Ja da. Det svarer danskerne uden at blinke, når du spørger dem, om de går ind for hårdere straffe. Men det gør de også, hvis du lige bagefter spørger dem, om de er for mere rehabilitering. Hvordan hænger det sammen?
Michael Bang Petersen er politolog med speciale i evolutionspsykologi og mener, at vi moderne mennesker ikke forholder os til samfundet ud fra generelle principper og rationelle holdninger. Snarere tager vi stilling fra situation til situation. Og vi gør det ud fra intuitive mavefornemmelser, der ikke har ændret sig siden stenalderens små jæger-/samlersamfund.
Lektor i politisk filosofi Morten Raffnsøe-Møller vil dog ikke anerkende, at vi blot er huleboere i moderne klæder – derfor har UNIvers sat de to forskere stævne til en debat om vores (manglende) evne til at begå os i nutidens politiske virkelighed.
Michael Bang Petersen, er folks irrationalitet ikke bare udtryk for, at de ikke ved nok om politik?
Politologen: Vores stillingtagen til politiske spørgsmål handler i høj grad om intuitioner. Selvfølgelig kan vi udveksle argumenter, men det, som udvekslingen egentlig handler om, er at trykke på de rigtige følelsesmæssige knapper. At aktivere de rigtige intuitioner. Er det eksempelvis en diskussion om, hvorvidt vi skal støtte op om omfordelingen af goder i samfundet, så handler det om at sige, at kontanthjælpsmodtageren i virkeligheden ikke selv kan gøre for, at han er arbejdsløs. Så synes vi nemlig, han har fortjent ydelsen, ligesom man fortjener en vennetjeneste. Og det gælder uafhængigt af, om vi ved meget eller lidt om politik.

Morten Raffnsøe-Møller, kan poli­tikerne bare nøjes med at tale til vores følelser?
Filosoffen: Vi er selvfortolkende væsener. Og jo større et repertoire, vi har til at fortolke os selv med, jo større chancer har vi også for at forstå og sætte os ind i, hvorfor eksempelvis omfordeling kan være et fornuftigt gode. Mit argument er, at folk med større politisk viden alt andet lige har et større repertoire. Så i den mere normative diskussion om, hvorvidt bestemte personer fortjener et velfærdsgode eller ej, mener jeg godt, politikerne kan appellere til vores rationalitet – altså, ikke bare tale til vores medfølelse med et konkret andet menneske, men også til mere generaliserede billeder og perspektiver.
Politologen: Jeg mener også helt klart, at blandt andet højere vidensniveau kan gøre, at vi kan håndtere mere abstrakte intuitioner. På den måde kan vi i højere grad komme med forklaringer, der rækker ud over individets egen skyld. Men jeg tror nu heller ikke, det er sådan, at vi har en ren kerne af egoisme per natur, og at al medfølelse kan tilskrives kultivering. Vi er jo sociale væsener, der biologisk er designet til at have medfølelse og indgå i samarbejde med andre.
Filosoffen: Det er jeg helt med på. Vi er både indrettet med egoistiske og altruistiske træk. Dit udtryk fra tidligere om at trykke på knapper skurrer dog lidt i mine ører. For hvis vi kigger på dannelse og uddannelse i vores samfund, så handler det jo også om at omskabe og omfortolke følelser. Eksempelvis så man helt anderledes på pinsel og tortur for nogle hundrede år siden. Nemlig som rimelig straf for relativt små forbrydelser og som noget, der aktiverede positive følelser hos dem, som så heksen brænde. Jeg mener i høj grad, at selvrefleksionen kan overskrive vores umiddelbare intuition.
Politologen: For mig at se, handler vores stillingtagen i høj grad om, at vi reagerer på den information, vi har her og nu. Og det mest effektive til at overbevise folk er at sætte et konkret ansigt på historien. Der er i hvert fald studier, der tyder på, at hvis vi bliver præsenteret for en konkret kriminel eller velfærdsmodtager, så trækker vi vores intuitioner med over, når vi skal besvare mere generelle spørgsmål omkring de her ting. Det synes jeg ikke taler for, at vi har en særligt selvrefleksiv måde at forholde os til politiske emner på. Men i evolutionært perspektiv er det nu heller ikke så mærkeligt, for det med at tage stilling uafhængigt af en konkret person er først noget, der er blevet relevant i vores moderne, abstrakte samfund.

Morten Raffnsøe-Møller, er vi i stand til at have konsistente holdninger om politiske spørgsmål?
Filosoffen: Det var karakteristisk for Anders Fogh, da han kom til, at han ikke kiggede så meget på konkret politik, men på, om han var i stand til at vinde værdikampen. Altså få folk til at ændre selvopfattelse fra det, han kaldte slavesind, til det, han kaldte frie borgere med national og kanonisk bevidsthed. Og det er jo stadig det, den siddende regering fokuserer på. Jeg tolker det som, at der foregår en kamp om at påvirke vores selvbilleder og værdier i retning af en bestemt fortolkning af frihed. På den måde mener jeg godt, man kan sige, vi har konsistente holdninger.
Politologen: Jeg mener i høj grad, der her er tale om efterrationaliseringer. At man opfinder argumenter for at kunne forklare, hvorfor man har handlet, som man gjorde. Ens partitilhørsforhold er simpelthen en grundlæggende identifikation med en social gruppe på samme måde som religiøsitet eller etnicitet. Folk giver simpelthen gerne køb på værdier for at kunne opretholde fornemmelsen af at være Venstre-mand. Det ligger så dybt i os, at man har observeret, at vi reagerer hormonelt på valgresultater på samme måde som på sportsresultater.
Filosoffen: Men den effekt fokuserer på sejrs- og tabsoplevelsen. Hvis man fokuserer på de to år inden valget, hvor fodfolkene har været ude at ringe på døre, så er det en anden type af involvering end i et fodboldhold. Og det er selvfølgelig en vigtig del af vores forståelse af politik, at det er en måde, vi kan omskabe vores hverdag og institutioner på, som er anderledes – forhåbentlig – end hvis AGF taber.

Ny serie: To fag frem

I artikelserien To fag frem stiller UNIvers et spørgsmål til to forskere fra forskellige fag. Spørgsmålet kan være almengyldigt eller aktuelt. Denne gang stiller vi     spørgsmålet: Er mennesket politisk irrationelt?

De to forskere er:
Michael Bang Petersen, politolog med speciale i evolutionspsykolgi                            
Morten Raffsnøe-Møller, lektor i politisk filosofi