Aarhus University Seal

Gab: Et signal fra urhjernen til det postmoderne menneske

Frit en forsker spørger, hvorfor et gab smitter? Har du en idé til Frit en forsker, så send en mail til redaktionen på univers@au.dk

Illustration: Louise Thrane Jensen

Spørgsmål:
Hvorfor smitter et gab?

Svar:
Henrik Høgh-Olesen,
professor ved Psykologisk Institut

Egentlig er det pudsigt, at et gab kan smitte. Ingen ved helt, hvorfor det gør det. Ligesom du kan blive smittet af at se et andet menneskes gab, kan du også blive det af en gabende chimpanse. Mennesket er ligesom chimpansen et socialt dyr, vi orienterer os efter hinanden. Det er samme mekanisme som med panik. Hvis en antilope i en flok bliver grebet af panik, smitter det til resten af gruppen. Fra naturens side er det en hensigtsmæssig reaktion. Hvis først en antilope løber, er det fornuftigt for de andre at løbe med, for panikken betyder nok, at der er en løve i farvandet.

Hvad signalerer et gab så til resten af gruppen?
Igen er det faktisk ikke noget, vi ved med sikkerhed, men jeg kan give dig en plausibel grund. Måske signalerer det, at der ingen fare er. Hvis én i gruppen gaber, er der ingen grund til at være på vagt. Ligesom panik kan smitte, kan en afslappet stemning også gøre det. Du skal ikke tænke på os som moderne individer. Ud fra en evolutionspsykologisk synsvinkel har vi været postmoderne mennesker i et nanosekund. Derimod er vores hjerne udviklet over millioner af år, og mennesket har fra samler- og jægersamfundet været vant til at færdes sammen i grupper. Og i den sammenhæng kunne et gab signalere fred og ingen fare, eller at nogle i gruppen var trætte, og det derfor var smart at slå lejr.