Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Den var imødeset med stor spænding, den nye Times Higher Education World University Ranking, der er blevet til i samarbejde med mediehuset Thomson Reuters. Men for mange universiteter blev resultatet dog en slem skuffelse, da den endelig blev offentliggjort den 16. september. Blandt andet faldt Danmarks to eliteuniversiteter Københavns og Aarhus Universitet over 100 pladser – Aarhus Universitet fra nr. 63 i 2009 til nr. 167 i år.
Folkene bag ranglisterne har understreget, at placeringerne på den nye rangliste ikke kan sammenlignes med den tidligere THE-QS-liste, idet der er tale om en helt ny metodologi med 13 nye vægtede indikatorer. Men chefredaktør Ann Mroz fra Times Higher Education har højt og tydeligt fastslået, at den nye rangliste er ”det mest avancerede, balancerede og robuste globale rankingsystem nogensinde”.
Giver den nye rangliste da et mere sandt billede af Aarhus Universitets placering blandt verdens universiteter end de andre førende ranglister, hvor universitetet ligger solidt i top 100?
Ikke hvis man spørger en af verdens førende rankingseksperter, den irske professor Ellen Hazelkorn fra Dublin Institute of Technology. – Jeg kan på ingen måder se, at THE Thomson Reuters bygger på en forbedret metodologi, siger hun.
Den irske ekspert er især kritisk over for den vægt, ranglisten lægger på den såkaldte Academic Reputation Survey – en rundspørge til over 13.000 forskere og ledere i den internationale universitetsverden.
– Den subjektive ”peer review” af forskningskvalitet har altid været problematisk. Nu har man så tilmed udvidet den med en tilsvarende vurdering af undervisningskvaliteten. Men der er ingen forskere og ledere, der kan give en kvalificeret bedømmelse af undervisningskvaliteten på andre universiteter, og der findes heller ingen internationalt sammenlignelig undersøgelse blandt studerende, siger Ellen Hazelkorn.
Det grundlæggende problem ved alle universitetsranglisterne er ifølge Ellen Hazelkorn, at der hverken findes data, der er sammenlignelige på tværs af nationer, eller objektive parametre og vægtninger til at måle universiteters ”excellence” på. Når den nye liste inddrager flere data og flere parametre med individuelle vægtninger, er risikoen derfor, at billedet blot bliver endnu mere uklart.
Desuden er Ellen Hazelkorn stærkt kritisk over for den stigende kommercialisering inden for området. Thomson Reuters, der står for dataindsamlingen og analysen, har i flere år tjent styrtende med penge på at indsamle finansielle data og sælge dem videre, og nu står firmaet til at tjene store summer på at gøre det samme inden for forskning og uddannelse.
– De her data vil blive solgt til regeringer, fonde, store virksomheder i det private erhvervsliv osv. Og dermed vil de uden tvivl i fremtiden få stor betydning for universiteternes evne til og muligheder for at skaffe finansiering. På den måde ender universitetsranglisterne med at spille den samme rolle i universitetsverdenen, som de mange ”ratings” gør på finansmarkederne. De kommer til at afgøre, hvor pengene havner, siger Ellen Hazelkorn.
UNIvers ville gerne have stillet videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen en række spørgsmål til den nye rangliste. Blandt andet, om det fortsat skal være top 100 på THE-listen, der er afgørende for, om danske studerende kan få taxameterpenge med til udenlandske universiteter. Men ministeren har per e-mail svaret, at man nu vil analysere fordele og ulemper ved ranglisterne.
