Aarhus Universitets segl

Det store spring

Hvor lang tid går der, før jeg er faldet til? At starte på universitetet kan føles som en stor udfordring – især inden man rigtig er kommet i gang. Læs her, hvordan tre studerende har klaret sig igennem skærene.

Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk

En anden liga end gymnasiet
Nanna Ravn Rasmussen, 22 år, fysik, 5. semester

Hvad var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Det var klart det, at man kommer i en anden liga end i gymnasiet. Alle andre er lige så gode som en selv, og man skal vende sig til ikke at være ”den dygtige”. For det er ikke det, der er vigtigt på universitetet. Du kan være nok så dygtig, men det er arbejde og slid med læsning, der gælder nu.

Hvad gjorde du for at få en god arbejdsrytme på universitetet?
Hele det første år er lidt kaotisk, men det er det for alle dem, man spørger. I starten er det svært bare at lave en læseplan og så følge den. Tingene kan ændre sig, man skal måske læse noget helt andet, end hvad der stod på den oprindelige plan. Jeg har lært at tage det hen ad vejen og ikke stresse på forhånd.

Hvad var det bedste ved at starte på universitetet?
Hvad var det sværeste?
Det bedste var festerne og det sociale. Jeg kan huske, det var fedt at gå lidt amok. Men efter det første stykke tid begynder man så småt at koncentrere sig mere om studiet. Noget af det sværeste var, at fagene i starten ikke var de mest spændende. Man skal have en begrebsverden stillet op, inden man kan arbejde med faget på et højere niveau.

 


Nørdet interesse udvikler venskaber
Lisa Gundestrup, 23 år, molekylærmedicin, 6. semester

Hvad var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Det var at lære, at man selv var ansvarlig. Den større frihed giver mulighed for, at man springer over, hvor gærdet er lavest, det fandt jeg ud af efter noget tid. Nogle havde sværere ved at styre det end andre, og jeg tror, man selv skal mærke på kroppen, hvad der fungerer for en.

Hvad var det bedste ved at starte på universitetet?
Det er rart at starte et sted, hvor alle har den samme nørdede interesse for det samme emne som en selv. For det giver et godt udgangspunkt for at falde i snak med folk og udvikle venskaber. I gymnasiet var man mere forskellige.

Hvornår følte du, at du var kommet ind i en god rutine med læsning/hjemmearbejdet?
Hele det første år gik med at finde ud af, hvad der passede mig bedst. Efterhånden lærte jeg at se mit studium som et job. Så selvom jeg måske kun havde to undervisningstimer en dag, så var jeg ”på arbejde” fra ni til fire. På den måde læser jeg det, jeg skal for eksempel til næste uge. Og når jeg så kommer hjem, har jeg fri. Det er en god følelse at kunne holde fri uden at have dårlig samvittighed over at mangle læsning.

 


Du er ikke alene
Frederik Rix Jensen, 21 år, medievidenskab, 3. semesterer

Hvad, synes du, var den største udfordring ved overgangen fra gymnasium til universitetet?
Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man skulle få noget ud af det rent fagligt, krævede det en anden indsats på læsefronten end i gymnasiet. Og så var det hårdt, at fokus var så meget på ens person. Der var mange nye mennesker, og man skulle vise dem, hvilken gut man var.

Hvad gjorde du helt konkret for at få en god arbejdsrytme på universitetet?
Det er godt at gøre sig nogle overvejelser om ens måde at læse på. Der er mange forskellige måder at læse på. Så bliv ikke forskrækket, hvis der er en, der siger: ”Jeg stod op og læste klokken otte i morges og har nået hele ugens pensum nu.” Nogle er meget gode til at læse alt i meget god tid, andre lærer bedst ved at læse teksten lige inden undervisningen.

Har du et godt råd til andre?
Vær god til at engagere dig i det sociale. Når det bliver surt med det faglige, er det det sociale, der trækker det andet op og giver en mod på at fortsætte. Og husk på, at du ikke er alene, de andre har det nok på samme måde som dig, men du ved det ikke, hvis du ikke spørger.

Læs mere fra de tre studerende på studerende.au.dk/studieliv