Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Korea, Afghanistan, Holland, Brasilien og Kina. Den engelske professor og konsulent Quentin Thompson har været vidt omkring i sit arbejde med at forandre universiteter. Over 20 lande er det blevet til. Og nu er turen kommet til Århus, hvor han – sammen med den ligeledes meget erfarne konsulent Sachi Hatakenaka – medvirker i universitetets faglige udviklingsproces.
Hvilken rolle spiller I i processen?
Vores opgave er at se, hvad I gør godt, hvad I gør mindre godt, og ikke mindst, hvordan I kan blive endnu bedre. Vi kan bidrage med en ekstern vinkel på Aarhus Universitet. Nogle af de ting, I gør, baserer sig på historie: ”Sådan har vi altid gjort i Århus.” Derfor er det godt, at der en gang imellem kommer nogle udefra og stiller spørgsmålstegn ved jeres måde at gøre tingene på.
Hvad har I lavet indtil videre?
Vi har været i Århus to gange tidligere og har talt med ca. 60 forskellige mennesker: dekanerne, institutledere, rektoratet, almindelige akademikere og administratorer. Vi har spurgt dem om, hvordan de arbejder, så vi kunne få et billede af, hvordan universitetet fungerer på nuværende tidspunkt. Vi tog derefter hjem og gjorde os nogle tanker. Nu er vi tilbage i Århus for at teste vores ideer på de samme mennesker.
Kan du give et eksempel på disse ideer?
Det er problematisk, at det er så svært for studerende at kombinere forskellige fag på universitetet. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad tværfaglighed, og Aarhus Universitet – og andre danske universiteter – er bagud på dette punkt. Hvis Aarhus Universitet skal være i verdensklasse, hvad angår undervisning, bliver I nødt til at tage højde for, hvordan undervisningen ændrer sig i resten af verden. På nuværende tidspunkt konkurrerer I ikke på uddannelse globalt. Spørgsmålet er så, hvorfor det er sådan, og hvad I kan gøre for at ændre det.
Du har forandret talrige universiteter verden over. Hvad er det særlige ved Aarhus Universitet?
Jeg kender ikke til noget andet universitet, der har haft så mange fusioner på én gang. Det gør denne proces anderledes og sværere. Det helt store spørgsmål er, hvordan I kan organisere universitetet på en sådan måde, at I får det maksimale udbytte af de mange forskellige fagområder, der befinder sig på universitetet. Når fusionen er så stor, er det afgørende, at Aarhus Universitet tænker over sig selv. Fusionerne bør ikke kun give anledning til at tage de nye enheder ind eller reorganisere universitetet – de bør også give universitetet en oplagt mulighed for at gentænke sig selv.
Hvad er reaktionerne på jeres besøg?
Langt de fleste har været meget imødekommende og synes, det er en god idé med et eksternt perspektiv på processen. Der er også nogle få, der er skeptiske. Det kan man ikke undgå, det ser jeg på universiteter over hele verden. De mennesker, som er i forsvarsposi-tion, ser typisk forandringer som en risiko for at miste kvaliteten af det arbejde, de allerede gør. Hvad vi end laver, må det ikke skade arbejdets kvalitet. Men at være imod forandringer som udgangspunkt er en smule fantasiløst. Forandringer er ikke nødvendigvis af det onde.
Hvad er tidshorisonten for processen?
Jeg har lavet en lignende forandringsproces i Oxford. Det tog dem 10 år at acceptere forandringerne og dernæst endnu flere år at implementere dem. Det burde gå meget hurtigere på Aarhus Universitet, fordi universitetet er yngre og akademikerne mindre konservative. Men farten afhænger helt af, hvilke forandringer universitetet accepterer.
Hvad tror du, der kommer til at ske?
Det er svært for mig at svare på. For det første er vi endnu ikke færdige med vores arbejde, så vi har ikke faste konklusioner endnu. For det andet er vi kun ét input i processen. Universitetet vil træffe beslutninger ved at tage vores betragtninger til efterretning, men de vil også lytte til de ansatte.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
De to konsulenter Quentin Thompson og Sachi Hatakenaka har besøgt Aarhus Universitet i flere omgange for at hjælpe med den faglige udviklingsproces. Konsulenterne er i øvrigt gift med hinanden.
