Aarhus University Seal

Forskere og virksomheder skal netværke

Mere samarbejde mellem erhvervsliv og universitet går gennem øget kontakt mellem de enkelte forskere og virksomheder, mener erhvervsledere, som Aarhus Universitet bad om input til fremtidens samarbejde og partnerskab.

Forskningsansvarlige i en række virksomheder var i januar samlet for blandt andet at diskutere, hvilke forventninger nuværende og potentielle samarbejdspartnere har til Aarhus Universitet.

Hvis Aarhus Universitet vil forbedre sin overførsel af viden og have flere partnerskaber med danske virksomheder, så skal de personlige netværk mellem virksomheder og forskere styrkes.

Sådan lyder det samstemmende fra forskningsansvarlige i en række virksomheder, som universitetet i januar havde inviteret til en konference for blandt andet at få svar på spørgsmålet: Hvilke forventninger har nuværende og potentielle samarbejdspartnere til AU?

Og det er først og fremmest kvaliteten i forskningen og uddannelserne, som er afgørende for virksomhedernes valg af samarbejdspartnere, kunne prorektor Søren E. Frandsen konstatere.

– Og så er det klart, at både de personlige relationer opbygget igennem mange år, stærke alumnenetværk og en professionel understøttelse af det konkrete samarbejde er afgørende.

Skal understøtte netværk

UNIvers har som opfølgning på konferencen talt med nogle af deltagerne, og de er enige om, at vejen til mere samarbejde ikke går over et ”forkromet front office”, som den administrerende direktør hos Videncentret for Landbrug, Jan Mousing, siger.

– I et virksomhedsperspektiv er samarbejde ikke baseret på et bureaukratisk system. Det afgørende er de flade netværk og den enkelte forskers og forskerenheds kompetencer. Derfor skal der på det enkelte institut være en person, som kan understøtte opbygningen af personlige netværk, siger Jan Mousing.

Han efterlyser også flere incitamenter til samarbejde med erhvervslivet, og at det også giver forskerne merit.

Legitime interesseforskelle

Prorektor Søren E. Frandsen siger, at Aarhus Universitet ønsker at styrke og udbygge samspillet med det private erhvervsliv og de offentlige myndigheder og derfor er i gang med at se på, hvordan det styrkes yderligere.

– Det drejer sig om at gøre samspillet til en naturlig del af universitetets liv og aktiviteter, at skabe de rette incitamenter for forskere og universitet og at skabe effektive modeller for samarbejdet – et samarbejde, som naturligvis aldrig må ske på bekostning af kvalitet og uafhængighed, siger Søren E. Frandsen.

Han glæder sig over, at erhvervslivet er med på, at der kan være interesseforskelle i samarbejdet med universitetet. 

– Der er naturligvis helt legitime interesseforskelle i for eksempel spørgsmål om ophavsret og finansiering – det er helt forventeligt – men professionalisme er her, hvordan vi effektivt og transparent håndterer dem. Ser vi på vores teknologioverførsel, er der jo tale om en kontaktsport i konstant infight med aftagerne – den kamp skal vi naturligvis kunne håndtere professionelt, konstaterer Søren E. Frandsen.

Mange virkemidler

– Helt overordnet skal AU blive klogere på, hvad erhvervslivet er. Ved man det, behøver man ikke spørge, hvad der er brug for, siger Hans Jørgen Pedersen om fremtidens samarbejde. Han er direktør i Flowsion, der har domicil i Danfoss Industripark, og mener, at universitetet ikke udnytter mulighederne for at etablere samarbejde og partnerskab.

– Skal det blive bedre, er der masser af virkemidler. Alumnenetværk er en mulighed, matchmaking, hvor relevante virksomheder møder forskere inden for et afgrænset felt som for eksempel ulande eller miljø, er en anden, siger Hans Jørgen Pedersen.
Han mener også, at universitetet kunne bruge erhvervs-ph.d.er og erhvervs-postdocer i meget større omfang, og så efterlyser han et mere formaliseret samarbejde med blandt andet Teknologisk Institut.

– Det ville sikre, at små virksomheder bliver henvist til rette sted, uanset om de ringer til Teknologisk Institut eller universitetet.
Ifølge Søren E. Frandsen er man på Aarhus Universitet langt med initiativer som matchmaking og har stærkt fokus på nytten af erhvervs-ph.d.er og -postdocer.

– Vi har en lang række forskere, som ved, hvad virksomheder og organisationer forventer. Og de flere hundrede samarbejdsaftaler, som vi hvert år indgår med erhvervslivet, understreger, at vi har et glimrende samarbejde, siger Søren E. Frandsen.

– Det gælder også i forhold til Teknologisk Institut, som jeg da er sikker på, at forskerne henviser til, hvis de mener, det er nødvendigt, understreger han.

Kræver fagligt mod

Det blev understreget fra flere sider, at det i sidste ende også er netværk, der virker i samarbejdet med omverdenen. Til dette sagde antropologen, lektor Anne Line Dalsgård fra Institut for Kultur og Samfund, som deltog i konferencen som medlem af arbejdsgruppen for det tværgående bånd AU Viden:

– Vi skal turde etablere de netværk og fastholde de vellykkede kontakter, vi får skabt. Det er en udfordring, fordi det kræver et andet fagligt mod at interagere med andre aktører end akademikere. Man skal vide, hvad man står for, og man skal kunne udtale sig mere dagligdags om det, man ved og kan, siger Anne Line Dalsgård. Hun mener, forskerne kan være mere udfarende og stolte over deres faglighed.

– Vi tror, det hele er kroner og ører for virksomhederne, men sådan forholder det sig jo ikke. Der er en søgen og spørgen i virksomhederne, som jo består af mange aktører. Her skal vi finde ud af, hvem vi kan samarbejde med, og hvem der kan have nytte af at samarbejde med os.


Fakta om konferencen

Konferencen om erhvervslivets forventninger til det fremtidige samarbejde med Aarhus Universitet var tilrettelagt af AU Viden og Technology Transfer-kontoret.
Deltagerne kom fra virksomheder, organisationer og fonde, og de diskuterede fire temaer:

  • Indgange til AU
  • Strategisk partnerskab
  • Hvad er en professionel Tech Trans-enhed?
  • Hvordan fremmes processen fra forskning til produkt?

På AU har der tidligere været et internt seminar, hvor forskerne kom med deres forventninger til Technology Transfer-kontoret.