Gennem snart 100 år har amatørastronomer, forskere, folkeskoleelever, turister og andet godtfolk betragtet himmelrummet gennem Ole Rømer-Observatoriets teleskoper. Stedet er blevet et vartegn for Aarhus, til trods for at byens indbyggere mødte projektet med skepsis.
Historien begynder i 1908, da den selvlærte astronom Friedrich Krüger fra Tyskland vil væk fra luftforureningen og den dårlige sigtbarhed i Sachsen. Han henvender sig til Aarhus Kommune, som giver ham grunden ved Højbjerg. Tre år senere flytter Krüger ind.
Men han er tysker! Og dem bryder aarhusianerne sig ikke om i 1911, da 1864-nederlaget og tabet af Sønderjylland stadig sidder i baghovedet.
– Der havde været en vældig avisdebat inden opførelsen. For hvorfor skulle en tysker være direktør, når nu der fandtes så mange fremragende danske amatørastronomer? fortæller Ole J. Knudsen, der har været involveret i forevisningerne på observatoriet siden 1979.
Overlærer F.C. Lorentzen skriver blandt andet i Århus Stiftstidende:
– De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse, at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”.
Den kolde luft mellem de lokale og Krüger bliver kun koldere, da 1. verdenskrig bryder ud i 1914. Der går rygter om, at han er spion, og at han retter observatoriets kikkerter mod Aarhusbugten for at observere al skibstrafik. Men politiet finder ingen beviser.

Universitetets ejendom

I 1916 dør Krüger pludselig af tuberkulose. En ung, ikke færdiguddannet astronom, Ruben Andersen, bliver overraskende udpeget som ny leder. Han ender dog med at ”gå fuldstændig i baglås i erkendelsesteori”, som Ole J. Knudsen udtaler det. Han begynder at tvivle på, om man overhovedet kan måle noget, og begraver sig i filosofien. Det astronomiske arbejde bliver i stedet varetaget af assistenten Axel V. Nielsen, der både som formidler og videnskabsmand bliver observatoriets store drivkraft fra 1927 til 1970.
I mellemtiden er observatoriet ved at udvikle sig til et økonomisk smertensbarn for kommunen, og det trækker ud med at få det overdraget til universitetet, som ellers var planen.
– Det Naturvidenskabelige Fakultet bliver først oprettet i 1954, blandt andet fordi Niels Bohr helst ser alt forskning centraliseret i København. Da det endelig er på plads, prøver man nærmest at proppe observatoriet ned i halsen på fakultetet, fortæller Ole J. Knudsen.
I 1956 overtager Aarhus Universitet driften af Ole Rømer-Observatoriet.

Folkeoplysning

Siden 1992 har observatoriet ikke været brugt til videnskabeligt arbejde, men formidlingsaktiviteterne er taget til. Omkring 3.000 lægger hvert år vejen forbi Observatorievejen 1. Også selv om man skal være heldig for at kigge stjerner. Kun omkring 30 dage om året tillader det danske vejr, at kuplen kan åbnes og teleskopet rettes mod aftenhimlen. 
Derfor må gæsterne krydse fingre for vejrgudernes velsignelse, når Ole Rømer-Observatoriet fejrer 100-års fødselsdag den 15. oktober 2011 fra midnat.

---

Ole Rømer

Observatoriet er opkaldt efter den berømte Aarhus-fødte astronom Ole Rømer (1644-1710). Han sørgede blandt andet for Danmarks overgang til den gregorianske kalender, og som professor i astronomi og direktør for Rundetårn foretog han målinger, som skulle give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen. Mest kendt er han dog for opdagelsen af, at lyset tager tid om at udbrede sig – kendt som ”lysets tøven”.
Kilde: phys.au.dk/forskning/ole-roemer-observatoriet

Kom til 100-års fødselsdag

Ole Rømer-Observatoriet inviterer alle til 100-års fødselsdag den 14.-15. oktober.

Se program på www.stenomuseet.dk

Læs Mere

I forbindelse med fødselsdagen genudgives observator Axel V. Nielsens bog om observatoriets historie af foreningen Steno Museets Venner.  Den oprindelige tekst er udvidet med to kapitler udarbejdet af museumsinspektør Hans Buhl og planetarie-leder Ole J. Knudsen.

Bogen kan købes på fødselsdagen.