Ungarn kan blive EU’s næste krise
Der står meget på spil for EU med en række love, som Ungarn har indført, men hidtil har de officielle reaktioner været afdæmpet. For hvor meget kan EU blande sig i medlemsstaternes indre anliggender? To AU-forskere analyserer den betændte Ungarn-situation.
En ny krise for EU føjer sig måske snart til de økonomiske og politiske problemer, som den kriseramte euro har udløst. Nye love i Ungarn kan nemlig vise sig at stride så meget mod det demokratiske grundlag for EU-samarbejdet, at unionen må gribe til sanktioner, hvis det ungarske parlament fastholder de omstridte love.
– Men det er en balancegang at blande sig i et lands indre anliggender. Det kan hurtigt give bagslag, som professor i historie, Thorsten Borring Olesen, siger. Selv mener han, at den danske regering snart skal reagere på den udvikling, som den nationalkonservative regering i Ungarn har sat i gang.
Lige nu gransker EU-kommissionen de ungarske love, hvoraf flere først blev vedtaget lige før nytår. Det gælder blandt andet en valgreform, der er skabt til at sikre det nationalkonservative parti Fidesz magten, og love, der slår tvivl om dommerstandens og Den Ungarske Centralbanks uafhængighed. Tidligere har Fidesz, der har 2/3 af pladserne i parlamentet, fået vedtaget en medielov, der muliggør censur.
Den danske regering skal reagere
Der står potentielt står meget på spil for EU, mener Thorsten Borring Olesen.
– Demokrati og respekt for menneskerettigheder er fundamentale krav for at være EU-medlem. EU kan ikke tolerere et antidemokratisk styre som en del af unionen, hvis man vil tage sine egne værdier alvorligt, siger han.
Hvis EU kommer frem til, at Ungarn har brudt med fundamentale demokratiske rettigheder, er det muligt for eksempel at fratage det stemmeret i EU’s institutioner. Den sanktion blev indført med Lissabon-traktaten fra 2007. Og i sidste ende kan landet blive frataget sit medlemskab.
– Kommissionen skal selvfølgelig afslutte sin undersøgelse, men jeg mener virkelig, man skal være opmærksom på, hvad der sker i Ungarn. Også for at statuere et eksempel. Fra historien ved vi, at det er let at bringe demokratiet i miskredit i sådanne situationer, siger Thorsten Borring Olesen.
Følsomt at blande sig i andre lande
De afdæmpede reaktioner på udviklingen i Ungarn kan også skyldes et skred i opfattelsen af, hvor meget EU skal blande sig inden for en række områder. Det mener lektor Thomas Pedersen, der blandt andet forsker i europæisk identitet.
– I Tyskland er der debat om, hvor meget Bruxelles skal bestemme inden for en række områder. Debatten er præget af euro-krisen, og jeg fornemmer, at de tyske politikere af hensyn til den er forsigtige med at gå planken ud, når det gælder for eksempel Ungarn, siger han.
Thomas Pedersen peger også på, at det er følsomt at blande sig i et lands ideologiske anliggender.
– Lige nu afholder det I hvert fald Frankrig og Tyskland fra at blande sig, fordi man skal have befolkningernes opbakning til euro-projektet, som kræver stor offervilje, mener han.
Historien skræmmer
Thomas Pedersen tror dog, at den europæiske historie skærper opmærksomheden på udviklingen i Ungarn i Europas hovedstæder.
– Man kan trække en parallel til Italien i 1920’erne, hvor højreekstremistiske ideer bredte sig nordpå. Den risiko er der også i Ungarn i dag. Vi er ikke kommet så langt endnu, men der er tendenser, som peger i den retning, mener Thomas Pedersen.
– Jeg tror, at de ledende europæiske politikere vil undgå at overreagere, for begynder man at slå ned på Ungarn med hård hånd, kan det stimulere ekstremistiske strømninger i Østeuropa. Og i kombination med en økonomisk krise, kan det blive en meget ond spiral, siger Thomas Pedersen
Intet alternativ til sanktioner
Thorsten Borring Olesen medgiver, at sanktioner over for Ungarn kan styrke landets udemokratiske kræfter.
– Der er bare ikke noget alternativ. Og Lissabon-traktaten lægger jo også op til, at man kan blande sig i et lands indre forhold,, hvis det bryder med demokratiet eller ikke respekterer menneskerettighederne. Man kan derfor også sige, at det sådan set er Ungarn, der tager skridt til at marginalisere sig selv.
Hvis det lykkes Ungarn at stå op imod Bruxelles, vil andre østeuropæiske lande måske følge efter, forudser Thomas Pedersen.
– I lande som Rumænien og Bulgarien står demokratiet ret svagt. Hvis de kopierer Ungarn, kan det føre til et mere opsplittet Europa, end vi ser nu. Så vil gruppen af euro-lande af politiske grunde rykke endnu mere sammen.
Om Ungarn
- Ungarn blev medlem af EU i 2004
- Landet har 10 millioner indbyggere
- Ved valget i 2010 vandt det nationalkonservative parti Fidesz over 2/3 af pladserne i parlamentet, og Viktor Orban blev leder af den regering, der overtog magten efter socialistpartiet. Viktor Orban var også regeringsleder 1998-2002
- Ifølge meningsmålinger fra Political Capital Institut har Fidesz siden valget mistet over 1,5 million vælgere, mens det højrenationalistiske Jobbik har fået øget tilslutning.
- En måling fra Pew Research viser, at 77 procent af ungarerne er skuffede over demokratiet.