Aarhus University Seal

Ny agenda for humanioras fremtid

Omverdenen vil have forskning, der kan omsættes og skabe vækst, og naturvidenskaberne æder sig ind på humanioras traditionelle områder. Men humaniora er ikke ved at forsvinde. To forskningsprojekter peger på en ny agenda for fremtidens humaniora.

The Human Turn betegner det forhold, at mennesket og de særligt menneskelige kvaliteter er blevet en afgørende faktor i en lang række sammenhænge, hvor man ikke traditionelt har beskæftiget sig med mennesket. Det sætter en ny agenda for fremtidens humaniora. Tegning: Leonardo da Vinci

Hvordan ser humanioras fremtid ud? Hvis den da overhovedet har nogen, for lytter man til nogle af de røster, der har været fremme i den offentlige debat, kan man næsten få det indtryk, at humaniora hører fortiden til. Omverdenen vil have forskning, der kan omsættes og skabe vækst, og samtidig æder naturvidenskaberne sig ind på humanioras traditionelle områder.
Det var dog en noget anden dagsorden, der blev sat for humanioras fremtid, da to nystartede forskningsprogrammer afholdt fælles konference med titlen The Humanities towards a New Agenda på Copenhagen Business School. De to forskningsprogrammer har samlet forskere på tværs af fag og universiteter og skal i en treårig periode undersøge humanioras status og fremtid. Begge programmer er finansieret af Velux Fonden.
Filosoffen Morten Raffnsøe-Møller fra Aarhus Universitet er sammen med Sverre Raffnsøe fra CBS leder af forskningsprojektet The Human Turn. Han forklarer projektets tilgang.
– Vores afsæt er ikke, at humaniora er i krise og ved at forsvinde, men derimod, at der i disse år sker en omorganisering i humaniora og dets rolle, som betyder, at humaniora genopstår i nye former.
Målet for forskningsprojektet er netop at undersøge de nye muligheder og udfordringer, udviklingen giver for humaniora. At pege på en ny agenda for fremtidens humaniora.

The Human Turn

Udviklingen i humanioras rolle skal ses i sammenhæng med den udvikling, som er indeholdt i titlen på forskningsprojektet The Human Turn, som betegner det forhold, at mennesket og de særligt menneskelige kvaliteter er blevet en afgørende faktor i en lang række sammenhænge, hvor man ikke traditionelt har beskæftiget sig med mennesket, forklarer Morten Raffnsøe-Møller.
Han peger for eksempel på, hvordan man inden for naturvidenskab traditionelt har holdt mennesket ude af sine teorier og forklaringer. Jo mindre menneske, jo mere objektiv forklaringskraft. Men den går ikke altid længere.
– Tag sådan noget som klimaforandringer. Det kan vi ikke forklare og forholde os til alene med en naturvidenskabelig og teknologisk tilgang, for klimaforandringer handler også om menneskets selvforståelse og adfærd. Vi bliver nødt til at have mennesket som et kulturbærende og handlende individ med i ligningen, siger Morten Raffnsøe-Møller.
Det humane har fået fornyet forklaringskraft i videnskaberne, og i samfundet er det blevet en afgørende ressource og kompetence. Inden for det moderne arbejdsliv taler man ligefrem om human resource management, ligesom den menneskelige faktor er nødvendig at medtænke, når det kommer til at implementere fremtidens løsninger, forklarer Morten Raffnsøe-Møller.
– På den måde er humaniora og humanistisk forskning allerede påkaldt som en del af løsningen på mange af vores udfordringer. Derfor ser vi også de her bindestregs-humaniorafag som sundhedsantropologi og oplevelsesøkonomi, hvor humaniora kobles med og skal vise sit værd i forhold til noget, der egentlig ligger uden for humanioras traditionelle område. Og det, vi i vores projekt så blandt andet skal undersøge, er, hvordan humaniora kan bidrage i de sammenhænge, og de muligheder og udfordringer, dette giver for humaniora og vores forståelse af det humane.

Mapping the Humanities

Det andet forskningsprojekt, der kører parallelt med The Human Turn, hedder Humanomics og er ledet af Aarhus-forskerne Frederik Stjernfelt og David Budtz Pedersen. Projektet skal blandt andet munde ud i en aktuel videnskabsteori for humaniora, fortæller Frederik Stjernfelt.
Det første skridt i det projekt bliver at lave en empirisk funderet kortlægning af den humanistiske forskning i Danmark. For som Frederik Stjernfelt formulerer det, så kan det ikke klares med armchair philosophy alene, og derfor er han og kollegerne ved at udarbejde en stor spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige forskere i Danmark indenfor de humanistiske fag vil få tilsendt et spørgeskema om deres forskning.
– Vi vil forsøge at skabe et øjebliksbillede af den humanistiske forskning i Danmark. Hvad er det for teorier og metoder, folk bruger, hvilke forskningsmål har de, hvordan samarbejder de med andre fag og så videre.
Så vidt Frederik Stjernfelt ved, er det den første undersøgelse af sin art i Danmark, og han og kollegerne regner med, at undersøgelsen kommer til at omfatte op imod 4.000 danske forskere, der til foråret vil få tilsendt spørgeskemaet.
– Jeg håber, mine kolleger vil tage godt imod spørgeskemaet, når det lander i deres mailboks. Jeg ved jo fra mig selv, hvor let man klikker hen over den slags i en travl hverdag. Men det er altså et forsøg på at få indsigt i den megen interessante og relevante humanistiske forskning, der foregår herhjemme.   

For defensive

Ligesom Morten Raffnsøe-Møller er Frederik Stjernfelt ikke tynget af krisestemning på humanioras vegne. Men han mener, at mange humanistiske forskere har været for defensive i deres tilgang til, hvad humaniora kan.
– Humaniora handler om andet og mere end at studere og holde liv i de gamle klassikere. Humanis-tisk forskning skaber analyser og begreber, der informerer den offentlige debat og bidrager til vores måde at forstå og diskutere vores fælles samfund på. Men det bliver ofte overset, siger Frederik Stjernfelt og peger for eksempel på en af konferencens keynote speakers, Nico Stehr, og hans forskning.
– I dag taler vi alle om vidensamfundet, som om det var det mest naturlige i verden. Men det er et begreb og en særlig måde at tænke over vores samfund på, som Nico Stehr har udviklet. Han er fader til begrebet. Vi glemmer nemt, at der selvfølgelig ligger omfattende forskning bag, når sådanne nye begreber næsten umærkeligt siver ind i vores fælles forståelse