Aarhus Universitets segl

AU siger nej til ekstra fyringsløn

Ledelsen på AU afviste et tillidsmands-ønske om en ekstra lønkompensation til de 61 afskedigede. Pengene blev i stedet brugt til at fyre så få som muligt, forklarer universitetets direktør, Jørgen Jørgensen.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

Når de mange fyrede på Københavns Universitet (KU) i løbet af 2010 lukker deres kontordøre for sidste gang, kan de tage en kompensation på to måneders løn, ud over hvad overenskomsten kræver, med sig ud i ledigheden.
    Et tilsvarende ekstraplaster på fyringssåret har Aarhus Universitet valgt ikke at uddele til de 61 medarbejdere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), som er blevet fyret siden nytår. Pengene er i stedet brugt til at holde antallet af fyringer på et absolut minimum, forklarer universitetets direktør, Jørgen Jørgensen.
   – Vi fandt forlods 15 millioner kroner centralt, som vi lagde ind i budgettet for at holde underskuddet nede. Derefter har vi brugt yderligere 15 millioner fra rektoratets pulje på at kompensere de nye hovedområder. De skal fra i år betale fuldt bidrag til fællesadministrationen efter fusionen, og pengene er brugt på at gøre overgangen mindre brat. Vi har simpelthen valgt en anden model end København, forklarer han.

Tillidsfolk er skuffede

Den manglende ekstra kompensation splittede AU’s hovedsamarbejdsudvalg, som er det udvalg, hvor ledelse og medarbejderrepræsentanter mødes til forhandling om f.eks. fyringer. Her måtte man for første gang i en større sag helt opgive at få enderne til at mødes og gå fra hinanden uden en løsning, forklarer det akademiske personales fællestillidsmand, Finn Folkmann.
   – Vi fremsatte ønsket om, at medarbejderne her burde have samme kompensation som på KU, men inden vi overhovedet nåede at realitetsforhandle, blev muligheden afvist sammen med ideen om evt. at bruge fratrædelsesordninger til at begrænse afskedigelserne. Det er da ærlig talt lidt skuffende, at vi ikke kunne forbedre vilkårene bare en lille smule, siger han.
    Men er det ikke vigtigt, at så få som muligt bliver fyret?
  
– Det er det selvfølgelig. Men vi oplevede slet ikke, at vi havde nogen form for indflydelse på, hvordan fyringerne skulle foregå. Vi vil meget gerne spille med og indgå i en forhandling. I stedet følte vi, at vi ikke blev inddraget overhovedet, siger Finn Folkmann.

Ikke det rigtige at gøre med pengene

Hvor meget den københavnske ordning ville have kostet på Aarhus Universitet, afhænger selvsagt af den enkelte medarbejders løn, men hvis de afskedigede medarbejdere i gennemsnit tjener 35.000 om måneden, svarer det til en engangsudgift for universitetet på omkring 4,2 millioner kroner. Et beløb, der skal sammenholdes med, at DPU og DJF regner med at forbedre det årlige resultat med 75 til 80 millioner kr., når besparelserne er fuldt indfaset.
    Alligevel mener universitetsdirektør Jørgen Jørgensen, at det var en rigtig beslutning.
   – Det er altid ubehageligt at afskedige. Derfor handler det også om, at så få som muligt bliver ramt, og at vi samtidig bruger midler på at hjælpe og vejlede dem, vi må sige farvel til, videre i et nyt job. Vores personale- og uddanelsespolitik må sikre, at alle ansatte får de fornødne kompetencer til at bestride job på AU – eller i givet fald uden for universitetet. En passiv check til en medarbejder på vej ud ad døren mener jeg ikke er den rigtige måde at bruge universitetets penge på, siger han.