Aarhus Universitets segl

Dekaner i spidsen for næste etape

Det kommende kommende hovedområde Erhverv og Samfunds­videnskab har allerede besluttet hvordan medarbejderne skal inddrages i arbejdes med indhold og struktur på det nye fakultet. De andre er godt på vej.

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Efter bestyrelsens beslutning om den nye struktur på Aarhus Universitet er den faglige udviklingsproces for alvor fløjtet i gang. Der er lagt op til, at ansatte og studerende vil få indflydelse på, hvordan de fire kommende hovedområder skal skrues sammen med nye institutter, centre og skoler.
De første meldinger om, hvordan processen skal forløbe det næste halve år, tyder på, at den kommende Aarhus School of Business and Social Sciences (Erhverv og Samfundsvidenskab) er længst fremme. Dekanerne Børge Obel og Svend Hylleberg har nemlig besluttet at nedsætte en række grupper, som skal beskæftige sig med bl.a. ph.d.-skole, studier, institutgrænser og tværgående centerdannelser.
– Hovedparten af den faglige udvikling vil ske i grupper, som er bredt sammensat med både ansatte og studerende fra hele det nye fakultet. Og vi har gennem hele semesteret afsat møder hver tredje uge med studerende, samarbejdsudvalg og akademisk råd, så det er muligt at mødes, hvis der er noget, der skal diskuteres, forklarer Svend Hylleberg.
– Vi mener, det er den bedste model til at sikre, at vi kommer i mål med en god struktur.

Alt op i luften

På det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology (Naturvidenskab og Teknologi) er det endnu ikke afgjort, hvordan de ansatte skal involveres i processen.
– De skal selvfølgelig inddrages, når vi skal til at finde ud af, hvad vi skal overlade til vores efterfølgere, men vi har endnu ikke talt om, hvordan det lige præcis skal ske, siger dekan Erik Meineche Schmidt fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Han vil nu sammen med direktør Henrik Sandbech fra Danmarks Miljøundersøgelser og dekan Just Jensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet kortlægge forskningslandskabet på det nye naturvidenskabsområde på AU.
– Vi smider det hele op i luften og lader det falde ned i ikke alt for store klumper. Ud fra det begynder vi så at nærme os en fremtidig institutstruktur, siger Erik Meineche Schmidt.

Færre institutter

I kortlægningen af forskningsgrupperne deltager også Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
– Det sikrer, at vi får identificeret veldefinerede forskergrupper på de såkaldt våde områder og får svar på spørgsmål som: Hvad laver vi? Hvem er vi? Hvor stærke er vi? Hvem samarbejder vi med? Hvor er der samarbejdspotentiale?, forklarer dekan Søren Mogensen.
På hans fakultet bliver den primære opgave at lave en indre reorganisering, hvor der specielt skal ses på de nuværende seks biomedicinske institutter.
– Det er jo nærmest en bunden opgave, at der skal være færre institutter, og det er også noget, vi har talt om i mange år her på fakultetet. Her er alt i spil fra ét stort institut til to større institutter eller tre mellemstore. Så skal vi også se, hvad vi har af centerdannelser, og hvor der er muligheder for andre centerdannelser, siger Søren Mogensen. Han forventer, at institutlederne vil sikre en grundig debat med medarbejderne, og der vil også ske inddragelse af Akademisk Råd, samarbejdsudvalg og studienævn.
Dekanerne for Teologi, Humaniora og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole skyder gang i den faglige udvikling på det kommende Aarhus Faculty of Arts (Kulturvidenskab) med et seminar på Sandbjerg i august eller starten af september, hvor alle de nuværende institutledere samles. Senere vil prodekaner og nøglepersoner på alle institutter blive inddraget.
– Det er endnu ikke afgjort, om vi vil nedsætte flere arbejdsgrupper, men vi lægger op til en bred proces, der inddrager medarbejderne og de studerende, siger dekan Bodil Due fra Det Humanistiske Fakultet.

 


Fakta:Fremtidens universitet

De fire kommende hovedområder på Aarhus Universitet skal inden den 10. december 2010 komme med indstillinger til, hvor mange og hvilke institutter der skal være, og komme med bud på, hvordan de vil:

  • videreudvikle de faglige kvaliteter
  • skabe mulighed for faglig synergi
  • sikre fælles fysisk placering af beslægtede fagområder
  • styrke forskningsprofilen
  • udvikle uddannelserne på basis af faglig dybde
  • styrke rådgivning og videnudveksling.

 



Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer