Tak for dit mod
Kommentar til indlægget ”Hvad blev der af det menneskelige hensyn? – Trykt i UNIvers nr. 10. Af Nete Wang, Kontorfuldmægtig, Arts
Studiemiljø
Jeg sidder på Campus Emdrup, Arts, og kan nikke genkendende til din situation og dine følelser i hele denne forandringsproces. Vi er blevet delt på mit velfungerende institut, og vi, der bliver ”tvangsforflyttet”, er som dig en brik i hele denne forandringsproces. Vi bliver ikke hørt. Beslutningerne er truffet. Det står i skærende kontrast til tidligere forandringsprocesser, jeg har deltaget i, hvor vi HK'ere meget tidligt er blevet inddraget med stor succes. Vores arbejdsmiljø er dybt berørt af situationen.
HK'erne er blevet holdt helt ude af processen, vi har ikke siddet med i nogle af alle de udvalg, der har været nedsat. Ledelsen har ikke ønsket at tale med os.
Jeg vil gerne takke dig for dit indlæg og dit mod.
Venlig hilsen
Nete Wang