Idéen må gerne se lidt skæv ud. Måske ikke ligne en af de idéer, forskerne normalt kan søge støtte til, og som derfor aldrig er kommet længere end til skrivebordsskuffen. Men nu skal skuffen åbnes, og selv de idéer, der falder uden for det paradigme eller de krav, som mange af de traditionelle forskningsstøtteenheder opstiller, kan komme i betragtning. Aarhus Universitets Forskningsfond har afsat 50 millioner kroner til AU IDEAS, som er det eneste af sin art i den danske universitetsverden.
– Vi håber, at forskerne vil opfatte det nye initiativ som noget ekstra, noget, der gør det til noget særligt at være ansat ved Aarhus Universitet. Og så ønsker vi selvfølgelig, at AU IDEAS bliver en kanal for fremragende forskning, fortæller professor Morten Kyndrup, der er medlem af forretningsudvalget i Aarhus Universitets Forskningsfond, og som har været med til at ”opfinde” AU IDEAS.

Fri forskning

Som han ser det, burde AU IDEAS i virkeligheden være overflødig, for i den optimale verden ville alle gode idéer ifølge Morten Kyndrup kunne få forskningsstøtte.
– Men desværre ser vi en tendens til, at forskernes idéer kun kan få del i støttemidlerne, hvis de er inden for et bestemt område eller har en direkte kobling til noget, politikerne eller erhvervslivet efterspørger. Det er den tendens, man har kaldt ”Fra forskning til faktura”. AU IDEAS skal derimod være helt fri forskning, forklarer han.
AU IDEAS er opdelt i to faser. Først er der et såkaldt ”Project Development”, hvor enkeltpersoner kan søge om en halv million kroner i et til to år til at udvikle idéen og teste dens holdbarhed. Hvis idéen kan bære, kan man senere søge støtte til ”Pilot Centres”, hvor forskerne kan få en til halvanden million kroner om året i tre til fem år til at gå videre.
– Der skal ganske enkelt være kortere fra idé til realisering. Og derfor bliver der heller ikke en masse bureaukrati omkring ansøgningsprocedurer eller bundne  kriterier for overhovedet at kunne søge. Det er bare med at komme i gang, lyder opfordringen fra Morten Kyndrup.