Behov for tillidsskabende foranstaltninger
Ti professorer på tværs af AU foreslår fire konkrete initiativer for at skabetillid mellem ledelse, medarbejdere og studerende på universitetet.
Af Svend Andersen (AR)
Jørgen Grønnegård Christensen (BSS)
Jørgen Elklit (BSS)
Eva Bjørn Vedel Jensen (ST)
Mogens Kilian (HE)
Birte Melsen (HE)
Thorsten Borring Olesen (AR)
Frederik Stjernfelt (AR)
Georg Sørensen (BSS)
Bent Ørsted (ST)
Bølgerne er gået højt den seneste tid blandt medarbejderne og i pressen, og det er blevet mere og mere tydeligt, at de omfattende ændringer på AU, som er igangsat af ledelsen, kræver bred støtte blandt medarbejdere og studerende. Der er på den baggrund ingen tvivl om, at hele processen kræver fornyet overvejelse.
For at sikre det er der behov for dialog og lydhørhed, og vi har her med glæde noteret os bestyrelses-formandens seneste udtalelser. Der er efter vores mening mere end nogensinde behov for konkrete tillidsskabende foranstaltninger. Vi vil her pege på fire sådanne, som vil kunne implementeres meget hurtigt:
1. Bevillinger til kernefaglighed
Universitetet understreger for tiden tværfaglighed, men rektor har også flere gange slået fast, at fokus på kernefagligheden skal fastholdes; ”Dybden skal være på plads”. Der kunne mere konkret følges op på denne basale, men vigtige indsigt: Tiltag, der understreger kernefagligheden, bør spille en tydeligere rolle på AU. Det gælder så meget mere, som de statslige forskningsråd i stigende grad koncentrerer støtten på meget store projekter. Det gør det væsentligt, at der er finansieringskilder til mindre og mellemstore forskningsprojekter. Aarhus Universitets Forskningsfond har her et meget stort potentiale. Det forudsætter, at fonden uafhængigt af andre instanser kan uddele forskningsstøtte med udgangspunkt i ansøgninger fra universitetets videnskabelige medarbejdere.
2. Troværdig medinddragelse
Det er opløftende, at de akademiske råd nu har fået bedre muligheder for medarbejderindflydelse. Det er også godt, at ledelsen vil stille op til møder og diskussion, selv om det næppe er nok til at sikre det ønskværdige – og nødvendige – fælles ejerskab af den ambitiøse plan for universitetets videre udvikling. Der er i den sammenhæng brug for mere ”nedefra og op” end den hidtidige overdrevne vægt på beslutninger og kommunikation ”oppefra og ned”.
Reelt ejerskab betyder, at medarbejdere og studerende oplever, at de kan påvirke udviklingen, og den faglige udviklingsproces er først en succes, når den har opbakning blandt det store flertal af medarbejdere og studerende. Det handler grundlæggende om at sikre både kvaliteten i alle væsentlige beslutninger og et tillidsfuldt samspil mellem universitetets medarbejdere og ledelse.
De akademiske råd kunne for hvert af de fire hovedområder være de troværdige tovholdere i den øvelse, og vi er overbeviste om, at de fire akademiske råd kunne blive meget vigtige aktører i en sådan proces. For at sikre tilliden mellem ledelse og medarbejdere er det dog helt afgørende, at den stærkere inddragelse af de akademiske råd indledes nu, og at den realiseres på en måde, der demonstrerer reel vilje til medinddragelse af disse råd i alle væsentlige beslutninger.
3. Gennemsigtig økonomi
Aarhus Universitet har en meget omfattende økonomi, og administrationsomkostningerne har været voldsomt stigende i de senere år. Det problem har man også andre steder. Den fælles udfordring er økonomisk at beskytte de to kerneydelser undervisning og forskning.
Aarhus Universitet burde i den situation indføre konkrete og ambitiøse målsætninger for reduktion af administrationsudgifterne til gunst for undervisning og forskning, og universitetet bør melde sådanne konkrete målsætninger ud allerede nu, således at man efterfølgende kan følge op på dem. Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at hele økonomisituationen er så gennemsigtig som muligt.
En er, at det er afgørende at økonomisere med ressourcerne, således at kerneydelserne inden for forskning og undervisning får de bedst mulige vilkår for at udfolde sig. En anden er, at det påvirker troværdigheden både i forhold til de videnskabelige medarbejdere og i forhold til de bevilgende myndigheder.
Derfor foreslår vi også, at der nedsættes en revisionskomité, der hvert år til bestyrelsen udarbejder – men også selvstændigt offentliggør – en analyse af Aarhus Universitets omkostninger og performance. Sådanne komitéer er i dag standard i store internationale selskaber.
4. Åben og fri debat
Det ville også være af konkret betydning, hvis universitetsavisen UNIvers blev gjort helt og aldeles redaktionelt og ansvarsmæssigt uafhængig af universitetsledelsen, idet den kun på denne måde vil kunne generobre sin troværdighed.
Svar til Svend Andersen m.fl.
