Af Peter Lodberg
Studieleder på teologiuddannelsen,
Det Teologiske Fakultet
SÅ KOM DEN længe ventede rapport om AU’s fremtidige struktur fra de to internationale konsulenter Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson. Rapporten foreslår først, at Det Teologiske Fakultet (TEO) placeres sammen med Det Humanistiske Fakultet (HUM) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU). Derefter får DPU en grundig overhaling, der går ud på, at de skal være bedre, og TEO får tre paragraffer, der ikke forholder sig til fagenes faglige identitet (teologi, religionsvidenskab og arabisk med islamstudier), men understreger, at TEO har et godt ry i sin egen ret. Hvis man nu havde glædet sig til at læse om konsekvenserne af reorganiseringen for HUM, bliver man skuffet. Der er ingen omtale af HUM. Er det fordi, HUM reelt set nu overtager TEO og DPU? Hvis det er svaret, så vil en eventuel sammenlægning komme skævt fra start.
SOM STUDIELEDER på teologiuddannelsen kan jeg se mange fordele ved et fagligt og forskningsmæssigt samarbejde med HUM og DPU inden for f.eks. de klassiske sprog, filosofi, historie, idéhistorie og pædagogik. Men teologi kan ikke splittes op på disse fag, fordi teologien lever af den indre sammenhæng mellem de teologiske fag (eksegese, kirkehistorie, systematisk teologi og praktisk teologi), der gør den teologiske kandidat egnet til at søge stillinger i folkekirken eller det private erhvervsliv.
DET ER KATASTROFALT at Sachis og Quentins rapport ikke har blik for teologis faglige identitet, når der nu er tale om en faglig reorganiseringsproces. Deres fremtidsvision om, at TEOs fag med tiden skal omlægges, når der er udviklet en strategi for sprog og kulturstudier, vil ødelægge teologi i stedet for at udvikle det. Samtidig vil deres forslag låse teologi fast som et humanistisk fag. I min optik har teologi også meget tilfælles med samfundsfagene og ikke mindst statskundskab, når man iagttager de politiske og sociale konsekvenser af religionens tilsyneladende tilbagekomst i det pluralistiske samfund som en politisk magtfaktor.
NETOP DETTE ASPEKT har man blik for i en ny rapport om teologiuddannelsens fremtid udarbejdet af det såkaldte Wissenschaftsrat (WR) i Tyskland. Her taler man om at forstærke den indre sammenhæng mellem de teologiske fag for at gøre faget i stand til at yde et nødvendigt mod- og medspil til ikke mindst politologiens fag, fordi der i fremtidens tyske og europæiske samfund er brug for eksperter, der er fortrolige med religiøse argumenter i det offentlige rum og kan analysere sammenhængen mellem religion, politik og samfund.
JEG HAVDE GLÆDET MIG til at læse Sachis og Quentins rapport. Den indeholder interessante overvejelser om ledelse og centerdannelse. Men jeg blev meget skuffet over at læse den overfladiske analyse i afsnittet om HUM, DPU og TEO. Det er tilsyneladende gået for hurtigt med at udarbejde rapporten, og der har ikke været tilstrækkelig viden om, hvad teologi er, og hvor fremtidsmulighederne ligger. Derfor kan jeg ikke anbefale, at universitetets ledelse lægger rapporten til grund for teologifagets reorganiseringsproces. Den vil ikke bringe teologi i verdenseliten, men i Serie 5. Se hellere til Tyskland. Her ved man, hvad teologi er – også i fremtiden.
