Aarhus Universitets segl

Dialogen med de studerende er vigtig

Understøttes inddragelsen af studerende og medarbejdere bedst ved lovgivning eller god ledelse? Det var en af hoveddiskussionerne, da en minister, en studenterpolitiker og en universitetsbestyrelsesformand mødtes til debat om universiteternes fremtid.

Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd, uddannelsesminister Morten Østergaard og AU-bestyrelsesformand Michael Christiansen mødtes til debat om medarbejder- og studenterinddragelse den 26. september. Foto: Lars Kruse

-Det er ikke med særlig adresse til Aarhus Universitet, men ser man over en bred kam på de danske universiteter, har vi store problemer med at få fora, hvor vi som studerende kan fortælle, hvad der fungerer og ikke fungerer. Og i de eksisterende fora har vi problemer med at blive hørt.
Sådan sagde Torben Holm, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd, da han mødtes med uddannelsesminister Morten Østergaard og AU-bestyrelsesformand Michael Christiansen til debat på Aarhus Universitet den 26. september.
Publikum var fortrinsvis studerende, og temaet var blandt andet inddragelse og indflydelse for studerende og medarbejdere på universiteterne. Torben Holm understregede, at den nuværende universitetslov efter hans mening var god til at definere arbejdsgange, beslutninger og kommunikation ned i organisationen.
– Det, vi mangler nu, er at universitetsloven også skaber rammerne for, at alle led i organisationen kan blive involveret i skabelsen af universitetets hverdag, sagde han.

Bestyrelsens ansvar

Uddannelsesminister Morten Østergaard mente, at universitetsloven allerede fastlægger rammerne for inddragelse.
– De seneste ændringer af loven fra sidste år betyder, at der er taget en række initiativer, som de fleste nok vil anerkende er gået i den rigtige retning. For eksempel at det nu er bestyrelsernes ansvar at sikre, at der sker medinddragelse af studerende og ansatte. Og det vil jeg selvfølgelig holde øje med, hvordan bliver udmøntet i praksis, sagde han.
Samtidig understregede minis-teren, at han gerne vil ud over troen på, at man kan regulere sig ud af alt på universiteterne.
– Det ville jo betyde, at jeg nærmest blev rektor for alle danske universiteter. Vi kan sagtens lave regler, vi har også regler i Folketinget om, at alle lovforslag skal i høring 30 dage før førstebehandlingen, men alligevel kan jeg garantere for, at der er rigtig mange, der føler, at de ikke bliver hørt, sagde han.

Minister følger op på inddragelsen

Det fik ordstyreren, det aarhusianske studenterrådsmedlem Heidi Klokker Andersen, til at spørge, om det så skal være tilfældigt, om der kommer indflydelse til medarbejdere og studerende, når nu det ikke direkte reguleres i universitetsloven, men er op til bestyrelserne at udmønte lokalt?
Til det svarede Morten Øster-
gaard, at der selvfølgelig skal følges op på, om inddragelsen også reelt finder sted.
– Jeg vil gerne give det tilsagn, at jeg løbende vil interessere mig rigtig meget for, hvordan Michael Christiansen og hans bestyrelseskolleger på universiteterne udmønter medindflydelsen. Og her er dialogen med jer studerende vigtig, fordi I kan fortælle, hvordan det rent faktisk foregår i praksis. Men vi skal ud over troen på, at alt på universiteterne kan løses med tre behandlinger i Folketinget og en ny lov.

Alle har en interesse i at lytte

Aarhus Universitets bestyrelsesformand Michael Christiansen forklarede, at inddragelse ikke bare handler om paragraffer, men også om respekt for hinandens kompetencer og roller.
– Ligesom jeg skal respektere, at rektor er rektor, og at bestyrelsesformanden ikke blander sig i hans business, skal rektor respektere den undervisnings- og metodefrihed, der er for de enkelte forskere og undervisere. Ledelsen er bedst til ledelsesopgaverne, mens underviserne er klogest på, hvilket materiale der skal undervises i og måske også, hvordan det gøres. De studerende er kloge på, om det virker, og om der er et miljø og nogle omgivelser på universitetet, der giver dem den rette samfundsmæssige uddannelse, sagde han.
Bestyrelsesformanden mente, at alle har en interesse i at lytte til medarbejdere og studerende.
– Ledelse handler om, at man har et reelt ønske om at inddrage, fordi man tror på, at beslutningerne bliver bedre. Det er min personlige holdning, at hvis et universitet ikke drives i samklang mellem den øverste ledelse, de studerende og medarbejderne, så bliver der ikke noget universitet i den ånd, som det danske demokrati ønsker sine universiteter, sagde bestyrelsesformanden.


Sagt i debatten

Formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm om, hvorfor medbestemmelse skal skrives ind i universitetsloven:
– Man kan selvfølgelig indvende, om det ikke er noget, man kan gøre lokalt. Det er en rimelig indvending, men det er en debat, vi har haft i rimelig lang tid, og jeg tror bare, vi må sige, at systemet, som det ser ud nu, det virker ikke.
Uddannelsesminister Morten Østergaard om, hvorfor han mener, at universitetslovens paragraffer er tilstrækkelige:
– Det handler i meget høj grad om, hvordan vi får det til at virke i hverdagen. Der er paragraffer taknemmelige, men det er jo den reelle indflydelse, der gør forskellen.  
Bestyrelsesformand ved Aarhus Universitet Michael Christiansen om, hvorfor alle på universiteterne skal lytte til hinanden:
– Vi er her for samfundets skyld. Det skal man have helt ind i sin dna, hvad enten man er studerende, underviser eller bestyrelsesformand. Der er en masse mennesker i dette land, der betaler en meget høj skat for at investere i deres ungdom via uddannelse.