Jamen det er da professor Pia Knudsen på Computer Science! – Brandingeksperter anbefaler AU at skifte til e-mail-adresser, der hører til 70’ernes måde at lave brugernavne og adresser på.

Anbefalingen kommer i en tid, hvor trenden inden for brugernavne på computere og internet går mod, at man kan vælge det naturlige navn, man er døbt, uanset om man er fra Danmark, Kina eller Egypten. Jeg har f.eks. takket været Unicode og de nye domænenavnesystemer erhvervet mig adressen www.grønbæk.dk, og e-mail-adressen kaj@grønbæk.dk fungerer i de fleste moderne e-mail-klienter. Når jeg får en ny computer, så kan jeg kalde mig Kaj Grønbæk som brugernavn, så der er absolut intet trendy i at skifte til fortidens 4-bogstavers brugernavne, der var begrundet i begrænset hukommelse og adresserum på de første computere – tværtimod signalerer det, at man er bagud med at opgradere sin it-infrastruktur.

Hvorfor må Pia Knudsen fra Computer Science så heller ikke hedde Pia.Knudsen@cs.au.dk? På Stanford og MIT, der jo ofte bruges som rollemodeller, kunne man ikke finde på at forbyde brugen af de kendte institutter i brandingen. Nobelpristager Martin Perl fra Stanford har e-mail-adressen martin@slac.stanford.edu. Det signalerer, at han kommer fra det berømte SLAC National Accelerator Laboratory, og e-mail-adressen fastholder Stanford, selvom de har givet nyt navn til laboratoriet.

“In October 2008, the laboratory was renamed SLAC National Accelerator Laboratory. In the laboratory's new name, the letters ‘SLAC’ no longer serve as an acronym.” (www.slac.stanford.edu – About SLAC)
På Stanford Law School gælder det samme – skriv eventuelt til dekanen på:
deans.office@law.stanford.edu, og spørg hvorfor.

Jeg kan heller ikke forestille mig, at MIT pludselig ville nægte Nicholas Negroponte fra det berømte Media Lab at kalde sig nicholas@media.mit.edu og opgive sin http://web.media.mit.edu/~nicholas/-webadresse, som han har været kendt under i mange år. Selvom alle på MIT får en ”@mit.edu"-adresse, må de gerne både sende og modtage e-mail på f.eks. en ”@media.mit.edu”- eller en ”@csail.mit.edu”-adresse. CSAIL er deres Computer Science and Artificial Intelligence Lab. Tjek evt. www.csail.mit.edu/directory/pi, og gæt på, hvor nemt det ville være at få professor Abelson til at smide sin CSAIL-e-mail-adresse væk og ændre visitkort.
Både på Stanford og MIT anser man altså laboratorie/institutbrands som særdeles vigtige!

Jeg mener, at der er mange grunde til at indhente en ”second opinion” fra andre brandingeksperter og brugerne på universitetet omkring disse adressebeslutninger. Hvis vi skulle tage globaliseringen alvorligt, så burde vi måske snarere begynde med at kigge på den anden ende af vores internetadresser og få AU ind i ”.edu”-domænet, så vi kunne supplere det gamle ”au.dk” med en ”@au.edu” eller ”@au.dk.edu”. Så skulle vi fortsat ”brande” de velkendte institutter med præfiks, som vi plejer, men nu med samme familieefternavn som Stanford, MIT, Harvard, Yale og de andre fine. Alt dette burde undersøges, og vi vil gerne på Department of Computer Science stille vores indsigt i internettet til rådighed, så vi kan bidrage til at finde en løsning, der tager udgangspunkt i forskerverdenens og internettets nutid og ikke fortiden.

Endelig et personligt argument, som også gælder utrolig mange af mine kolleger: Det at ændre folks brugernavne og mobiltelefonnumre, som de har brugt i rigtig mange år, kan opfattes som et overgreb på niveau med at få at vide, at man skal skifte til Jensen som efternavn for at arbejde her. Jeg har personligt haft mit brugernavn ”kgronbak” i halvdelen af mit liv på alle de sites, hvor jeg nogensinde har haft et brugernavn. Hvad er det højere mål i at tvinge mig til at hedde ”kagr” og gøre alle mine internationale kollegers kontaktdata ubrugelig? Der er ingen, der har noget imod at have en supplerende ”@au.dk”-adresse, men lad de, der gerne vil bruge enheder som præfiks, gøre det, og lad folk selv vælge deres brugernavne! Det viser respekt for medarbejderne, og det giver dem mulighed for at fastholde de vigtige personlige brands og netværk, de har opbygget!

Til slut vil jeg sige, at jeg synes den faglige forandringsproces har rigtig gode takter omkring det faglige. Men det virker, som om der dukker flere og flere uhensigtsmæssigheder op omkring de mere centralistiske beslutninger inden for det administrative. E-mail-adresserne er meget synlige udadtil, men desværre kun én blandt flere uhensigtsmæssigheder. Jeg vil derfor opfordre til, at ledelsen i disse sager i højere grad bruger ”Aarhusmodellerne” for brugerinddragelse, så frugtbar faglig forandring (FFF) følges af frugtbar administrativ forandring (FAF).

Svar

Af Søren E. Frandsen,
prorektor

Tak for et konstruktivt indlæg med en potent overskrift. Jeg vil gerne understrege, at vi i skrivende stund ikke har taget stilling til, hvordan mailadresserne for AU skal se ud – hverken før eller efter @. Udfordringen er at sikre medarbejderne unikke mailadresser, som er nemme at håndtere i praksis. Dertil kommer ønsket om at have et synligt anker i enten sit fagmiljø eller nye institut for på den måde at signalere det faglige fokus. Sidst men ikke mindst er der ønsket om at brande Aarhus Universitet. Det er mange ønsker, der skal gå op i en højere enhed. I universitetsledelsen drøfter vi netop nu, hvordan vi bedst når frem til en optimal løsning. Dine og andre gode  meningstilkendegivelser vil naturligvis indgå i disse drøftelser.