Ph.d.-uddannelser

Jeg er erhvervs-ph.d.-studerende inden for jordbrugsvidenskab, der for nylig er blevet lagt ind under det nye Science and Technology. Som en del af denne proces er de forskellige ph.d.-skoler selvfølgelig også lagt sammen. Lige så selvfølgeligt bør den sammenlægning foregå i overensstemmelse med de virkeligheder, som de forskellige ph.d.-formater er rettet imod – altså henholdsvis en 4+4-, en regulær 3-årig- og en erhvervs-ph.d.-uddannelse. Men sådan er det desværre ikke.

Den nye ph.d.-skole på Science and Technology (ST) kører efter et evalueringssystem baseret på 4+4-modellen. Det er en god model for halvvejsevalueringen i den ph.d.-uddannelse, som efter omkring det sjette år sikrer, at den studerende har en kompetencegivende eksamen at falde tilbage på, hvis vedkommende ikke kan fortsætte studiet. Men det er ikke sikkert, at præcis samme model er glimrende for både en regulær treårig ph.d. og en erhvervs-ph.d. …

Halvvejsevalueringen på ST består af en 30-siders skriftlig rapport med en mundtlig fremlæggelse. Det er fint, så længe universitetet betaler den ph.d.-studerende, men næppe når man er ansat i en virksomhed og udfører forskningsarbejde for den uden udgifter for universitetet. (Som erhvervs-ph.d. får man et fast beløb fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til løn, resten betaler den virksomhed, man er ansat i.)

Jeg har f.eks. besvær med at forklare, hvorfor jeg skal afsætte betragtelig tid til at skrive en opgave, der ikke umiddelbart har relevans for virksomheden. Jeg har nemlig allerede brugt tid på at lave en erhvervsrapport, der skal dokumentere, at jeg kan forbinde hensyn til erhvervslivet med akademisk engagement. Og den rapport bliver endda bedømt af et universitet!
Det ville have mere relevans, hvis jeg i stedet måtte bruge tiden på at skrive en artikel eller udarbejde materiale til brug i virksomheden.

Når der er flere måder at lave en ph.d. på, hvorfor opstiller man så ikke evalueringskriterier, der har grund i de(n) virkelighed(er), som forskellige ph.d.-studerende bevæger sig i? Faktisk har universitetet i Handlingsplanen for ph.d.-uddannelserne på Aarhus Universitet givet udtryk for det samme, her hedder det nemlig på side 8:
”Aarhus Universitet har som helhed et relativt begrænset antal ph.d.-studerende på erhvervs-ph.d.-ordningen, og det vurderes, at der her ligger et uudnyttet potentiale for en kvalitativ og kvantitativ udbygning af universitetets ph.d.-uddannelser – under hensyntagen til de særlige muligheder og udfordringer, som ligger i de specielle rammer for erhvervs-ph.d.-ordningen.”
Hensynet til ”de særlige muligheder og udfordringer, som ligger i de specielle rammer for erhvervs-ph.d.-ordningen” harmonerer dårligt med samme evalueringskriterier for forskellige forløb.

Jeg har ved forespørgsel til ph.d.-udvalget, der varetager overgangen til den nye ph.d.-skole på mit institut, fået at vide, at man har gjort opmærksom på dette og bedt om, at der tages hensyn til et differentieret evalueringssystem ved ST. Når man så påtænker, at universitetet ikke selv finansierer erhvervs-ph.d.er, virker det lidt besynderligt, at man uden forudgående høring med erhvervspartnere eller erhvervs-ph.d.er pålægger de sidste ekstra rapporteringsforpligtelser ud over erhvervsrapporten. Vil man ikke rigtig erhvervslivet alligevel? Er AU ikke rigtig omstillingsparat, når det kommer til stykket? Og var det ikke en af pointerne med omlægningen, eller ...?

Svar

Af Jes Madsen
Prodekan for talentudvikling, Science and Technology

Ph.d.-studerende ved Science and Technology skal midtvejs i forløbet aflevere en progress report på 20-30 sider, mundtligt fremlægge de foreløbige forskningsresultater og planerne for det videre forløb samt drøfte det med vejleder, en intern eksaminator og en ekstern censor. Dette er først og fremmest en mulighed for at sikre feedback på den studerendes forskningsprojekt fra sagkyndige udefra såvel som internt, og samtidig er det en mulighed for at sikre, at færdiggørelsen af ph.d.-projektet er realistisk inden for den afsatte tidsramme. Den skriftlige del kan i høj grad trække på allerede skrevne artikeludkast, hvis sådanne findes, og hvis ikke er det en lejlighed for den studerende til at få taget hul på skriveprocessen, typisk i en form, som delvis kan genbruges i en artikel og/eller i den endelige afhandling.
Disse aspekter af midtvejsevalueringen er erfaringsmæssigt nyttige for studerende, uanset om de er optaget på den ene eller den anden ph.d.-ordning. I forhold til ph.d.-studerende på det tidligere DJF er den væsentligste ændring, at den skriftlige rapport fremover skal være længere, og at der inddrages en ekstern ekspert. Begge dele vil øge nytteværdien af processen for den studerende og dennes projekt og dermed i sidste ende også for virksomheden, hvis den studerende er på erhvervs-ph.d.-ordningen, og den anvendte tid (typisk 2-4 uger) er godt givet ud.

Når det så er sagt, står der faktisk i retningslinjerne for den nye ph.d.-skole på ST, at allerede indskrevne studerende kan søge dispensation fra de nye regler, men jeg vil oprigtigt opfordre til at se de nye regler som et tilbud om feedback og input til forskningsprojektet.