Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Det er tidlig morgen på den østafrikanske ø Mauritius. Mens solen varmer luften op til 30 grader, går den festklædte lokalbefolkning under højt humør mod templet. Med sig har de blomster, frugt og store, farverige trædekorationer på vogne – rekvisitter, de skal bruge under Thaipoosam, den forestående hinduistiske festival, hvor deltagerne går i timelang procession gennem byen.
Inde i templet er stemningen anderledes alvorlig og fokuseret. Her får de modigste deltagere boret skarpe spyd gennem kinderne, stukket spidse kroge i huden og sat sømsko på fødderne – med sømmene opad. Nogle nøjes med en enkelt nål i panden eller tungen.
Med på sidelinjen i det dramatiske ritual er et århusiansk forskerteam, der undersøger sammenhængen mellem smerteoplevelser og religiøse overbevisninger. Det interessante ved Thaipoosam er nemlig, at de piercede deltagere ikke føler stor smerte under ritualet, hvor nogle blandt andet slæber tunge vogne i kroge på ryggen, fortæller ph.d.-studerende Else-Marie Jegindø, der netop er hjemvendt fra tre måneders feltarbejde på Mauritius.
– Deltagerne forbereder sig grundigt til ritualet ved faste og bøn. Og de har den forventning, at hvis de har forberedt sig grundigt nok, vil de ikke opleve stor smerte. De, der ikke forventer særlig stor smerte, oplever den heller ikke. Hvis de derimod er ængstelige og nervøse for smerten, oplever de den stærkere, siger hun og tilføjer:
– Det stemmer godt overens med det, vi kender fra den kliniske smerteforskning: At den kontekst, vi erfarer en smerte i, har stor betydning for, hvordan vi oplever smerten.
Smerten renser
Forskernes hypotese var blandt andet, at mennesker er i stand til at udholde og håndtere stor fysisk smerte, hvis de har en forventning om, at de gennem smerten vil opnå psykisk lindring. Det er da også det, der er på spil i Thaipoosam, hvor deltagerne forventer at komme af med dårlig karma gennem ritualet.
– Deltagerne mener, at ritualet har en rensende effekt. Man bliver simpelthen et bedre menneske af det. Tit forventer de også gennem ritualet at få hjælp til helt konkrete ønsker, f.eks. hjælp til at bestå en eksamen, siger Else-Marie Jegindø.
Hjælpen kommer fra krigsguden Lord Murugan, som ifølge mytologien bekæmpede dæmonen Soorapadman, inkarnationen af de onde kræfter i verden, med en lanse. Ved at pierce sig med spyd og kroge ihukommer deltagerne Lord Murugans kamp og er med til at rense verden fra dårlig karma.
Under processionen er deltagerne ofte i en slags trance, hvor de ikke opfatter, hvad der sker omkring dem. De er dybt fokuserede og koncentrerede i deres bøn til Lord Murugan. Og måske har netop bønnen en afgørende betydning for oplevelsen af smerte, siger Else-Marie Jegindø, der kobler Mauritius-undersøgelsen sammen med kliniske undersøgelser om forholdet mellem bøn og smerteoplevelser i Danmark.
Unge kristne i smerteforsøg
I det danske smerteforsøg, som Else-Marie Jegindø også stod bag, deltog en gruppe unge kristne og en gruppe ikke-troende deltagere, der blev udsat for smertestimulation og samtidig bl.a. bad en bøn til Gud. Forskerne lavede målinger på deltagernes fysiologiske processer i relation til det autonome nervesystem. De foreløbige resultater viser, at der er en betydelig smertelindrende effekt af personlig bøn til Gud for de religiøse deltagere, men ikke for de ikke-religiøse deltagere. Else-Marie Jegindø plæderer imidlertid ikke for bønner i sundhedssektoren.
– Vi har ikke set nogle almene sammenhænge mellem bøn og det at have mindre smerter. Det er ikke almene sammenhænge, vi undersøger. Men vi må nok desværre erkende, at mange af de behandlingstilbud, vi tilbyder vores patienter, ikke slår til i forhold til at lindre folks smerter. Vi håber med både Mauritius-undersøgelsen og de kliniske smerteforsøg at få mere viden om, hvordan nogle mennesker er i stand til at udholde og mestre smerte, siger Else-Marie Jegindø.
Thaipoosam er et hinduistisk ritual, hvor deltagerne piercer sig med spyd og kroge og går i procession for at ihukomme krigsguden Lord Murugan, der ifølge mytologien bekæmpede dæmonen Soorapadman, inkarnationen af de onde kræfter i verden, med en lanse. Ritualet, der oprindeligt stammer fra Sydindien, praktiseres i dag af hinduer mange steder i verden i varierende grader. Også i Danmark, hvor der findes to tamilske templer, gennemfører hinduerne ritualet i moderat form – enkelte deltagere piercer sig i brystet.
Ph.d.-studerende Else-Marie Jegindø
Hvordan var det at opleve det dramatiske Thaipoosam-ritual?
Det var en stor oplevelse. Stemningen var fantastisk. Det var rørende at se, hvordan familiemedlemmerne til deltagerne virkelig bakkede dem op med sang og dans, når de undervejs i processionen var ved at bukke under af udmattelse. Samtidig var mange af deltagerne ligefrem kede af det, da processionen var slut. Mange gav udtryk for, at de virkelig kan lide det, og går allerede og glæder sig til næste års Thaipoosam.
Deltagerne er også børn helt ned til fire år. Hvad tænker du om det?
Det er udtryk for, at deres familier er meget dedikerede, og at børnene har været med, fra de var helt små. Men det er voldsomt at se små børn blive piercet, selvom det bare var en lille nål i panden eller tungen. Selvom de har sagt ja til at deltage, har de jo en alder, hvor de ikke er helt gamle nok til at træffe den slags beslutninger. Børnene tog det nu overraskende roligt.
