En mur af varm og fugtig luft møder os, da vi træder ind i det lille lokale. 23 små, gennemsigtige plastterrarier er linet op i to etager langs den ene væg. Hvert af dem indeholdende en gigantisk brasiliansk hvidknæet fugleedderkop. Nogle kravler edderkoppeagtigt rundt, men de fleste sidder helt stille.
Biologistuderende Peter Skødt Knudsen passer og fodrer i øjeblikket edderkopperne, men inden længe skal nogle af de ottebenede spindlere faste i forbindelse med hans speciale.
– Den måde som edderkopper spiser på, er ved at hakke gifttænderne i byttedyret og lamme det. Derefter gylper den fordøjelsesvæske nede fra maven ud over byttedyret. På den måde ligger byttet og fordøjer uden for dens egen mave. Når så enzymerne i væsken har virket, så sætter edderkoppen munden hen til dyrets skal og suger, med sin enorme sugekraft, de her næringsstoffer, som er blevet til en slags suppe eller saft, ned i maven, fortæller Peter Skødt Knudsen.

Ændringer i enzym-sammensætningen

På baggrund af den noget spektakulære indtagelsesform fik den biologistuderende idéen til at undersøge, om edderkoppernes fordøjelsesvæskes sammensætning ændrer sig, alt efter edderkoppernes næringsbehov. Derfor skal edderkopperne faste.
– Edderkopperne bruger fedtreserverne, som er i bagkroppen, når de faster. Så når de er færdige med at faste, har de opbygget en stor fedt-sult. Derfor har edderkopperne brug for fedt, så de kan klare sig i en ny fasteperiode, siger Peter Skødt Knudsen.

Men på grund af deres unikke måde at spise på, hvor alt er nedbrudt inden det indtages, kan edderkopperne ikke vælge umiddelbart kun at æde de mest fedtholdige dele af deres bytte. Det er derfor den biologistuderendes teori, at edderkopperne kan ændre på fordelingen af fordøjelsesenzymer efter deres næringsbehov. Så efter fasten skal der tages prøver på den væske, edderkopperne har i maven.

Grundforskning og vaskepulver

Dump.
Peter Skødt Knuden smider en storvridende kakerlak ned til et af de store leddyr, som straks er over byttet og bider sig fast. Det knaser nede fra terrariet, da den slår sine store tænder ned i kakerlakkens skjold.
I første omgang er forsøgene et grundforskningsprojekt – en brik i et større puslespil. Men Peter Skødt Knudsen forklarer, at man måske kan bruge noget af den viden, forskerne får fra edderkopperne, når de efter længere tids fasten skal indtage store mængder føde. Det tager lang tid for patienter at opregulere mave-tarmfunktionen efter længere tids næringsindtagelse via drop, men det gør det ikke for edderkopper, der har sultet.
Derudover kan enzymerne i fordøjelsesvæsken måske også bruges i en hel anden sammenhæng:
– Edderkoppers enzymer nedbryder jo proteiner, fedt og sådan noget. Det er vaskepulverindustrien for eksempel meget interesserede i, siger Peter Skødt Knudsen.
Hans projekt forløber over de næste tre måneder, og med hjælp fra samarbejdspartnere på molekylær biologi, undersøges edderkopperne løbende og på skift efter ti dages faste.

---