Det hele startede med rotter. Psykologen Robert Rosenthal havde en formodning om, at vi mennesker kan påvirke både dyrs og andre menneskers præstationer gennem vores forventninger til dem. I 1960’erne gennemførte han en række psykologiske eksperimenter, der satte to streger under formodningen. Til det første eksperiment fik to hold psykologistuderende til opgave at lære hver deres flok af rotter at gå gennem en labyrint. Det ene hold fik at vide, at de arbejdede med ”smarte rotter”, det andet hold fik at vide, at de arbejdede med ”sløve rotter”. Reelt var der ingen forskel på rotterne. Det var der til gengæld på rotternes præstationer i labyrinten. De ”smarte rotter”, som de studerende havde positive forventninger til, var 50 procent bedre til at løse opgaverne og 30 procent hurtigere end de ”sløve rotter”.
– Rosenthal blev selv overrasket over, hvor stor forskellen var, siger Andreas Granhof Juhl, erhvervspsykolog og en af forfatterne til bogen 20 psykologiske eksperimenter, der netop er udkommet. Heri beskriver en række psykologer deres yndlingseksperiment. Hvorfor rotte-eksperimentet er Andreas Granhof Juhls yndlingseksperiment, vender vi tilbage til.

Fra rotter til skolebørn

Positive forventninger påvirkede altså i høj grad rotternes præsta-tioner, men hvordan de helt præcist virker, ved vi ikke med sikkerhed, forklarer Andreas Granhof Juhl. Der er dog nogle bud.
– De forsøgsledere, der lavede forsøg med de påståede ”smarte rotter”, var venligere, mere opmuntrende og mere afslappede end de forsøgsledere, der lavede forsøg med de påståede ”sløve” rotter. De ”smarte rotter” fik i det hele taget langt mere opmærksomhed end de ”sløve rotter”, siger han. 
De opsigtsvækkende rotteresultater inspirerede Robert Rosen-thal til at gennemføre et lignende eksperiment med skolebørn. For hvad sker der egentlig, hvis man planter særlige forventninger hos lærerne til nogle elever frem for andre? Rosenthal udførte intelligenstests på en gruppe elever, inden eleverne skulle begynde i en ny klasse med en ny lærer. Hos 20 procent af eleverne manipulerede han målingerne, så deres testresultater så bedre ud, og lærerne fik at vide, at der var tale om ”akademiske sprintere”. Året efter testede han eleverne igen.
– De elever, som lærerne havde særligt positive forventninger til, havde en større intellektuel vækst end den anden gruppe. Rosenthal havde formået at skabe en øget intellektuel vækst hos tilfældigt udvalgte elever ved at manipulere med lærernes forventninger til elevernes præstationer, siger Andreas Granhof Juhl.

Styrker frem for svagheder

”Rosenthal-effekten” – eller ”Pygmalion-effekten”, opkaldt efter den græske sagnfigur Pygmalion, som ved tankens kraft gjorde en af sine skulpturer levende – virker altså i høj grad også på mennesker. Særligt på børn på de mindste klassetrin, viser Rosenthals eksperimenter, men ifølge Andreas Granhof Juhl har det danske skolesystem ikke taget ved lære af de psykologiske indsigter.
– Vi er nogle af dem, der tester mest i verden. Vi kategoriserer børn som enten dygtige eller dumme og underviser dem derefter. Men børn vil udvikle sig i den retning, som forventningerne er til dem. Derfor bør vi arbejde meget mere målrettet på at opbygge positive forventninger og fokusere på børnenes styrker. Desværre synes dette ikke at dominere diskussionerne blandt hverken politikere eller pædagogiske eksperter, siger Andreas Granhof Juhl.
Det er dog ikke kun politikerne, der glemmer at fokusere på børns styrker frem for svagheder. Vi kunne alle sammen være bedre til det.
– Hvis dit barn får et 4-tal og et 12-tal, hvilken karakter vil du så bruge mest tid på at tale om? Undersøgelser viser, at langt de fleste bruger mest tid på at tale om den laveste karakter. Det er ikke konstruktivt, for et problemfokus fastholder vores opmærksomhed på det, vi forsøger at undgå. Vi bør i stedet fokusere på det, vi ønsker mere af, for så får vi det ofte, siger han.

Ikke lalleglad optimisme

Andreas Granhof Juhl understreger, at Rosenthal-effekten rækker langt videre end børneopdragelse. I alle livets forhold gælder det, at positive forventninger bringer os tættere på det, vi gerne vil opnå. Rosenthal-effekten er hovedinspirationen bag metoden ”værdsættende samtale”, der dog ifølge erhvervspsykologen er behæftet med flere misforståelser. 
– Værdsættende samtale er ikke det samme som lalleglad optimisme. Vi må gerne stå i svære situationer og tale om de svære ting. Vi skal bare huske at holde fokus det rigtige sted og være opmærksom på, om vi grundlæggende skaber positive eller negative forventninger, siger han.

Vi formes af andre

Rosenthal-effekten er Andreas Granhof Juhls yndlingseksperiment, fordi det får os til at tænke på vores medmennesker på en radikalt ny måde.
– Menneskers personlighed og adfærd ligger ikke fast fra fødslen. Vi formes i høj grad af andres forventninger til os. Derfor kan du starte med dig selv og spørge, hvad du egentlig forventer af dine forældre, din kollega eller din ægtefælle. Hjerneforskning viser, at mennesker er fleksible hele livet. De bliver ved med at ændre sig og overraske. Det, der i virkeligheden stivner, er vores billeder af dem.

---

20 psykologiske eksperimenter

Hvordan kan almindelige mennesker overtales til at sende stød på 450 volt ind i kroppen på uskyldige medmennesker? Kan man plante falske erindringer om incest i hovedet på børn? Kan andres positive forventninger få os til at præstere bedre? I bogen 20 psykologiske eksperimenter præsenterer en række psykologer nogle af det tyvende århundredes mest forbløffende psykologiske eksperimenter.

”20 psykologiske eksperimenter” Red. Henrik Høgh-Olesen og Thomas Dalsgaard. Plurafutura Publishing