Aarhus Universitets segl

Studiedagbog: Highway to Hell – og til kandidatstudiet

Ingen John Mayer, men til gengæld rigeligt med Sex and the City og AC/DC – og ind imellem også noget bachelor­opgave. Anette Dyrlund læser musikvidenskab på 6. semester og har haft en mildest talt begivenhedsrig uge.


Mandag: Vågner tidligt og sætter straks iPoden på afspilleren med John Mayer. I dag er nemlig J-dag, ikke øllen, men Heeeeres Johnny! To af tøserne og jeg skal til KBH og opleve den ultimative lækkerbuks live. Vi hooker up ved 15-tiden, og på vej i bilen fortælles der røverhistorier, og humøret er højt. Pludselig sker det utænkelige. I bedste 1. aprilsnar-stil ringer en telefon, og der lyder et ”Nej. Nej. Nej?! Hvad?! Det SKER bare ikke!”. Koncerten er aflyst. Humøret falder hurtigere, end John spiller introen til Neon. Vi stopper bilen, fra bagsædet lyder: ”Nå, men, fedt. Så kan vi jo komme hjem og læse til Bacheloren.”  Tøserne og jeg skilles igen for at tage ud at spise om aftenen. Vi får hurtig skruet humøret op, og på vej fra Jensens bliver vi enige om lige at kigge ind i BioCity. Døren åbnes af mand i jakkesæt. ”Kanapé?” ”Øh, nej, ellers tak?”, ”I tager bare en drink nedenunder så”. Vi kigger på hinanden, og så kigger vi rundt. Overalt står kvinder i deres fineste dress, de højeste stiletter, og der er så meget parfume i luften, at der driver østrogen ned ad væggene. Oh, yes. Vi er gået direkte ind i gallaforpremieren på Sex and the City 2! Vi spørger i billetsalget, om der er 3 billetter til os, og ja, det var der da lige. Vi griber et glas og får goodiebags med snacks og smykker på vej ind i salen. Vi bliver alle grebet af stemningen og glemmer alt om Bachelor og John i et stykke tid.

Tirsdag: Kender I det med, at der lyder som en tsunami ude fra badeværelset? Jeg bliver vækket af lyden af spulende vand. Ikke rindende, men spu-len-de! Toilettet er gået i stykker. Panik! Ringer til min far og mor. Klokken et om natten. Min fars guidning hjælper mig til at få skilt cisternen ad, og jeg får sat noget i klemme under en pumpe. Godt. Vand stoppet. Klokken otte sidder jeg og venter på vvs-manden. Klokken 12 er der stadig ikke sket noget, så jeg tænker, at nu går jeg i bad. Så ringer det på døren. Det burde jeg have forudset. Åbner døren iført håndklæde og mascara under øjnene. Vvs-mand ser meget ubelejlig ud, hvis man da kan se sådan ud. Men han får installeret nyt toilet, og vi får os en snak om John Mayer. Vvs-mand konkluderer, at han ”ka’ nu bedre li’ ham Allan Olsen”.

Onsdag: Sidder hele dagen foran computeren, forsøger at læse de sidste teorier, jeg skal have med i Bacheloren. Klokken 16 ringer min mobil. En af tøserne vil høre, om det går godt med at skrive. Jeg kender hende alt for godt, så jeg ved godt, det på ingen måde er det, hun vil spørge om. Hun sidder også og stener over en teori, og hun føler, at hun er ved at blive afskåret fra det sociale liv. Det er tunge tanker, man gør sig, når man sidder alene så lang tid ad gangen. Det kan ikke være sundt. Vi bliver enige om at sætte os ned i Mølleparken med en ice-blend. Vejret er naturligvis fantastisk, for sådan er det jo, når man læser til eksamen. Vi sidder på et tæppe og vender verdenssituationen de næste par timer. På vej hjem hører vi Byens Burger gjalde vores navn. Så er aftensmaden lige klaret.

Torsdag: Læser hele morgenen og brokker mig sagte over, at disse teoretikere bare ikke kan fatte sig i korthed. Der er simpelthen uendelige mængder eksempler på dit og dat, hvor man egentlig bare har brug for teorien stillet op i ligningsform. Jesus!
Jeg tager en meget voksen beslutning om at tage hjem til Fyn. Jeg får bare ikke lavet nok, når alle fristelserne står i kø på den anden side af min hoveddør. Uha, Fyn er fin, ja, den er. Et evigt fyldt køleskab, hund og kat, der skal klappes, og en mor, der lige kommer ind med kakaomælk. Ja tak. Om aftenen går min far og jeg en lang tur med hunden, og jeg får en masse fortællinger om spætten i et træ, som har lavet tre reder. Jo, jo, det er jo sådan noget, man går og følger med i, når man går den samme tur hver dag gennem skoven og ned til stranden.

Fredag: Der er vitterligt intet nyt fra Østfronten i dag. Jeg har læst og skrevet og læst og skrevet. Arbejder og arbejder, for den Bachelor skriver jo ikke sig selv. Kun afbrudt af en tur ind til Middelfart City for at kigge lidt rundt i de gamle gader. Gågaden er ikke så lang, der er ikke så mange butikker, men oversprings-”handle” – det gjorde jeg. Købte hjemmelavede flødeboller med hjem til familien. Man bliver så hyggelig på Fyn.

Lørdag: AC/DC! Fars dag, og der er rock i Horsens. SMUKT! Jeg har glædet mig som et lille barn til at opleve de gamle gutter. Og for sultan, hvor trykkede de den af! Jeg var simpelthen så underholdt. Det var show-off for alle pengene, og Angus forstår bare at straffe den guitar. 30.000 mennesker skudt i knæ, og vi hyldede rockguderne. Der var glimrende lyd, og CASA Arena Horsens bestod testen. Gode forhold, og logistikken var i top. Jeg kan kun sige: AC/DC – I salute you! Jøsses, hvor var det fedt. Der kommer til at gå et par dage, inden jeg kommer ned igen. Wow. På vej hen til bilen efter koncerten er der en fyr, der råber efter mig. ”Hey, er du ægte rødhåret?” Jeg råber bare JA tilbage. Så går der to sekunder. ”Det er jeg også, skal vi lave børn?” Griner for mig selv. En masse små rødhårede sataner løbende frit omkring. Naah, ellers tak!

Søndag: Sidste dag. 24 timer, til Bachelor afleveres! Indleder de sidste krampetrækninger ved at lave en playliste med rock. Der flyver fede guitar-riffs ud af højtalerne, da mor kommer ind. ”Uha da, hvor det larmer!” Tsk-tsk, mor, det er jo fedt! Vi bliver enige om et lidt lavere lydniveau, og jeg får skrevet det sidste på min opgave til tonerne af Highway to Hell. I øvrigt den sang, min mand skulle ”walk down the aisle” til, hvis jeg engang skulle giftes. Jeg kan lige så godt understrege, hvad han går ind til. Jeg sætter sidste punktum klokken 22 om aftenen og er godt tilfreds med det endelige resultat. Det føles så lettende og ret vildt, at jeg har skrevet min sidste opgave (inden jeg forhåbentlig starter på Kandidaten på musikvidenskab). Men lige nu er jeg King of the World! Kommer i seng klokken 1.30, efter jeg har redigeret i hoved og den anden ende på opgaven. Man bliver jo lidt perfektionistisk. Konstaterer, at nu må det briste eller bære, så jeg bunder min ”Maja – en glad kakaomælkedrik”, slukker computeren og går i seng.