Angst, frygt, blod, krig, terror, mareridt, ondskab. Var man vågnet op af koma den 12. september 2001 og fik placeret dagens morgenaviser foran sig, ville man nok være krøbet langt ned under hospitalsdynen. Dagen før havde hjertet af New York blødt foran hundrede millioner af paralyserede tv-seere. Og hjernen bag? En skægget huleboer bevæbnet med Koranen og støttet af en gruppe selvmordsdisciple.  
Vesten var skræmt. Al-Qaeda-krigernes spektakulære angreb var nemlig manifestationen af en latent frygt for Vestens forfald, der havde akkumuleret sig siden murens fald. Fremskridtsbegejstringen var på ti år druknet i bekymringer over vækstkrise, velfærdsproblemer, negative befolkningstilvækster, buldrende asiatiske økonomier og islamiseringen. Det mener idéhistoriker og lektor Mikkel Thorup. 
– 11. september blev en form for bevisførelse eller en visualisering af den udvikling, som truede den vestlige civilisation. Efter at have vundet den kolde krig, var man nu ved at tabe efterkrigstiden, og forventningerne til en ny vestlig æra udeblev. Derfor var frygtperspektivet allerede til stede, siger han.
Mikkel Thorup er en af flere Aarhusforskere, der har bidraget til bogen ”11. september. Verdens tilstand ti år efter” netop udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Udlændinge blev syndebukke

Før 11. september var der tale om en diffus frygt for fremtiden, men efter angrebet fik frygten pludselig ansigt: islamistisk terror. I Danmark førte det ikke mindst til en strammere udlændingepolitik. For stram, set med juridiske briller, mener juraprofessor Jens Vedsted-Hansen. Han var en af mange eksperter, der dengang advarede mod at lade sig rive med af en ”panik- og hadstemning i kølvandet på terrorhandlingerne”. Specielt henviser han til stramningerne af reglerne om administrative udvisninger.
– Der har traditionelt været adgang til at udvise udlændinge, når det var påkrævet af hensyn til statens sikkerhed. Men i 2002 blev udvisningsadgangen udvidet, og man forstærkede skansen omkring det materiale, som ligger til grund for sådan en udvisning. PET’s sikkerhedsvurdering kunne tilbageholdes ikke blot for udlændingens advokat, men også for udlændingemyndighederne, som principielt træffer beslutningen, forklarer Jens Vedsted-Hansen. Dermed kunne PET i praksis alene afgøre, hvem der skulle nægtes opholdstilladelse.
Jens Vedsted-Hansen mener derfor, at kritikernes bekymring fra dengang viste sig at være velbegrundet.
– Terrortruslen har været med til at skabe en generel atmosfære af frygt, som har været med til at legitimere udlændingestramninger. Det betød, at retsprincipper blev tilsidesat, siger han.

De to krige

Danmarks reaktion var dog intet at regne for, hvad der udspillede sig på den internationale scene.     To krige i henholdsvis Afghanistan og Irak blev konsekvensen med tabstal muligvis over 100.000. Ifølge ekspert i international politik Tonny Brems Knudsen var den første nødvendig, set med 2001-briller, selvom der var andre muligheder end så voldsomt et militært engagement. Den anden var en amerikansk overreaktion.
– Det var ikke bare en overreaktion, det var en katastrofal reaktion, understreger han.
I 2002 bidrog han til bogen ”11. september. Internationale konsekvenser og perspektiver”. I den fremsatte han en bekymring for, at FN’s ressourcer fremover ville flytte fra humanitære formål til terrorbekæmpelse, hvilken han i dag mener, han fik ret i.
– Krigen mod terror trækker militære, politiske og økonomiske ressourcer ud af USA. De er derfor ikke længere til rådighed for FN til for eksempel humanitære interventioner. Menneskerettigheder kom derfor ned på en andenplads. En anden kedelig konsekvens var, at USA mistede sin legitimitet som anfører for international retfærdighed, fordi de stod som lovbrydere, siger Tonny Brems Knudsen og henviser til Irakkrigen, Guantanamobasen og brugen af visse former for tortur.

Samfundets grundpiller er intakte

Men til trods for den oppiskede frygtstemning og til trods for politikernes hastige (over)reaktioner, så mener både Jens Vedsted-Hansen og Tonny Brems Knudsen, at samfundets vigtigste retsinstanser faktisk viste sig at være robuste.
– Modsat de lavere retsinstanser har Højesteret insisteret på ikke at ville nøjes med PET’s ord, og efter tunesersagen i 2008 ændrede man proceduren omkring administrative udvisninger, således at vi i dag har en reel domstolskontrol, forklarer Jens Vedsted-Hansen.
Det samme er sket internationalt set, mener Tonny Brems Knudsen. FN’s Sikkerhedsråd nægtede for eksempel at lægge mandat til Irakkrigen.
Dermed udeblev den dommedagstrussel, som havde sit klimaks med 11. september. Det internationale samfund faldt ikke fra hinanden, og civilisationerne stødte ikke sammen i tredje verdenskrig.
Er vi stadig bange?
Samfundets robusthed passer også med Mikkel Thorups konklusion på tiåret. Ifølge ham er terrorfrygten der stadig, men den er faldet ned på niveau med røverier og biluheld.
– På et tidspunkt vender hverdagen tilbage: man er nødt til at tage metroen og nødt til at flyve. Et samfund tåler en vis mængde kriminalitet som en del af et baggrundstrusselsbillede, og det er terrortruslen blevet en del af, forklarer han.
Nu er det andre trusler som finanskrise, der fylder. Som Mikkel Thorup skriver: ”Osama bin Laden var allerede død, inden han blev dræbt, ikke fordi han ikke var en faktuel trussel, men fordi de vestlige samfund trods al snak om sårbarhed havde vist sig modstandsdygtige.”