Aarhus University Seal

Institutforum giver indflydelse

De ansatte har foreløbig positive erfaringer med at blive inddraget i beslutningerne på institutterne. Nogle institutter er dog blevet så store, at det går ud over mulighederne for medbestemmelse.

Et institutforum på hvert institut har siden foråret været vejen til at sikre de ansatte og studerende medbestemmelse på Aarhus Universitet. Og de foreløbige erfaringer fra de nye fora tyder på, at medlemmerne også har haft den indflydelse, de er tiltænkt i AU’s vedtægter.
Sådan lyder tilbagemeldingerne fra medlemmer af en række institutfora, som UNIvers har talt med. Det gælder blandt andet på Institut for Æstetik og Kommunikation, hvor institutleder Niels Lehmann tidligt var ude med at etablere et institutforum.
Et af medlemmerne, lektor Hans Lauge Hansen, ser det som et klart udtryk for, at organet er et vigtigt led i ledelsen af instituttet.
– Niels Lehmann er meget bevidst om at få en organisation, som giver maksimal legitimitet, og gør et godt arbejde. Han forsøger at høre os så meget som muligt og har skrevet en række høringssvar til instituttets strategi, som meget fint afspejler forums holdninger, siger lektoren fra Spansk. Han må dog konstatere, at forummet ikke har haft indflydelse på den løbende forandringsproces på AU.
– Dekanen deltog i et møde for at diskutere strategi med os, og vi tog så en diskussion om de problemer, processen har givet. Om det så hjælper, mangler vi endnu at se, siger Hans Lauge Hansen.

Læreproces

Institut for Miljøvidenskab fik også hurtigt etableret et institutforum, som er en institutionel nydannelse for medarbejderne, som for en stor del kommer fra det tidligere DMU.
– Jeg synes, der er potentiale for at forskerne får reel indflydelse på instituttets forskningsstrategi, og institutleder Niels Kroer er meget imødekommende og interesseret i, at det fungerer - også som sparringsforum, fortæller seniorforsker Anne Jensen, som samtidig påpeger, at arbejdsform og emner i institutforum for alle er en læreproces .
Også her har forummet diskuteret problemer i forbindelse med forandringsprocessen.
– De administrative systemer, som vi er meget afhængige af, fungerer stadig ikke. Det er tidsslugende og meget frustrerende for alle. Men det er jo ikke noget, vi kan gøre ret meget ved her, konstaterer hun.

Skepsis forsvandt

På det fusionerede Juridisk Institut skal to tidligere selvstændige enheder udvikle en fælles kultur, og det er en af grundene til, at der tidligt blev valgt et institutforum med bred repræsentation, vurderer lektor Per Andersen.
– Ledelsen stod også med den udfordring, at medarbejderne gerne vil høres. Og det har indtil videre fungeret ganske godt, fordi vi har en meget lydhør ledelse, som meget gerne vil have input fra ansatte og studerende for at få alle aspekter vurderet, siger Per Andersen, der på forhånd var lidt skeptisk over for det nye forum.
– Jeg er som tillidsmand også medlem af samarbejdsudvalget, der skal drøfte en del af de emner, som institutforum behandler. Men akademiske anliggender har klart højere prioritet i forum, så den skepsis er forsvundet, siger han.
Per Andersen mener ikke, at der mangler muligheder for at udbrede debatten i institutforummet og få indspil fra medarbejderne.
– Vi er bredt repræsenteret, har mange udvalg, og der er rimelig gode muligheder for, at medarbejderne kan bringe sager til torvs, siger han.

Frustration og forløsning

På Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) har et institutforum været meget tiltrængt, mener næstformanden, lektor Hanne Knudsen.
– De første møder har været både frustrerende og forløsende. Frustrerende, fordi vi i Emdrup oplever, at benene blev slået væk under os i forbindelse med fusionen med AU. Vi har fået dårligere administrative- og it-systemer, og vi oplever tvetydige signaler fra Aarhus i forhold til graden af instituttets selvstændighed. Men også forløsende, fordi vi vaklende er ved at komme op at stå igen. Kan vi gøre det i fællesskab, er meget vundet, siger Hanne Knudsen.
Instituttets strategi er et af de temaer, forummet har behandlet, og her oplevede Hanne Knudsen en lydhør ledelse.
– Hverken de studerende eller ansatte i forummet kunne genkende sig selv i udkastet. Institutlederens reaktion var, at så skulle det laves om, og der blev nedsat en arbejdsgruppe.
– Jeg oplever, at institutleder Hanne Løngreen gerne vil have et forum, hvor man kan sige sin mening, siger Hanne Knudsen. Hun mener, at institutforums succes afhænger af, om ledelsen på AU og fakultetet tager instituttets autonomi alvorligt.
– Nogen i Aarhus har besluttet en tredeling for instituttet i førskole, grundskole og livslang læring. Men den passer ikke med instituttets egen organisering, hverken af uddannelser eller forskning. Hvis vi skal kunne lave strategisk udvikling, duer det ikke med den type af benspænd.

Savner forankring

Nogle institutter er dog blevet så store, at de valgte medlemmer af institutforummet savner forankring blandt kollegerne. Det gælder blandt andet på Institut for Æstetik og Kommunikation, hvor Hans Lauge Hansen mener, at forummets diskussioner mangler en bredere forankring på instituttet.
– Jeg tror, at flertallet af medarbejderne ikke engang er klar over, at der er et institutforum. Vi har en totalt uhensigtsmæssig organisation med alt for store institutter, og der bliver for langt til ledelsen. Og i forummet kommer vi nemt til at sidde som enkeltpersoner, selv om vi selvfølgelig diskuterer tingene, hvor vi er i hverdagen. Men det rammer ikke hele organisationen, så vi skal have diskuteret, hvordan vi tackler det problem, siger Hans Lauge Hansen.

Medinddragelse nedefra

Tonny Brems Knudsen, der var med til at lave de nye vedtægter på AU, er enig i, at nogle af institutterne er blevet for store.
– Det går ud over medbestemmelsen, siger lektoren fra Institut for Statskundskab, hvor der i flere år har været et institutråd sammensat af lederne af de uformelle afdelinger, som instituttet er opdelt i.
– Hele medinddragelsen skal tænkes nedefra, og det starter med, at instituttet ikke er større, end det kan lade sig gøre. Det kan det, hvis det er opdelt i uformelle afdelinger, og det tror jeg, man på universitetet er med på for at få det hele til at fungere, siger Tonny Brems Knudsen og understreger, at institutterne rent faktisk også skal have mulighed for at beslutte noget.
– Det skal forstås sådan, at alle væsentlige spørgsmål ikke er dikteret ovenfra. Fra rektor over dekaner til institutledere skal man give de lavere niveauer beslutningskompetence. Selvfølgelig kan man ikke trække i hver sin retning på et universitet, men det er en uskik, hvis dekanerne bliver bundet alt for meget op på universitetsledelsen, så de ikke får rum til at træffe egne beslutninger, siger han.  


Institutfora

Et institutforum består af institutlederen, der er formand, samt lokalt valgte repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale
og de studerende.
Et institutforum kan højst have 25 medlemmer.
Institutforum skal sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål og sikre instituttets faglige og sociale identitet og sammenhæng.
Institutlederen skal sikre medbestemmelse om akademiske forhold i bred forstand gennem løbende og rettidig medinddragelse. Institutlederen skal derfor drøfte væsentlige spørgsmål inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse med institutforum.