Aarhus University Seal

Hvordan har du oplevet den faglige udviklingsproces

Univers har spurgt en række medarbejdere på Aarhus Universitet, hvordan de har oplevet den faglige udviklingsproces indtil videre.

Foto: Lars Kruse | AU-foto
Universitetsledelsen fremlægger resultatet af den faglige udviklingsproces den 9. marts.

 



Dorte Krause-Jensen
Seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg


Vi er blevet informeret godt. Det var positivt, at dekanen kom rundt for at præsentere forslaget, og at alle har haft mulighed for at melde tilbage på det. Mit indtryk er også, at svarene bliver læst og overvejet, så processen har været fin. Man kan så være enig eller uenig i de forslag og beslutninger, der kommer, men mit indtryk er, at ledelsen har forsøgt at komme med forslag, som både giver bedre samarbejde og øger det faglige niveau.
Det er fornuftigt at prøve at samle os med marinbiologerne i Århus. Den store ulempe er, at forslaget lægger op til, at vores kolleger i Roskilde også skal rykke til Århus. Det kan betyde, at vi mister meget faglighed, fordi der er kolleger, som ikke kan eller vil flytte med til Århus. Jeg håber, man vil vægte det faglige argument og se mere stort på geografien. Vi har jo også erfaringer med, at man kan være på to geografisk adskilte steder og alligevel arbejde sammen.



Hanne Vester Rasmussen
Personalekonsulent, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet


Jeg synes, processen har været meget åben. Vi har fået hurtig information om, hvad arbejdsgrupperne har lavet, og ledelsen her i Foulum har givet en grundig orientering om, hvad man tænker og overvejer. Det har været det positive. Men jeg har savnet, at medarbejderne blev inddraget. Jeg er klar over, at processen foregår under et stort tidspres, men jeg kunne godt have tænkt mig en højere grad af medindflydelse. Det er vi vant til her på jordbrugsvidenskab, så derfor er den manglende indflydelse ekstra påfaldende. Det har været begrænset, hvad vi kunne komme med af indspark til arbejdsgrupperne. Så jeg synes, det er vigtigt, at der kommer en plan for, hvordan de ansatte sikres indflydelse i den sidste del af processen. Det giver jo også medejerskab og accept af hele processen.



Peder Søndergaard Madsen
Lektor, Institut for Medicinsk Biokemi


Mit indtryk er, at det på forhånd er bestemt, hvordan udviklingsprocessen skal ende. Ledelsen taler gerne om de ansattes medindflydelse, men jeg oplever, at processen er trukket ned over organisationen, som så tilpasser sig, som den bedst kan. Processen gennemføres uanset, om folk bryder sig om den nye struktur eller ej.



Else Marie Wiberg Pedersen
Lektor, Afdeling for Systematisk Teologi


Det kom som et chok, at Det Teologiske Fakultet skulle nedlægges som et selvstændigt fakultet, men vi har taget udfordringen op og søgt at få det bedste ud af det. Jeg kan godt forstå, at ledelsen vil rationalisere blandt de mange fakulteter og integrere de enheder, som geografisk ligger længere væk fra campus i Århus. Det er jo nok der, det hele er begyndt. Men det var en fejl at bruge rigtig mange millioner på en konsulentrapport, som måske ikke er så meget værd, for at få et alibi for det, ledelsen gerne vil med universitetet. Det gav en fornemmelse af, at der spilles med lukkede kort.
Man siger hele tiden, at processen er åben.
Alligevel oplever jeg den som lukket, fordi det ikke er meget, vi får at vide. Man har på fornemmelsen, at det er en skindemokratisk proces:
”Nu har vi haft høringer, og udvalgene er kommet med deres rapporter, men de kan ikke bruges”.
Jeg er lidt spændt på, om den ender dér.



