Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

News

Akademiske søskende

Nyt forskningsprojekt skal vejlede gymnasieelever uden akademiske forældre. Eleverne får universitetsstuderende som mentorer.

De to mentorer Magnus Aarslev og Diana Kowalik (t.h.) kommer selv fra ikke-akademiske familier, og de ved derfor, hvor besværlig universitetsverdenen kan forekomme. Foto: Jesper Rais | AU-foto

Elevernes generte blikke og bøjede nakker vidner om, at det er første dag i projektet. Science and Technology har startet et forskningsprojekt, der skal klargøre gymnasieelever til livet som universitetsstuderende. Derfor er 80 andetårselever fra ti forskellige jyske gymnasier taget til Aarhus Universitet.
På den første dag skal eleverne møde hinanden, se universitetet og skabe et bånd til deres mentorer.
Eleverne har selv søgt om at være med i projektet, og de er udvalgt af deres lærere blandt andet ud fra kravene om, at de har talent for naturvidenskab og har ikke-akademiske forældre.
Det er meningen, at et hold universitetsstuderende skal udfylde den vejlederrolle, som forældrene ikke har mulighed for, ved at være en slags akademiske storebrødre og -søstre for eleverne. De universitetsstuderende kommer også fra ikke-akademiske familier og ved derfor, hvilke tanker gymnasieeleverne går med.
Magnus Aarslev og Diana Kowalik danner mentorpar for en gruppe på 13 elever.
– I sin tid havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle forvente af universitetet, og hvordan det faglige niveau ville være. Nu er jeg blevet klogere og vil gerne hjælpe unge, der skal vælge uddannelse, til ikke at lade sig påvirke af, hvilken baggrund de kommer fra. Hvis man er dygtig, og interessen er der, så kan man roligt overveje en universitetsuddannelse, siger Magnus Aarslev, som læser fysik.
– Jeg er ikke vant til at fortælle andre om, hvordan min hverdag på universitetet er. Det gør meget at få sat ord på tingene, både for mig selv og forhåbentlig også for eleverne, svarer Diana Kowalik, som læser medicinalkemi.

Gåtur i parken

Magnus Aarslev og Diana Kowalik har valgt at tage deres elevgruppe på rundvisning i Universitetsparken. Det hjælper noget på genertheden i gruppen at komme ud at gå, og snakken går mere løst. Flere af eleverne viser sig at have de samme indtryk, undren, overvejelser og spørgsmål.
Det store forkromede spørgsmål er, hvordan man går på universitetet.
Maria Vittrup Thomsen og Stine Vogel Pedersen går begge på tekniske gymnasier. Den ene i Holstebro, den anden i Grenå, og begge synes, at projektet er med til at skabe en bedre idé om, hvad man går ind til, når man vælger at læse på universitetet.
– Jeg har fået ændret mit syn på, hvordan universitetet er. Jeg troede, det var meget mere fastlåst med timer og det at sidde og studere hele tiden, men der er meget plads til andre ting også. Du har en chance for at kunne bestemme, hvordan du gerne vil have det, siger Maria Vittrup Thomsen.
– Jeg havde faktisk været bange for, at der slet ikke ville være nogen klassetimer, og at man skulle være overladt til sig selv hele tiden, siger Stine Vogel Pedersen.

Akademisk hjælp

Begge piger opfylder kravene om ikke-akademiske rødder, og de er ikke i tvivl om, at det er en fordel for dem at deltage i projektet med universitetsmentorerne.
– Når man er i små grupper, får man mere ud af det. Man lærer nogle andre mennesker at kende, der lige som en selv ikke rigtig ved noget om det, siger Stine Vogel Pedersen, og Maria Vittrup Thomsen overtager:
– Og så kan vi tale personligt med vores mentorer i stedet for at sidde i et stort forum, hvor man måske ikke vil spørge om så meget, fordi der sidder så mange andre. Så der er mere nærvær, siger hun.
Støtte- og tryghedsrollen skal deres forældre stadig udfylde, men begge piger synes, at det er en god idé med ”akademiske storesøs-kende”, der ved noget om universitetsverdenen, som kan vejlede og svare på de spørgsmål, som deres forældre ikke kan.
De seks mentorgrupper skal i løbet af det næste halvandet år mødes på Aarhus Universitet og gennemgå forskellige dele af livet som universitetsstuderende, blandt andet vejledning om studieretningsvalg. Undervejs har grupperne desuden kontakt til hinanden via en lukket gruppe på Facebook, hvor de kan tale frit og stille spørgsmål til hinanden og mentorerne.