Af Lasse Emil Frost
lef@adm.au.dk
Taxa nr. 314 stævner roligt ud på Nordre Ringgade en helt almindelig mandag eftermiddag. Men noget er ikke, som det plejer. Radioen er tunet ind på P1, Beethovens 32 klaversonater ligger fremme over handskerummet, og manden bag rattet beretter begejstret om kvantemekanik og nicheagtige operativsystemer. 51-årige Ulrik Leif Nielsen er da heller ikke ligefrem prototypen på en taxachauffør. Ph.d.-graden i atomfysik fra Aarhus Universitet forhindrer ham dog ikke i at nyde tilværelsen bag rattet.
– Efter jeg er blevet vognmand, føler jeg mig fri som en fugl. Jeg vil ikke bytte for noget andet i verden, smiler han.
Det var imidlertid mest af nød, at han en forårsdag for seks år siden tog sin første vagt som afløser hos Aarhus Taxa. Vi skruer tiden tilbage, mens vogn 314 bevæger sig ud af byen.
Udsigten til at kunne sætte sit personlige præg på en af branchens pionerafdelinger havde lokket Ulrik Leif Nielsen til en stilling som internetsikkerhedsekspert hos Tele Danmark Internet (senere TDC). Forud var gået små tyve år som blandt andet forsker ved både Argonne National Laboratory (University of Chicago) og AU og som datakommunikationsspecialist i det private erhvervsliv ved LEC (senere IBM). Men især stillingen som lektor ved UNI-C’s nystartede afdeling for Scientific Computing vækker glæde i hans øjne.
– Det var simpelthen drømmejobbet. Vi rejste hele verden tynd for at indsamle viden og udveksle erfaringer. Det eneste negative er, at det ikke varede længere, fortæller Ulrik Leif Nielsen.
Afdelingen blev nemlig et par år senere lukket ned som led i en større spareplan.
I vinteren 2003 sluttede eventyret i TDC. Ulrik Leif Nielsen havde oplevet, hvordan en strategisk nyorientering fik flere af hans arbejdsopgaver til at forsvinde.
– Så da der i foråret 2003 blev varslet massefyringer, vidste jeg, at mine dage var talte, fortæller han.
Og ganske rigtigt. Kort efter blev der indgået en fratrædelsesaftale.
Men efter adskillige jobsamtaler var der stadig ingen ny stilling i sigte, selv om Ulrik Leif Nielsen flere gange efterfølgende fik at vide, at han var den klart bedst kvalificerede.
– Omfanget af mine kvalifikationer gav faktisk bagslag, fordi man hellere ville ansætte en yngre ansøger med mindre erfaring. De var nemlig både billigere i drift og mere føjelige, siger han.
– Og så var gode råd dyre. Men på det tidspunkt var jeg ligeglad, om jeg skulle feje gader eller køre taxa. Jeg ville for alt i verden bare undgå at ryge på understøttelse. Jeg havde jo en familie at forsørge, uddyber han.
Ulrik Leif Nielsen tog således sin første vagt som afløser hos Aarhus Taxa i marts 2004 alene fordi, alternativet var understøttelse og en uvirksom tilværelse som arbejdsløs. Det skulle dog hurtigt ændre sig.
– Jeg opdagede, at jeg fik abstinenser, når jeg ikke havde været ude at køre. På en eller anden måde blev jeg nok lidt forelsket i den daglige kontakt med familien Danmarks skæbner på både godt og ondt, erindrer han.
Pludselig afbryder Ulrik Leif Nielsen samtalen og peger ud af sideruden. Vogn 314 er nu nået til det åbne, kuperede landskab ved Århus Kommunes ydre grænser.
– Nu skal vi altså lige nyde udsigten over Norsminde. Taxajobbet giver jo helt unikke muligheder for bare at åbne øjnene og lade sig betage af synsindtrykkene, erklærer han fascineret og afslører, at natursyn som dette ofte giver ham en lille klump i halsen.
På vej tilbage mod det centrale Århus fortæller han, hvordan familien Danmark tit konfronterer ham med spørgsmålet, om han nu ikke er lidt for klog til at køre taxa.
– Jeg svarer altid, at livskundskab, dét kan man aldrig blive for klog på. Jeg mener ikke, man kan være overkvalificeret til noget job, faktisk føler jeg tværtimod, jeg er blevet et mere helstøbt individ af at køre taxa, siger Ulrik Leif Nielsen, inden han igen drejer sin vogn ind på parkeringspladsen ved Studenternes Hus og stopper taxameteret.
