Der går rygter om, at de forskellige biblioteker under Aarhus Universitet kasserer store mængder af bøger og tidsskrifter i forbindelse med sammenlægningen til Aarhus University Library. Ifølge rygterne skulle et af kriterierne for kassering være, hvorvidt tidsskriftet findes i en elektronisk udgave.
De rygter vækker min bekymring, eftersom jeg i min forskning i naturvidenskabernes historie har brug for adgang til papirudgaven af tidsskrifter for at kunne kortlægge de forskellige aktører bag tidsskrifterne. Omslag, kolofon og diverse indstik i tidsskriftet har nemlig ikke en forfatter eller en titel. Dermed er de oplysninger sjældent tilgængelige via elektroniske udbydere, hvilket imidlertid ikke gør dem mindre relevante for forskningen.
Det er her, man kan finde oplysninger om oplag, økonomisk støtte, interessenter, pris, og hvem der var redaktører på det pågældende tidsskrift. Der er også andre gode grunde til at konsultere originalkilder: De kan, f.eks. via papirtype, omslag, reklamer, indbinding og tryk, fortælle os historien om, hvordan kilden blev udarbejdet, distribueret og markedsført og pege på kildens målgruppe og afsenderens prioriteringer.
Fremtidens AU vil gerne sikre mere tværfagligt samarbejde. Så må man forvente, at flere fremover læser tidsskrifter på tværs af fagene. Hvis rygterne taler sandt, står vi nu i den situation, at nogle fagområder i god tro risikerer at kassere noget, der har relevans for andre fagområder. Det er paradoksalt på et universitet, der prioriterer tværfaglighed. Hvis kilderne forsvinder, bliver det næppe historikere, der kommer til at arbejde på tværs af Fremtidens AU.
Meget afventer i øjeblikket svar og handling på AU, men jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke uforvarende smider noget af historien væk undervejs i de mange uafklarede spørgsmål. Derfor har jeg luftet ovenstående bekymringer i flere sammenhænge, men hidtil uden at få konkrete svar.
Jeg vil gerne spørge udvalget for bibliotekernes sammenlægning og dets formand Allan Flyvbjerg, om rygterne har noget på sig? Og hvis de har: Hvad gøres der for at afklare og dække AU’s forskeres nutidige og fremtidige behov, før kilder kasseres?

Svar

Af Allan Flyvbjerg, dekan for Health Sciences, har ansvar for det tværgående fokusområde videnudveksling

Helt grundlæggende skal AU’s biblioteker facilitere universitetets forskning og uddannelser. Forskere og studerende skal således have adgang til relevante historiske materialer og de nyeste digitale ressourcer, men bibliotekerne skal også være en vigtig del af studiemiljøet og rammen for mødet mellem forskning og uddannelse. 
Det betyder blandt andet, at der er behov for løbende sanering af bibliotekernes samlinger, så der bliver frigjort plads til nye aktiviteter. Tilpasning af de fysiske samlinger er altså udtryk for nye muligheder, ændrede behov og for, at bibliotekernes rolle forandres i takt med universitetets udvikling. Indkøb og kassation er derfor naturlige aktiviteter på et universitetsbibliotek, mens de nationale biblioteker har det som en central opgave at bevare diverse materialer for eftertiden – eksempelvis Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.

En bredt nedsat arbejdsgruppe skal nu til at udarbejde et beslutningsgrundlag til universitetsledelsen om, hvordan Aarhus University Library (AUL) skal organiseres, og hvilke behov AUL skal dække. Der eksisterer derfor endnu ingen fælles og koordineret kassationspolitik, men ikke desto mindre er der en rimelig ensartet praksis på AU’s forskellige biblioteker. Papirversioner erstattes gerne af digitale versioner, men typisk kun, hvis originalen stadig kan genfindes i fysisk form i andre samlinger.

Konkret betyder det, at fysiske materialer, som kasseres på et AU-bibliotek, generelt vil kunne fremskaffes fra andre samlinger på normal vis, ganske som der til dagligt fremskaffes meget materiale via det fælles bibliotekssamarbejde.
Såfremt det drejer sig om indblik i hele samlinger, eksempelvis metastudier af hele serier af tidsskrifter eller lignende omfattende materialer, kan det imidlertid være nødvendigt at rejse til den pågældende fysiske samling. Herved sidestilles de bibliografiske samlinger med andre forskningsfelter, hvor forskere og studerende er nødt til at opsøge empirien der, hvor den findes.

Universitetsbibliotekerne på AU har imidlertid andre opgaver end at udvikle og tilpasse vores samlinger. Vi vil også sikre hurtig adgang til viden og tilbyde rum og områder, der faciliterer læring, forskning og samarbejde uden for auditorier og kontorer. Blandt andet derfor er der stor fokus på at tilbyde digitale ressourcer, som er tilgængelige for mange brugere samtidig, og som erstatter trykte materialer, som dermed frigør arealer til brugerne – eksempelvis til læsepladser, grupperum, vejledning og de mange andre aktiviteter, som også hører til på et moderne universitetsbibliotek.