Aarhus University Seal

Stor interesse for AU’s årsfest

Interessen for at deltage i årsfesten på Aarhus Universitet har været overvældende. Da der er over 3000 tilmeldte, står der i første omgang godt 600 medarbejdere på ventelisten til aftenarrangementet i Musikhuset.

Foto: Martin Gravgaard

Alle tilmeldte medarbejdere vil i slutningen af uge 35 få besked, om de er på ventelisten – eller om de allerede har fået billet. Årsfesten vil igen i år blive afholdt i både Store Sal og Symfonisk Sal i Musikhuset.

Årsfesten markerer grundlæggelsen af universitetet den 11. september 1928. Ud over medarbejdere fejres dagen traditionen tro sammen med universitetets samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor, fondsrepræsentanter og andre, der støtter Aarhus Universitet.