Ved siden af døren til professor Henrik Kaare Nielsens kontor i den gamle kasernebygning er der klistret et billede op af rockmusikeren Patti Smith, der smiler til kameraet, mens hun har en arm rundt om Bob Dylans skuldre. Ved siden af hænger et mere utydeligt foto af Jimi Hendrix iført pandebånd og elguitar.
Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen har idoler, men sådan ser han ikke selv på sit forhold til Karl Marx. Det gør lektor Jørn Loftager fra Institut for Statskundskab heller ikke. De er dog begge rundet af den kritiske teori, der var det 20. århundredes nytolkning af Marx, blandt andet repræsenteret ved Frankfurterskolen, og de er enige om, at det er vigtigt for os i dag, at vi stadig forholder os til Marx’ tænkning. Også selv om det i den brede offentlighed stadig kan være forbundet med buhråb og et stempel som ”totalitær” at nævne Marx i dag.
– Sådan er det heldigvis ikke i de faglige miljøer. Helt overordnet er Marx jo interessant at forholde sig til, hvis man synes, at kapitalismen er interessant, og han kan altid bruges til at rejse nogle principielle spørgsmål i forhold til, hvordan samfundet er indrettet i det hele taget. Finanskrisen er en meget oplagt anledning til at hive Marx frem og kigge kritisk på hele vores tiltro til økonomisk vækst som svaret på alt, siger Henrik Kaare Nielsen.

Udbytning dengang og nu

De to er dog også enige om, at der er mange fejlskud og forældet tankegods i den tyske tænkers forfatterskab.
– Marx levede jo før, der var noget, der hed en velfærdsstat. Han måtte selvfølgelig tage udgangspunkt i den virkelighed, han oplevede, hvor der var en enorm klasseforskel mellem arbejdsgivere og arbejdere, og hvor arbejderklassen i den grad blev udnyttet og forarmet. Ud fra det han så, troede han ganske enkelt ikke på, at man kunne fuldføre nogle demokratiske idealer under kapitalismen, men der tog han jo fejl – i dag har vi faktisk skabt et reelt lige medborgerskab på tværs af klasserne. Det politiske system har med andre ord kunnet tæmme kapitalismen, og konkurrencen har vist sig også at føre noget godt med sig, siger Jørn Loftager. Henrik Kaare Nielsen supplerer og peger på, at Marx’ historiefilosofi og idéen om bestemte stadier i historien på den baggrund er forkerte, men han er ikke helt enig i, at udbytningen og de massive klasseskel er væk i dag.
– Nutidens arbejderklasser sidder bare i Kina og Indien og andre lavtlønsområder. Her er der i den grad tale om, at vi med globaliseringen har flyttet udbytningsrelationerne væk fra os selv og ud i verden. Vi er på ingen måde kommet ud over industrisamfundet – vi har bare flyttet det, siger kulturteoretikeren.
Den konklusion er politologen imidlertid ikke med på.
– Vi ved jo endnu ikke, om flytningen af arbejdspladser til for eksempel Kina også vil løfte arbejderklassen der, så det igen bliver middelklassen, der breder sig, siger Jørn Loftager og fortsætter:
– Vi bør i stedet fokusere på de mekanismer, kapitalismen fører med sig i form af en nyttetænkning, som overflødiggør mange mennesker eller marginaliserer dem, fordi de ifølge den dominerende tænkning ikke bidrager til samfundet. Her er det altafgørende, om der bliver ført en politik, der forsøger at integrere dem – og det gør vi faktisk ikke i Danmark. Se bare på nedsættelsen af dagpengeperioden og afskaffelsen af efterlønnen.
– Jeg er helt enig. Der er kørt et brutalt nytteparadigme ned over samfundet. Hvis du ikke kan legitimere din økonomiske nytte for samfundet, får du større og større problemer, tilføjer Henrik Kaare Nielsen.

Hvem skaber værdierne?

Både politologen og kulturteoretikeren mener, at det også ville være en idé at kigge nærmere på Marx’ syn på værdiskabelse. Jørn Loft-ager nævner IC Factory og Stein Bagger som eksempler på, hvordan synet på værdier helt har fjernet sig fra Marx’ pointe, at det er via arbejdet og arbejderne, værdierne skabes.
– Det hedder sig jo, at vi skal yde noget for at få rettigheder her i samfundet. Men se på Stein Bagger: Han blev fremstillet som en økonomisk succes, selv om han ingenting havde skabt. Og da det kom til stykket, var der ikke andet end luftkasteller og masser af gæld. I dag er vores samfund åbenbart skruet sådan sammen, at du ikke behøver at fremstille noget selv, men bare kan glæde dig over, at du er født i den rige del af verden, hvor der findes begreber som ”friværdi” og kapitalfonde, der hele tiden nærer ønsket om endnu mere vækst.
Kulturteoretikeren bryder ind.
– Og så er vi igen tilbage ved globaliseringen, med internationale kapitalbevægelser og et marked af global rækkevidde. Det er jo endnu en påmindelse om, at kapitalismen har vist sig meget overlevelsesdygtig og også har ført mange goder med sig, men at det altså samtidig er en rigtig god idé at læse lidt på sin Marx stadigvæk, hvis man vil stille spørgsmål til det system, vi har indrettet, siger Henrik Kaare Nielsen.