–Den synlige del af isbjerget er nye navne, logoer, forkortelser og hjemmesider. Men under overfladen handler det om at sætte universitetets styrker og nye vision i fokus, forklarer prorektor Søren E. Frandsen om universitetets brandingstrategi.
– Strategien er en naturlig følge af universitetets nye vision, der skal sikre, at vi med vores faglige bredde udnytter vores åbenlyse potentiale til at bidrage med løsninger på de globale udfordringer. De kræver nemlig, at de dybe kernefagligheder i endnu højere grad bliver kombineret i nye konstellationer og i andre sammenhænge end dem, der traditionelt kendetegner et universitet, uddyber prorektor.
– Det har været et mål med forandringsprocessen at fjerne organisatoriske barrierer for udvikling, og den tanke er ført videre i brandingen, hvor vi skal løsrive brandet fra den måde, vi organiserer os på internt. Det skal samtidig være et rummeligt brand, hvor vi fokuserer på den dybe faglighed, samtidig med at vi fremstår som et samlet og samarbejdende universitet, tilføjer Søren E. Frandsen.

Et samlet universitet

Når forskere træder frem i pressen, skal det være med titel, fag og universitet, men uden navne på forskerens institut, hovedområde eller geografiske lokalitet.
– Vores interne organisering er sjældent interessant for avislæseren, og den knappe spalteplads er bedre brugt til selve sagen, forklarer Svend Aage Mogensen, der for fire måneder siden blev udnævnt til universitetets første brandingchef.
Derfor skal man præsentere sig som f.eks. ”Hans Hansen, lektor i fysik, Aarhus Universitet”.
– På denne måde præsenteres både den dybe faglighed og det fælles brand. I mange tilfælde rummer de nye institutnavne jo heller ikke alle fagligheder, og hvis jeg skulle indlægges med ondt i leveren, ville jeg også langt hellere undersøges af en ”professor i leversygdomme” end af en ”professor fra universitetshospitalets Afdeling V”, uanset hvor godt et omdømme Afdeling V måtte have i hospitalskredse.
Styrke hinanden
– Set udefra repræsenterer vi alle Aarhus Universitet, uanset hvilken enhed, vi hører til, så det er de 50.000 ansatte og studerende, der med deres arbejde, resultater og fortællinger dagligt brander universitetet, forklarer Svend Aage Mogensen.
– Det nye brand handler om, at vi bliver bevidste om den rolle, og at man kan se sig selv som repræsentant for hele AU og ikke kun for den enhed, man er tilknyttet. Altså endnu oftere spørge sig selv: Hvordan kan mine kontakter bruge andres forskning og viden på AU? Målet er, at når man som erhvervsmand, ministerium, fond, forsker eller ny studerende er gået ind ad én dør til AU et eller andet sted i landet, så er det i sikker forvisning om, at man er gået ind ad en dør til hele AU.

Skal give mening

På denne vis er branding et redskab til at flytte universitetet i en ny retning, og Svend Aage Mogensen understreger, at brandingen begynder indefra.
– Man må ikke glemme det oplagte: At AU’s brand grundlæggende er båret af kvaliteten af vores kerneydelser. Det er afgørende, at det giver reel mening for den enkelte studerende og ansatte, at AU går den vej, hvor kernefagligheden er universitetets råstyrke og det interdisciplinære dets særkende.

Fokus på kernefaglighed

Det første, større brandingprojekt på bedding er da heller ikke en annoncekampagne, men derimod en profilering af fagligheder på hjemmesiden, siger Svend Aage Mogensen.
Når du klikker ind på hovedindgangen til forskning på AU’s hjemmeside, skal du præsenteres for, hvad AU kan inden for forskellige fagligheder:; jordbrug, teologi, ingeniørvidenskab osv. osv. Det kan man ikke i dag.
– Det kræver til gengæld, at
forskere formulerer deres egne fagligheder og relaterer dem til andre forskeres overlappende fagligheder, og at vi til slut kan få det hele samlet i en overskuelig, anvendelig og velformidlet ramme. Det bliver en kompliceret øvelse. Det er først, når vi har fuldt overblik over, hvad vi selv kan, at vi kan videreformidle det til andre, siger Svend Aage Mogensen. 
– Som et resultat af denne indsats får de ansatte, studerende og samarbejdspartnere et klart billede af, hvad Aarhus Universitet kan, og hvor det gør en forskel, tilføjer Søren E. Frandsen.

Sådan møder du også det nye brand

Nye skabeloner

I løbet af den kommende måned vil der blive installeret nye brevskabeloner til Word og nye skabeloner til PowerPoint på alle AU-computere. Man kan også låne ”brand-sikre” roll-up-bannere som baggrund til arrangementer. På det nye brevpapir vil der stå ”Aarhus Universitet” øverst med store bogstaver i de nye logoer og instituttets navn med mindre bogstaver nedenunder. I det gamle brevpapir var det omvendt.

Nye mailadresser

Personlige mailadresser bliver fremover første bogstav i fornavn og eventuelt mellemnavn plus det fulde efternavn efterfulgt af @au.dk. I tilfælde af navnesammenfald tilføjes flere bogstaver fra fornavnet.
Ansatte ved institutter og visse centre får mulighed for at tilføje enhedens engelske forkortelse, for eksempel @dac.au.dk.
Hver enkelt ansat modtager snart besked fra AU IT med orientering om den nye mailadresse.
De nye, personlige mailadresser tages i brug i takt med, at man overgår til det nye, fælles mail- og kalendersystem i løbet af 2011/12.

Institutter, campusser og AU

Alle enheder på AU har også et engelsk navn og en forkortelse eller et akronym baseret på den engelske betegnelse. Den forkortelse kan også bruges i mailadresser og domænenavne. Derfor bliver Institut for Æstetik og Kommunikation til Department of Aesthetics and Communication – DAC.
AU’s to lokaliteter med et stort antal studerende benævnes som campusser: Campus Aarhus og Campus Emdrup. Øvrige lokaliteter betegnes alene efter geografien, men ikke efter specifikke aktiviteter eller enheder. Så fremover hedder det AU Foulum, AU Roskilde, AU Silkeborg og så videre.