Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

News

Hvad er stress – og hvordan undgår vi det?

På en arbejdsmiljøkonference i Vejle delte AU-professor Bobby Zachariae sin viden om stress med en sal fyldt med arbejdsmiljøansvarlige fra syv af landets universiteter. UNIvers var med på en lytter.

Psykologiprofessor Bobby Zachariae forsker i stress. Den 23. oktober holdt han foredrag om stress for arbejdsmiljøprofessionelle fra syv af landets universiteter ved en fælles arbejdsmiljøkonference. Foto: Lise Balsby

Det anslås, at op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress, og ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO bliver stress en af de væsentligste årsager til helbredsproblemer i 2020. Emnet får derfor med god grund en del opmærksomhed, og stress var også på programmet på en fælles arbejdsmiljøkonference for syv af landets universiteter.
Det var Anders K. Moestrup fra AU HR’s enhed for organisationsudvikling og arbejdsmiljø, der tog initiativ til at invitere psykologiprofessor Bobby Zachariae til konferencen.
– Det, han kan, er at formidle den nyeste forskning og viden om stress fra et klinisk synspunkt. Han gennemgår de centrale begreber og kommer også ind på, hvilke forhold der beskytter mod stress og de vigtigste træk ved den gode arbejdsplads. For os i universitetsverdenen er det interessant, fordi den psykiske APV fra 2009 viste, at stress er et issue på universitetet. Jeg håber, at oplægget skaber en bedre forståelse for stress og de faktorer, vi skal være opmærksomme på, siger Anders K. Moestrup.  

Fælles forståelse

Vigtigheden af en fælles forståelse er også en af Bobby Zachariaes indledende pointer.
– Hvis vi skal gøre noget ved problemet, så skal vi have samme forståelse for, hvad stress er. Stress er resultatet af oplevede krav og udfordringer, som vi føler os tvunget til at håndtere, men hvor de interne og eksterne ressourcer, som vi oplever at have til rådighed, er utilstrækkelige til at håndtere disse krav. Det vil sige, at der er en ubalance mellem krav og ressourcer, forklarer han.
Samtidig pointerede han, at stress ikke er en sygdom eller en diagnose, men derimod en kompleks proces, der kan føre til forringet helbred og sygdom.

Hvad stresser os?

Når det gælder kilderne til stress, giver det ifølge Bobby Zachariae ikke mening at skelne mellem arbejdsliv og privatliv. Stress er livets udfordringer. Men arbejdslivet rummer dog potentielle kilder til stress, som varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Generelt er oplevelsen af manglende indflydelse og kontrol særligt stressende.
– Den bedste opskrift på stress er en organisation, hvor der er høje krav til de ansatte, men lav indflydelse, påpeger Bobby Zachariae.
Han skitserer også, hvad der især kan stresse det videnskabelige personale i universitetsverdenen.
– Når man arbejder med viden, er arbejdet præget af grænseløshed, uendelige krav og uforudsigelighed. Vi kan i princippet arbejde hele døgnet, for der er altid noget at lave, og vi forskere ved ikke, om vi får en forskningsbevilling eller ej, siger han.

Beskyttende faktorer

Oplevelsen af at have kontrol over og indflydelse på sin egen situation kan omvendt beskytte mod stress. Bobby Zachariae slår også på vigtigheden af gode sociale relationer, da de kan gøre os mere robuste over for udefrakommende udfordringer som alvorlig sygdom.
– Undersøgelser peger på, at man kan have lavere risiko for at dø af eksempelvis alvorlig kræftsygdom, hvis man har et godt socialt netværk. Især for mænd spiller det også en positiv rolle at være gift.

En åben og lyttende kultur gavner også trivslen

– Evnen til at udtrykke følelser er forbundet med større trivsel, og i den forbindelse er det også vigtigt, at omgivelserne er villige til at lytte. Det gælder ikke kun som en personkarakteristik, men også som organisationsbeskrivelse, påpeger Zachariae.
Ledelsen har derfor en vigtig rolle i forhold til at sikre en kultur, hvor medarbejderne oplever forudsigelighed, indflydelse, anerkendelse, omsorg, hjælpsomhed, fællesskab samt gensidig tillid, respekt og åbenhed. Det virker alt sammen befordrende for trivslen på en arbejdsplads, forklarer Bobby Zachariae.
Blandt tilhørerne var Marlene Venø Skjærbæk, der er laborant og medarbejderrepræsentant i Hovedarbejdsmiljøudvalget på AU. Oplægget gav hende et mere nuanceret billede af, hvad stress er, hvilket hun vil bruge i forbindelse med arbejdet med den psykiske APV, når resultaterne foreligger i slutningen af februar 2013.
Det gav en bevidsthed om, at stress er mange ting, og at det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke mindst at folk er forskellige. Vi reagerer forskelligt på at have travlt, for nogle er det en drivkraft, mens det for andre kan give stress. I det hele taget gav arbejdsmiljøkonferencen en bevidsthed om, at det er vigtigt at få fulgt ordentligt op på APV’en og arbejdet med den.
Også for Allan Holm Kallmeyer, der er arbejdsmiljørepræsentant for Studieadministrationen på Science and Technology, var oplægget en øjenåbner.
– Det er utroligt så mange faktorer, der spiller ind, og måske derfor er stress så udbredt. Samtidig bed jeg mærke i, hvor stor indflydelse stress har på vores helbred og på den rolle, sociale relationer spiller. Jeg har fået nuanceret mit billede af stress, og det giver mig en helt anden opmærksomhed over for mine kolleger, for der er mange ting, som man kan være obs på, forklarede han.