Hvad skal vores universitet? Skal det give fleksible kombinationsuddannelser til masserne og forske på erhvervslivets og politikkernes vækstpræmisser, eller skal det holde fast i Humboldts hævdvundne idealer og fastholde fokus på kernefaglighed og grundforskning? Proportionerne er store, da Studenterhus Aarhus torsdag den 10. maj åbner dørene for debat mellem rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og tidligere formand for Studenterrådet Thea P. Frederiksen om AU’s fremtid.
– Hvis vi ikke vil hægtes af den globale udvikling, skal vi blive bedre til at bytte viden. Både mellem fagområder og lande. Men det er der altså ikke noget nyt i – det er blot blevet mere udbredt, siger Lauritz B. Holm-Nielsen i sit indledende oplæg om forandringsprocessen, som Thea P. Frederiksen kritiserer for at erodere kernefagligheden, undervisningskvaliteten og den politiske medbestemmelse.

Forsvinder kernefagligheden?

Et af debattens gennemgående emner er etableringen af det indre uddannelsesmarked. En tilhører beretter, at han som underviser i filosofi har oplevet studerende på kandidatniveau, der påbegyndte hans kurser uden at have læst Kant. Han spørger, om universitetet overhovedet er gearet til at facilitere et fleksibelt indre uddannelsesmarked, når man så ikke længere kan forudsætte en fælles faglig baggrund?
– Jeg ser præcis det samme problem og synes ikke, det bliver taget seriøst. Man siger, at man gerne vil gøre det muligt at gå på tværs, men man ender med at stå med en blandet faglighed, ingen ved, hvilket niveau er på, siger Thea P. Frederiksen.
Lauritz B. Holm-Nielsen mener, at problemet skyldes, at man optager studerende, der ikke har gjort sig forudsætningerne klart.
– Men det er selvsagt universitetets ansvar at gøre det klart, hvad der kræves. Jeg har dog en stor tro på unge menneskers egen vilje og egne kræfter, og jeg har lyst til at give chancen til dem, som vil. Men jeg vil ikke love, at de består eksamen, siger han og henviser således til studiemiljøundersøgelsen, der viser, at de studerende bruger under 30 timer om ugen på studierne. Det har den tidligere studenterrådsformand dog en forklaring på.
– Man skal selvfølgelig stille flere krav. Men jeg synes, undervisningens kvalitet hænger sammen med antal timer. Hvis de studerende får redskaber til at læse 37 timer om ugen, så skal de nok også gøre det, siger Thea P. Frederiksen.

”Jeg vil afskaffe færdiggørelsesbonus”

Begge debattanter erkender, at masseuniversitetet er en realitet. De er dog uenige om, hvilke udfordringer det giver. Lauritz B. Holm-Nielsen ser ikke nogen nævneværdige problemer ved at leve op til regeringens krav om at optage 1.500 ekstra studerende næste år.
– Vi har jo allerede en årlig tilvækst på det samme. Jeg tror gerne, det kunne være klaret meget bedre. Men vores uddannelser er på ingen måde brudt sammen. Og vi må leve op til samfundets krav, hvilket vi også godt kan, siger han.
– Man tager slet ikke universitetspædagogikken seriøst. Det er jo et problem ude på vores uddannelser, at de er overfyldte. Jeg tror, min uddannelse ville blive bedre, hvis jeg fik nogle flere timer, men især, hvis man kan kunne give mig en uddannelse, der gav mening i forhold til mit fag, siger Thea P. Frederiksen og problematiserer, at taxametersystemet kan få undervisere til at undlade at dumpe studerende. Den incitamentsstruktur ser Lauritz B. Holm-Nielsen slet ikke.
– Det er en misforståelse, at vi tjener penge på de studerende. Taxametrene er så små, at vi faktisk taber på hver eneste. Vores eneste mål er, at de unge mennesker bliver færdige. Jeg synes derfor, vi skal afskaffe færdiggørelsesbonus og i stedet bruge pengene på supplering, så det bliver nemmere at navigere i det indre uddannelsesmarked, siger han.