En arbejdsmyre går ikke i strejke eller får stress. Mangler der mad eller byggematerialer i tuen, går den straks ud og finder det. Ikke så meget pjat med den. Til gengæld har den heller ikke en profitkrævende chef trippende bag sig. 
Myrerne har i stedet en decentral ledelsesstil, hvor den enkelte træffer alle beslutninger selv, men altid med det fælles bedste for øje. Samtidig er kolonien styret af et sindrigt kommunikationssystem, så arbejdsgangene bliver koordineret.
– Myrerne udveksler foder med hinanden, og samtidig fordeles en række signalstoffer kaldet feromoner. De fungerer som en slags intern kommunikation i tuen og fortæller om myrens tilstand. Smager en myre, at der mangler sukker, går den straks på jagt efter det, fortæller biolog og myreekspert Mogens Gissel Nielsen fra Biologisk Institut.  
Hver myre ved også præcis, hvad dens opgave er – at tage sig af larverne, passe boet, finde føde eller forsvare boet – og derfor går der ikke kludder i rutinerne, selv om over 20 millioner myrer skal arbejde sammen for at holde de største kolonier kørende.
I menneskeverdenen svarer det til, at alle indbyggerne i New York skulle samarbejde om at styre byen uden politi, domstole eller politisk system.
Biologernes viden om, hvordan myretuer fungerer, kan i høj grad bidrage til at udvikle fremtidens ledelsesmodeller.

Mennesker kan også godt selv

Helt centralt hos myrerne er evnen til at agere uden instrukser fra direktionsgange, men de fleste chefer ville nok få svedige håndflader ved tanken om at gøre menneskelige medarbejdere lige så autonome. Det er der nu ingen grund til, påpeger Steen Hildebrandt, der er professor ved Institut for Marketing og Organisation.
– Man taler meget om selvledelse i disse år. I den moderne virksomhed forsøger vi for eksempel at skabe en kultur og formidle nogle værdier, der gør, at medarbejderne både kan agere meget selvstændigt og samtidigt arbejde inden for fællesskabet eller virksomhedens interessesfære. Det har stor betydning for produktivitet og effektivitet, fordi medarbejderne i langt højere grad end under den gamle ledelsesform nu selv tager affære og sikrer den daglige produktion og kundekontakt, siger han.
Som eksempel bruger Steen Hildebrandt moderne universiteter.
– Her kan man jo ikke kontrollere og styre alle medarbejderes adfærd og handlinger, således som man kunne – eller troede, at man kunne – i en gammel Kaj Holger-agtig produktionsvirksomhed.
Selvledelse fungerer i myrekolonier, fordi de helt bogstaveligt er én stor familie. Dronningen er den eneste, der kan lægge æg, og alle arbejderne er hunner, dvs. søstre, men sterile. Derfor er hunnerne ikke drevet af at skulle bringe deres egne gener videre, sådan som det gælder for de fleste pattedyr, og de kan derved hellige sig fællesskabet. 
Den tanke arbejder man også med i ledelsesteori, hvor man forsøger at få medarbejderne til at se virksomheden som et familielignende samfund.

Ni til højre, en til venstre
En myrekoloni har dog også sine afvigere – dem, der helt bogstaveligt går til højre, når de andre går til venstre.
– Hvis man ser ti arbejdermyrer slæbe af sted med et bytte som f.eks. en sommerfuglelarve, så hænder det, at den tiende trækker i den modsatte retning end de andre, men det gør ikke noget, for der er jo ni, der gør det rigtige. Til sidst opgiver den tiende og følger i stedet resten af gruppen, forklarer Mogens Gissel Nielsen.
Myrernes måde at håndtere afvigere på bør moderne ledere tage ved lære af, mener Steen Hildebrandt.
– Der er sandt for dyden også mennesker, der går den forkerte vej, og i mange virksomheder er man meget bange for dette, og så er det, man siger: kontrol, kontrol! Og tænker: Tillid er godt, men kontrol er bedre. Men man kan ikke være en ordentlig leder for en stor organisation, hvis man ikke som myrerne kan slappe af og erkende, at der er nogle, der går i den forkerte retning og gør noget andet end forventet og ønsket, siger han.

Den menneskelige myretue

Nu er det nok lidt naivt at tro, at vi bare kan lade management-folket observere insekter i skovbunden, og så kommer virksomhederne til at sprudle. Myrer og mennesker opfører sig trods alt forskellige i flok.
Mogens Gissel Nielsen mener for eksempel, at begynder myrerne at tænke som mennesker, vil tuen kollapse. Mennesker forsøger altid at organisere sig i hierarkier med magtkampe til følge, og det vil forplumre samarbejdet mellem de godt 500.000 myrer i en typisk skovmyretue.
– Hos lidt større dyr som pattedyr vil der altid i flokken være nogle, der er mere dominerende end andre, siger Mogens Gissel Nielsen og henviser til, at kun insekter som myrer og termitter lever i disse kæmpe sociale fællesskaber.
Omvendt er Steen Hildebrandt ikke i tvivl om, at styrer man en virksomhed som en myretue, men anerkender behovet for et minimalt hierarki, så skal den nok klare sig. 
– Hierarkiet er til de store linjer: at holde organisationen samlet og sikre virksomhedens retning og momentum. Alle de enkelte medarbejdere kan og skal i mange organisationer opføre sig som myrerne, hvis organisationen skal nå sine mål og være effektiv.
Vil man bringe sin virksomhed til succes, er det altså en god idé at følge med i biologitimerne.