Aarhus University Seal

Kære Bog, du skal nok overleve!

E-bøger, lydbøger og ”print-on-demand”. Digitaliseringen banker for alvor på i bogbranchen. Men papirudgaven er ikke dømt ude, tværtimod, den vil blot få en ny funktion, mener medieforsker.

Amanda Hocking er en lille, buttet pige med lilla hår fra Minnesota, USA. For få år siden arbejdede hun som handicaphjælper og skrev fantasyromaner i sin fritid. Romaner, som intet forlag gad udgive. Så Amanda tog sagen i egen hånd og udgav selv en af sine romaner som e-bog til en pris af 5 kr. Romanen spredte sig på nettet, og i dag har Amanda Hocking solgt over 1 million bøger og ligger i toppen på de amerikanske bestsellerlister.
Historien er et eksempel på det opbrud i bogbranchen, som digitaliseringen medfører – særligt i de engelsktalende lande. Ifølge medieforsker Niels Brügger vil vi i fremtiden se endnu flere e-bøger, lydbøger og ”print-on-demand”, hvor kunderne med et klik på nettet selv beslutter, hvilke bøger der skal trykkes.
Men den stigende digitalisering betyder ifølge medieforskeren ikke nødvendigvis, at der vil udkomme færre traditionelle, trykte bøger. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid.
– Folk har en tendens til at købe flere medier, hvis der er flere medier. Vi smider ikke et medie ud, bare fordi der kommer et andet medie – så tager vi bare det nye medie også, siger han.
Niels Brügger forudser dog, at den trykte bog på længere sigt vil få en anden funktion, end den har i dag.
– E-bogen oplever en eksplosiv vækst. Det vil nok betyde, at den daglige brug af bøger, ”brugs-bogen”, på et tidspunkt flytter over i det elektroniske, mens den trykte bog bliver et ”high-end”-produkt, som man køber, når man virkelig vil forkæle sig selv. Lidt i stil med den renæssance vinylpladen har fået blandt musikelskere, siger Niels Brügger.

Medievaner bider sig fast

Selvom e-bogen oplever stor fremgang, særligt i USA, er der stadig mange mennesker, der ikke har lyst til at udskifte bogreolen med e-readeren. Ifølge Niels Brügger er det i høj grad en vanesag.
– Stort set al vores mediebrug er baseret på vaner. Hver gang du introducerer et nyt medie, beder du grundlæggende folk om at ændre deres vaner. Det er folk som regel ikke særlig tilbøjelige til lige med det samme, siger han.
Hvis folk skal ændre vaner, skal der virkelig være noget at komme efter. Og e-bogen har ifølge Niels Brügger flere fordele.
– Hvis man skal ud at rejse, behøver man ikke slæbe fem tykke bøger med i kufferten. Man kan nøjes med sin e-bogslæser, hvor man kan have hele sit bibliotek. Derudover er det en stor fordel, at man kan søge digitalt i e-bogen, siger han.
Men hvad med fornemmelsen
af at sidde med en fysisk bog i hænderne? Dufte papiret, lave æselører og efter endt læsning stille den op på reolen, hvor den kan stå og pynte sammen med de andre favoritter?
Ifølge Niels Brügger kan man have et ”forhold” til den fysiske bog, som man ikke har til e-bogen. Han mener dog ikke, der vil gå mere end et par generationer, før de mennesker, der for enhver pris foretrækker den trykte bog, er væk. Vores børn og børnebørn vil vokse op med et andet forhold til skærme og bøger, end vi har.

Revolution? Ikke i bogbranchen

På Langelandsgade i Aarhus, langt fra e-bogens sejrsgang i USA, ligger Aarhus Universitetsforlag. Forlagschef Carsten Fenger-Grøndahl spejder langt efter e-bøgernes sejrs-
march. Alle forlagets trykte bøger udkommer også som e-bøger, men generelt oplever Carsten Fenger-Grøndahl en manglende betalingsvilje, når det gælder det digitale.
– Jeg tror, vi oplever det samme som aviserne, nemlig at der er kolossal trafik på deres hjemmesider, men at det ikke er lykkedes at finde en forretningsmodel, hvor man kan få penge ind for andet end at sælge annoncer. Folk er ikke særlig tilbøjelige til at betale for digitalt materiale, siger Carsten Fenger-Grøndahl og tilføjer, at forlagets e-bøger har stor succes på bibliotekerne, hvor man netop kan låne dem gratis.
– Det er lidt abstrakt for os at tænke på digitaliseringen som en revolution, for vi oplever den faktisk ikke. De studerende, der starter på universitetet nu, er vant til at læse alt på skærmen, og de skal naturligvis have viden fra os i den digitale form, de efterspørger. Forskningsbibliotekerne verden over er også ved at blive rent  digitale. Men samtidig med alt det sælger vi flere papirbøger end nogensinde før, siger han.
Bogen har klaret sig i næsten 2000 år, så bits og bytes skal den nok overleve. Amanda Hocking har i øvrigt underskrevet en kontrakt med et traditionelt forlag. Alle hendes e-bøger forventes at udkomme i papirformat i 2012.


E-bog

En e-bog er i princippet blot en dokumentfil, men er ikke formateret til et bestemt papirformat og kan dermed dynamisk formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning. E-bogen kan især læses på en dedikeret e-bogslæser, men kan også læses på computer, PDA og andre håndholdte enheder som for eksempel smartphones.