Hvordan skal Aarhus Universitet sikre indtægterne i 2013? Og hvordan skal pengene bruges? De to store spørgsmål er i centrum, når bestyrelsen behandler Budget 2013 på årets sidste møde. Budgettet offentliggøres først efter mødet, men her fortæller rektor Lauritz B. Holm-Nielsen om tankerne bag tallene.
Finansloven ser ud til at åbne op for treårige basisbevillinger. Hvilken betydning har det for et universitet?
– Det er noget, vi har efterspurgt i lang tid, og jeg er meget tilfreds med, at regeringen har lyttet. Det giver større sikkerhed i økonomien, og derfor er der for eksempel behov for mindre egenkapital.
Københavns Universitet vil bruge egenkapitalen til at ansætte 300 nye forskere. Kommer der til at ske noget lignende på AU?
– Aarhus Universitet ansætter flere hundrede nye forskere hvert år. Men jeg vil ikke forholde mig til KU’s budget. På AU har vi i en lang årrække haft tradition for god økonomistyring, og derfor meget små udsving i årsresultatet. Derfor har vi allerede fra 2012 og i de efterfølgende fire år skaffet plads i budgetterne til investeringer på den gode side af en milliard til forsknings- og uddannelsesinitiativer.
Hvilken rolle kommer basisbevillingerne til at spille?
– De offentlige budgetter er under pres, så vi skal kæmpe hårdere for at få myndighedskontrakter, mens en større del af indtægterne skal komme fra eksterne kilder som f.eks. fonde eller EU. Forskningsmiljøerne bliver heldigvis hele tiden stærkere, så her klarer vi os godt. Men eksterne midler kræver medfinansiering, og dermed bliver der pres på basismidlerne – på trods af treårige bevillinger. Derfor er vi nødt til at gøre, som man bl.a. har gjort i sektorforskningen og sikre, at de eksterne bevillinger dækker alle omkostninger. Samtidig ser STÅ-taksterne ud til at fortsætte faldet, så vi gennemsnitligt har 6.000 kroner færre per studerende i 2014, end vi havde sidste år. Så vi skal arbejde med at udvikle undervisningen og studiemiljøet, selvom der reelt bliver færre ressourcer. Sådan ser virkeligheden ud. Det skal vi indrette os efter.
Hvordan påvirker budgettet administrationens forandring?
– Vi skal have organisationen på plads så hurtigt som muligt. De administrative medarbejdere løber meget stærkt i øjeblikket, fordi vi har mange nødvendige udviklingsopgaver, samtidig med at driften skal sikres. Her og nu er der et behov for at investere i at gøre de administrative systemer mere robuste, hvis vi vil være klar til vækst. Resultatet er foreløbig, at Aarhus Universitet bruger en mindre andel af omsætningen på administration end gennemsnittet blandt danske universiteter.
Budgettet kan ses på medarbejdere.au.dk, når bestyrelsen har godkendt det.