Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

News

Giv forskerne flere penge og større frihed

EU-konferencen Excellence 2012 på Aarhus Universitet sendte et klart signal til Europas politikere: Sats på forskning og uddannelse for at få os ud af krisen.

Tegning: Jens Hage/www.hage.dk
Foto: Jesper Rais
Øverst: Flemming Besenbacher, professor ved iNANO og formand for Carlsbergfondets bestyrelse, slog fast, at rammerne for forskningen kan gøres bedre, men opfordrede også forskerne til at ændre mindset. Nederst: Helga Nowotny, der er præsident for ERC, opfordrede til i højere grad at satse på unge forskere. Foto: Anders Trærup

Europa er i krise. Der er vendt op og ned på styrkeforholdene i verden, og selv gamle hæderkronede europæiske universiteter taber terræn i den nye verdensorden.
Det var den aktuelle virkelighed, der satte dagsordenen til Excellence 2012, der blev afholdt på Aarhus Universitet fra den 18.-20. april som en del af det officielle danske formandskab for EU.
Godt 300 deltagere fra europæiske, amerikanske og kinesiske universiteter, ledende erhvervsfolk og politikere mødtes for at diskutere, hvad excellence i forskningen egentlig er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan man skaber det. Og selvom der selvfølgelig var nuancer i indlæggene, var stort set alle enige om, at det netop er ved at skabe de bedste betingelser for fremragende forskning, at Europa – og verden – kan komme ud af krisen. Bedre rammer handler blandt andet om at give tid og rum til forskerne i form af flere langvarige bevillinger, men også om højere grad af frihed i et forskningsmiljø, hvor der også er gode muligheder for interdisciplinært samarbejde.

Husk Kennedys ord

Mens flere af konferencens hovedtalere især kredsede om, hvordan de ydre rammer for forskningen kunne gøres bedre, var der også enkelte, der talte om, hvordan forskeren selv kunne ændre sit mindset.
– Som forsker har du et ansvar. Med Kennedys ord skal du ikke kun spørge, hvad andre kan gøre for dig, men om, hvad du kan gøre for dit land. For der er udfordringer nok, og vi har travlt, hvis vi skal nå at finde løsninger, inden det går helt galt, lød det fra Flemming Besenbacher, professor ved iNANO og formand for Carlsbergfondets bestyrelse.
Klimaforandringerne, manglen på fødevarer, vand og energi var blandt de brændende platforme, Besenbacher fremhævede. Og mens mange i dag taler om virksomhedernes sociale ansvar, CSR, ønsker Besenbacher, at forskningen tager et nyt begreb til sig, nemlig SSR: Scientific Social Responsibility.
– Her er det netop den excellente forskning, der skal på banen, og den må som udgangspunkt være interdisciplinær for at kunne matche problemerne. Og så må vi droppe den gamle forestilling om, at der er en klar forskel på grundforskning og strategisk forskning. Det giver ikke længere mening at se det på den måde. Vi har alle sammen en fælles udfordring – for løsningerne findes som bekendt ikke af bankerne. De kan kun findes gennem videnskaben, lød det fra Flemming Besenbacher.

Sats på de unge

Mange af oplægsholderne var enige med Besenbacher i, at der i universitetsverdenen findes konservative måder at tænke på, som ikke giver mening længere. Og at excellence kun kan opnås ved at give plads til nye tanker, metoder og helt konkret – nye og unge forskere.
Det er ERC (Det Europæiske Forskningsråd) et eksempel på. ERC blev oprettet i 2007 med det formål at stimulere excellent forskning og gøre Europa mere attraktivt.
Helga Nowotny er præsident for ERC, og hun fortæller, at ERC netop har valgt at give flere af bevillingerne til de unge ansøgere. De femårige bevillinger fra ERC sikrer ifølge hende de unge en grad af frihed, som de ikke havde mulighed for ellers.
– I Europa har vi haft en tendens til at holde de unge forskere under en professors vinger i alt for lang tid. Mange har derfor haft større lyst til at forske i USA, hvor de har haft langt større frihed til at forske i deres eget interessefelt, siger hun.
Med et ERC-grant får de unge
forskere nu mulighed for at
sammensætte et team, og Helga
Nowotny fortæller, at disse i høj grad er internationale. På den måde tiltrækker de europæiske midler også dygtige forskere fra andre dele af verden.
– Og vi kan altså kun klare os i den globale sammenhæng og konkurrence, hvis vi optræder som Europa og ikke som henholdsvis Danmark, Belgien eller Tyskland, siger hun.

Aarhus Deklarationen

Den tre dage lange konference resulterede i formuleringen af en fælles deklaration:

The Aarhus Declaration
Investing in Excellence –
Preparing for Tomorrow.

Deklarationen blev ved konferencens afslutning overdraget til uddannelsesminister Morten Østergaard med en opfordring om at tage den med i de videre forhandlinger i europæisk regi som et samlet signal fra forskningsverdenens mange aktører.
Nu kan man spørge, hvad pointen er med en deklaration, der fastslår, at den europæiske forskningspolitik skal satse på fremragende forskning, for hvad skulle forskningen ellers være? Men det er ikke helt så ukontroversielt, som det kan lyde, fortæller Morten Østergaard:
– At have excellence som grundprincip for uddeling af europæiske forskningsmidler er under pres fra to sider. Dels er der en ubalance i forhold til, hvor mange midler de enkelte lande tiltrækker, og derfor er der aktører, der gerne så, at vi fordelte midlerne mere ligeligt, for eksempel efter indbyggertal og ikke efter kvaliteten af forskningen.
Det andet pres, som ministeren peger på, handler om, at der fokuseres stadig mere på forskning som den løftestang, der skal løse de store samfundsmæssige udfordringer. Men også her er det ifølge ministeren vigtigt, at vi satser på excellence:
– Vi har ikke brug for de næstbedste samfundsløsninger, og derfor må vi sørge for, at det er de bedste forskere, der får chancen for at løse udfordringerne.
Derfor er ministeren også glad for at kunne tage deklarationen med til sine europæiske kollegaer i de videre forhandlinger om den europæiske forskningspolitik:
– Deklarationen sender et stærkt signal fra den samlede europæiske forskningsverden. Og det er det helt rigtige signal på det rigtige tidspunkt. Excellent forskning er en stor del af svaret på, hvordan Europa, og herunder også Danmark, skal klare sig i fremtiden.