Kirsten Hyldgaard
Lektor, Institut for Pædagogik


Jeg passer mit arbejde og afventer, hvad de højere magter beslutter. Der er jævnligt omstruktureringer på universitetet, og skal man interessere sig vældig meget for dem, har man ikke tid til at passe sit arbejde. I denne omgang har jeg valgt det sidste, da jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker. Det er udelukkende rygter, der er i cirkulation, og dem er der ingen grund til at bruge tid på. Om medarbejderne skulle være inddraget mere, synes jeg er svært at svare på. Det implicerer vel også, at vi skulle mene, at der er behov for omstruktureringer. Men der er jo tale om et krav, der kommer ovenfra. Jeg tror ikke, det er for meget at sige, at der her på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er en betydelig træthed i forhold til alle de omstruktureringer, vi har været igennem. Det er ikke dem, vi har behov for.



Lars Esbjerg
Lektor, Institut for Marketing og Statistik


Jeg mangler stadig at forstå den overordnede idé og formålet med den faglige udviklingsproces. Processen er drevet af en tanke om, at stort er godt, og der er blevet snakket meget om tværfaglighed, kritisk masse, synlighed og strukturer. Processen giver måske mening fra et topledelsesperspektiv, men for mig at se lider hele den faglige forandringsproces under samme stalinistiske centraliseringstendenser, som regeringen og Folketinget har stået for gennem en årrække.
Rektoratet skal være varsomt med at forsøge at planlægge og styre universitetets struktur og udvikling langt ind i fremtiden. Jeg er bekymret for, at man i forsøget på at ruste AU til fremtidige udfordringer vil komme til at binde AU i en struktur, som allerede om få år vil være snærende frem for understøttende.



Freddy Bugge Christiansen
Professor, Biologisk Institut

For mit vedkommende har den faglige udviklingsproces været lidt på afstand, før der kom et udspil til en ny institutstruktur. Det er først nu, den er ved at blive relevant for de ansattes arbejde, så det er lidt præmaturt at have en holdning til den hidtidige proces. Den er forløbet, som den nu kunne. Egentlig er der indtil videre ikke sket noget, der berører nogen i Århus væsentligt.
Fastlæggelsen af de overordnede strukturer var efter min mening ikke egnet til den brede debat, og jeg synes ikke, medarbejdernes indflydelse er særlig relevant på det politiske niveau, hvor processen hidtil er foregået. Det er først nu, den faglige udvikling er blevet konkret, og det bliver spændende at se, hvad der sker, efter at institutter og medarbejdere er kommet med deres reaktioner på ledelsens udspil til nye institutter. Jeg håber, der bliver lyttet til og reageret på dem, og at ledelsen ikke bare fortsætter ad et spor, der politisk allerede er forhandlet på plads.



Sten Schaumburg-Müller
Professor, Juridisk Institut


Jeg mener ikke, der er tale om en faglig udviklingsproces, men en administrativ. At processen har fået et forkert betegnelse, er i sig selv et problem, synes jeg. Men processen er vel foregået, som den skal, hvis den skal vurderes i forhold til, at en central ledelse udstikker rammerne for, hvordan den skal foregå. Hvis meningen er at inddrage de ansatte i et vist omfang, ja, så er de da blevet hørt, men så vidt jeg kan se, har det ikke haft nogen særlig betydning.
Meget illustrativt har rektor brugt den samme slide to gange med et halvt års mellemrum til først at illustrere ledelsens forslag og siden til at vise, hvad der så blev besluttet.
Jeg oplever også, at rektoratet har en ideologisk opfattelse af, at der skal ske forandringer. Det er f.eks. meget forhippet på, at de fire fakulteter skal have et centralt studienævn med fare for – eller måske med ønske om – at de, der træffer beslutninger om et studiums organisering og indhold, ikke har noget særligt kendskab til faget. Jeg har været på mange arbejdspladser, men jeg må sige, at jeg ikke har oplevet noget lignende i forhold til, hvor lidt interesserede man er i at inddrage de ansatte. Måske det ikke er intentionen, men sådan virker det.