Af Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor
Kritik, debat og tillid til, at vi deler ambitionen om et godt universitet for samfundet, de studerende og medarbejderne. Tak for et konstruktivt debatindlæg med gode forslag til konkrete og realistiske indsatser, som jeg og den øvrige universitetsledelse langt hen ad vejen er enige med jer i. Faktisk er vi allerede i færd med at undersøge eller igangsætte meget af det, som I foreslår.
Bevillinger til kernefaglighed
I nævner behovet for finansiering af mindre og mellemstore forskningsprojekter – det er jeg meget enig med jer i. Et godt eksempel er, at Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) netop har finansieret de første 45 nye projekter igennem AU IDEAS – på baggrund af ansøgninger fra forskerne. Som flere af jer er bekendte med, er der tale om en ny type støtte til den helt frie forskning på Aarhus Universitet. Initiativet modtog rigtig mange gode ansøgninger, der alle blev bedømt af en uafhængig gruppe af professorer. I fællesskab med AUFF sikrede universitetet, at der kunne bevilliges midler til 15 projekter ud over de oprindeligt planlagte. Hvad angår den fremtidige finansiering af AU IDEAS, skal idéen drøftes med fondens bestyrelse på det planlagte strategiseminar i november. Men vi er enige om, at vi skal prioritere denne type fri forskning, og jeg håber, at vi allerede i år kan finde flere midler og dermed igangsætte en ny runde for AU IDEAS.
Troværdighed og medinddragelse
Med hensyn til ønsket om øget medinddragelse peger I selv på de akademiske råd som en meget vigtig faktor. Det er jeg helt enig i. De akademiske råd har siden 2003-universitetsloven generelt ikke haft tilfredsstillende vilkår. Det har jeg sagt mange gange, og jeg har derfor arbejdet for, at revisionen af loven skulle åbne op for, at der kan være valgte formænd. Sådan er det nu på Aarhus Universitet, selvom universitetets nye vedtægt, som gør det muligt, endnu ikke er godkendt i ministeriet. AU har bestemt til hensigt at gå helt til kanten af det, loven tillader. De akademiske råd har efter deres konstituering allerede givet værdifulde input til det udkast til udviklingskontrakt, som skal sendes til ministeriet i slutningen af april, og senere i denne måned deltager rådenes formænd sammen med dekanerne på bestyrelsesmødet for første gang i forbindelse med behandlingen af universitetets årsrapport. Det er en god og vigtig tradition, som vi her grundlægger, og jeg har store forventninger til, at initiativet kan være med til at sikre bedre "checks and balances" internt på universitetet. Her må vi heller ikke glemme, at der er eller er ved at blive etableret institutfora og de nye tværgående fora, hvor medarbejdere og studerende også kommer til at spille en afgørende rolle. Der har været stor interesse for dette arbejde, og det lover godt.
Gennemsigtig økonomi
Det er helt afgørende, at universitetets forskning, uddannelser, rådgivningsopgaver og andre faglige aktiviteter er hele grunden til dets eksistens. Derfor skal vi altid arbejde for, at flest mulige af universitetets ressourcer anvendes til disse formål. Sådan er det i dag, men det kan altid gøres bedre.
Ifølge Uddannelsesministeriet ligger AU under gennemsnittet blandt danske universiteter, hvad angår administrative omkostninger. De er i absolutte tal steget de seneste år, hovedsagelig fordi fusionerne og de stigende krav til gennemsigtighed og revision af offentlige midler m.m. har nødvendiggjort en stor investering til opbygning af fælles administrative systemer. En lignende stigning ser vi i udgifterne til VIP, DVIP og ph.d.-studerende.
Men vi har et konkret mål om at sænke administrationens andel af omsætningen. Det kan blandt andet lade sig gøre i kraft af de administrative it-systemer, som vi har investeret i, men som endnu ikke er fuldt indkørt, og som for en stor dels vedkommende ikke har gennemlevet en fuld cyklus, f.eks. et studieår.
Lige nu arbejder vi hårdt på at indføre meget gennemsigtige budget- og regnskabssystemer, så både indtægter og udgifter kan følges nøje, herunder udviklingen i administrationsudgifter. Det er desværre ikke nogen enkel opgave, men vi forventer, at 2013 bliver det første år med det nye og langt mere gennemsigtige system – som naturligvis også kræver en indkøringsperiode.
Hvad angår en revisionskomité, vil jeg blot nævne, at revisionskomitéer normalt er et bestyrelsesanliggende, og at medlemmerne sædvanligvis hentes blandt de eksterne medlemmer. Det skal dog nævnes, at universitetet i dag allerede er underlagt revision af Rigsrevisionen og PwC.
Åben og fri debat
Det er et godt forslag. Vi har inviteret medarbejdere og studerende til at deltage i et udredningsarbejde, som forventes afsluttet inden sommerferien. Det skal sikre, at de interne kommunikationskanaler på Aarhus Universitet opfylder behovet for en åben, kritisk og levende debat og en effektiv udveksling af information på AU.
Tak for forslagene, og som I kan se, vil jeg gøre mit til, at jeres forslag sammen med andre gode forslag til forbedringer hurtigst muligt gennemføres.