Aarhus Universitets segl

TAP’er: Vi har ikke fordomme om hinanden

Hvor fordommene blomstrer blandt studerende og forskerne, skiller det tekniske og administrative personale sig ud.

 

Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk

– Jeg har ikke særlige forestillinger om TAP’er fra andre hovedområder. Vi er i samme båd, svarer kontorfuldmægtig Rikke Korsbjerg fra Afdeling for Europastudier, da redaktionen undersøger fordommene blandt universitetets tekniske og administrative personale – også kendt som TAP-gruppen.
    Og det er hun ikke ene om. En stor del af de TAP’er, redaktionen har snakket med, har nemlig ikke fordomme om hinanden på tværs af hovedområderne.
    Det billede kan fællestillidsrepræsentant for HK’erne på Aarhus Universitet, Anna Louise Plaskett, tydeligt genkende.
   – De ansatte i TAP-gruppen har meget tilfælles, og mange problematikker går igen, uanset hvor på universitetet man sidder. Det skaber en meget stor solidaritet. På baggrund af mit samarbejde med universitetets andre tillidsmænd er det mit indtryk, at sammenholdet på tværs af hovedområderne er større hos TAP’erne end hos både det videnskabelige personale – VIP’erne – og de studerende, siger hun.

Speciel VIP-kultur på institutterne

Men selvom TAP’erne ikke har stereotype forestillinger om hinanden, er der alligevel kulturforskelle at spore.
   – Forskelle mellem TAP-grupper skal ikke findes på tværs af hovedområderne, men mellem institutterne på den ene side og fakulteterne og fællesadministrationen på den anden, siger Anna Louise Plaskett.
    Arbejdsgangen og omgangstonen er nemlig meget forskellig.
   – Et institut er i høj grad præget af forskerne og underviserne, og det påvirker også TAP’ernes hverdag og arbejde at indgå i en VIP-kultur. For eksempel har TAP’er på institutterne ofte en bredere vifte af arbejdsopgaver end TAP’erne på fakultetet, fordi de indgår i administrationen af VIP’ernes arbejdsområder. 

Mere netværk på tværs

Netop fordi kulturen er forskellig, er der brug for at etablere netværk, hvor man erfaringsudveksler på tværs af hele organisationen, mener Anna Louise Plaskett.
   – Når vi har prøvet at etablere TAP-netværk på tværs, har det været enormt givtigt. Min erfaring er, at TAP’erne er ivrige efter at lære hinandens arbejdsopgaver og -procedurer at kende, fordi de ved, de kan lære noget af hinanden. Holdningen er helt klart præget af åbenhed frem for fordomme, konstaterer hun.