Danmarks mest grundige og dybdegående studiemiljøundersøgelse.
Det kan man helt uden at rødme kalde de analyserapporter om trivsel, arbejdsbyrde og stress blandt de aarhusianske studerende, som Center for Læring og Uddannelse netop har offentliggjort i fem farvestrålende bind.
De i alt 344 sider er fordelt på et hovedbind om hele universitetet og fire særlige undersøgelser om hvert hovedområde, og selvom hver eneste side giver stof til timers diskussion i universitetets studienævn, er der især én væsentlig konklusion, som centerleder og undersøgelses-ankermand Torben K. Jensen gerne vil holde fast i.
– Det vigtigste er, at langt hovedparten af de studerende trives på Aarhus Universitet. Over 86 procent svarer, at de føler sig generelt godt tilpas på deres studium, og det er en meget høj andel, som faktisk er steget en enkelt procent siden vores sidste undersøgelse i 2007. Det synes jeg er et meget vigtigt hovedresultat, siger han.

Faglighed er vigtigst

Men studiemiljøundersøgelsen viser også, at høj trivsel ikke kommer af sig selv. Ved at undersøge svarene på en lang række områder og se, hvordan de varierer med den generelle tilfredshed, kan man analysere sig frem til, hvilke faktorer der har betydning for, om man trives på sit studium.
– Vores undersøgelser viser, at det, lidt populært sagt, er det faglige og ikke festerne, der er vigtigst for, om man trives. Og det er jo i virkeligheden ikke så svært at forstå. At man er på et studium med en glimrende fredagsbar, har nok ikke så stor betydning, hvis læsestoffet ikke er interessant. Men samtidig viser undersøgelsen også, at selvom man fagligt er helt på den rette hylde, så påvirker det trivslen negativt, hvis man ikke kan med sine medstuderende, siger Torben K. Jensen.

Studierne kan selv gøre noget

Den seneste studiemiljøundersøgelse er den anden, som Center for Læring og Uddannelse står bag – den først blev lavet tilbage i 2007. At man har to studiemiljøundersøgelser i bagagen betyder ifølge Torben K. Jensen, at man nu har muligheden for at analysere nogle af de tiltag, som blev sat i værk siden den første undersøgelse.
– For eksempel er andelen af statskundskabsstuderende, der føler, at de har gode muligheder for at få tilbagemeldinger fra underviserne steget markant, fra 31 til 59 procent. Den stigning  er resultatet af et konkret stykke arbejde på baggrund af sidste rapport, siger han.
Samtidig forklarer Torben K. Jensen, at 2011-undersøgelsen, på trods af det overordnede positive resultat og den gode trivsel, stadig som i 2007 har store variationer institutterne og studierne imellem.
– En hel del kan forklares med økonomi. Nogle studier har flere penge til undervisning og feedback end andre. Men økonomien forklarer ikke alt. Selv studier, der ligner hinanden i både rammebetingelser og fagligt indhold, scorer forskelligt på en række trivselsfaktorer. Sammen med eksemplerne på studier, der har løftet udvalgte resultater markant siden 2007, betyder det efter min mening, at man via konkrete lokale initiativer kan påvirke, hvor glade de studerende er for at læse på universitetet, siger han.
Studiemiljøundersøgelsen viser blandt andet:

• 86 procent af de studerende føler sig generelt rigtig godt til pas på deres studium
• 61 procent af de studerende ser god overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
• 32 procent har oplevet stærke stresssymptomer op til eksamen  – 11 procent oplever det samme i hverdagen
• 9 procent føler sig ensomme i dagligdagen.

Læs hele studiemiljøundersøgelsen, og find de enkelte delrapporter for hovedområderne på
au.dk/studiemiljo.