Af Rasmus Markussen
medlem af HUMrådets forretningsudvalg

For cirka to måneder siden afslørede Studenterrådets omfattende undersøgelse om den faglige udviklingsproces, at kun omkring ti procent af de adspurgte følte sig inddraget i processen. Dette tal må siges at være højst alarmerende, men trods den åbenlyst mangelfulde inddragelse blev den endelige beslutning vedtaget af ledelsen og fremlagt på et medarbejdermøde af rektor den 9. marts. Forandringerne skal nu implementeres, og det er altafgørende, at de fejl, som blev begået i beslutnings-processen, ikke gentages, når de hidtil højtflyvende ambitioner skal blive til virkelighed i auditorier, kontorer, laboratorier og fredagsbarer.

For de studerende er det afgørende, at ledelsens uden tvivl velmente ambitioner om øget tværfaglighed, fleksibilitet og professionalisering ikke går ud over de faglige og sociale studiemiljøer, som vi opholder os i til dagligt. Etableringen af fælles administrationscentre, som det f.eks. er planen på Arts, ser smart og effektiv ud fra oven, men for den studerende betyder det, at den lokale sekretær, der f.eks. hjælper den sygdomsramte studerende med at udskyde en eksamen, selvom fristen er overskredet, forsvinder og erstattes af et fjernt, bureaukratisk system. Nedlæggelsen af afdelinger synes fra et ledelsesmæssigt synspunkt at være en oplagt måde at skabe ”tværfaglige synergieffekter” på, men for den studerende kan det betyde, at den faglige forankring og den daglige omgang med forskere og ph.d.er forsvinder og erstattes med et rodløst studieliv uden et tilhørssted. I værste fald kan en implementering, der ikke tager hensyn til de studerendes behov for faglig og social identitet, betyde forringelse af fagligheden, dårligere trivsel og større frafald.

Der er heldigvis visse tegn på, at de studerendes vedvarende protester mod den manglende inddragelse er blevet taget alvorligt. På Arts er de studerende kommet med i fem af de arbejdsgrupper, der skal komme med forslag til implementering, hvilket naturligvis er yderst positivt.
Det vækker dog samtidig bekymring, at dekanen tydeligt har meldt ud, at arbejdsgrupperne er rådgivende og ikke på nogen måde binder de endelige beslutninger. Vi tror ganske vist på dekanens gode hensigter, men reel indflydelse må indebære, at studerende og medarbejdere har reel medbestemmelse og ikke blot betragtes som en tænketank, hvorfra man kan tage, hvad man synes om, og lade resten ligge.

Ligeledes er det stærkt bekymrende, at der kun var plads til to studerende udpeget
af ledelsen i den implementeringsgruppe, der er nedsat på universitetsniveau. Dette betyder bl.a., at Arts ikke har nogen repræsentant, selvom det er et af de fakulteter, der oplever de største forandringer i forbindelse med den faglige udviklingsproces. Hermed risikerer man at overse vigtige interesser og hensyn til skade for de studerendes uddannelse.

De studerendes vedvarende krav om indflydelse bliver af og til modtaget med irritation fra ledelsens side, og selv de studerendes eget blad Delfinen har gjort sig morsomme over HUMrådets og Studenterrådets kritik af den faglige udviklingsproces. Vores hensigt er dog på ingen måde at genere nogen. Tværtimod vil vi gerne sikre, at Aarhus Universitet ikke kun bliver Europas bedste i diverse internationale rankings, men at det også bliver det bedste for de mennesker, der hver dag har deres liv her. Ledelsen og de studerende ser ikke virkeligheden på samme måde – derfor er studenterindflydelse vigtig!