Aarhus Universitets segl

Forskning er et kreativt fag

I sommer blev Dorthe Ravnsbæk udnævnt til Europas bedste ph.d.-studerende. I fredags hædrede Aarhus Universitet hende med et særligt rejselegat. Og hvis hun og hendes forskerkolleger får et gennembrud, kan de ændre verden, som vi kender den.

Fredag den 9. september fik Dorthe Ravnsbæk en anerkendende hæder fra Aarhus Universitet, da hun modtog et særligt rejselegat til forskningsrejser på 25.000 kroner. Foto: Jepser Rais

-Problemet med vedvarende energi er, at solen ikke altid skinner, og at vinden ikke altid blæser. Derfor er vi nødt til at opbevare energien. Det kan for eksempel gøres ved at omdanne energien til hydrogen, som man på et senere tidspunkt kan omdanne til energi igen. Problemet med den løsning er, at hydrogen normalt er en gas og fylder relativt meget med de teknologier, vi har til opbevaring lige nu. Derfor forsker vi i at udvikle faste stoffer, som kan opbevare hydrogen i kompakte og sikre tanke. Det sker ved at eksperimentere og manipulere med materialer helt nede på atomart niveau.
Sådan forklarer ph.d.-studerende Dorthe Ravnsbæk den forskning, der danner grundlag for den ph.d.-afhandling, som hun netop har afleveret og skal forsvare til oktober.
Dermed bevæger hun sig sammen med kollegerne på Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) i et felt, der potentielt kan revolutionere alt energiforbrug på planeten.
Det handler om strømmen fra vindmøller og solfangere, som kan gemmes i stedet for at forsvinde op i den blå luft, hvis det ikke bruges med det samme. Om biler, der udstøder vand i stedet for CO2 og ikke forurener jordens atmosfære. Og i sidste ende et stort skridt i retningen af et farvel til de udskældte fossile brændstoffer såsom olie og kul.

Et klap på skulderen

Fredag den 9. september fik Dorthe Ravnsbæk en anerkendende hæder fra Aarhus Universitet, da hun modtog et særligt rejselegat til forskningsrejser på 25.000 kroner til universitetets årsfest. Også tidligere på sommeren blev den unge forsker hyldet – dengang med intet mindre end prisen som Europas bedste ph.d.-studerende, som bliver uddelt af den fælleseuropæiske græsrodsorganisation Euroscience.
– Begge priser er et kæmpe klap på skulderen og en anerkendelse af det arbejde, som min forskergruppe og jeg selv har lavet. Det betyder rigtig meget, at der bliver lagt mærke til det arbejde, vi laver både internationalt og herhjemme, siger hun.

Den hellige gral

Når forskerne i iNANO-centeret arbejder, sker det ved at manipulere stoffernes sammensætning helt ned på det atomare niveau. På den måde kan man i laboratoriet skabe nye materialer med særlige egenskaber, der kan gøre alt fra at forhindre en sofa i at blive beskidt til at dosere kræftmedicin det helt rigtige sted i kroppen. Eller fastholde brint på en ny, nem og ufarlig måde.
– Den hellige gral er at finde et materiale, der kan opbevare en masse hydrogen, som ikke fylder ret meget, ikke vejer ret meget, ikke koster ret meget og virker ved temperaturer mellem 40 og 80 grader celsius, forklarer Dorthe Ravnsbæk.

Begyndte med bachelor

Hendes egen interesse for de små materialers potentiale for brintopbevaring begyndte med et opslag af mulige bacheloropgaver på iNANO. 
– Arbejdsområdet lød rigtig spændende, det havde en umiddelbar anvendelse og var nemt at forholde sig til. Hovedformålet med vores arbejde, selvom det stadig har karakter af grundforskning, er egentlig rimelig lige ud ad landevejen. Men der er selvfølgelig store udfordringer, inden vi når dertil, siger den unge ph.d.-studerende.

Et kreativt fag

Forskerne i Dorthe Ravnsbæks gruppe arbejder ved hele tiden at bruge deres eksisterende viden til at konstruere nye materialer, som de tester. Resultaterne bruger de så til at skabe nyt igen.
– Selvom det måske ikke umiddelbart virker sådan udefra, er forskning et meget kreativt fag, hvor det er nødvendigt i den grad at kunne tænke ud af boksen og forny sig selv hele tiden. Samtidig er det selvfølgelig nødvendigt at arbejde hårdt, hvis man vil opnå de rigtigt gode resultater. Gevinsten er, at man udvikler sig både fagligt og personligt i løbet af et ph.d.-forløb og får muligheden for at fordybe sig i noget, man synes er spændende.

Et markant skifte

Dorthe Ravnsbæk har været på den såkaldte 4+4-ordning, hvor man begynder på sit ph.d.-forløb efter et år på kandidatuddannelsen. Og det var et markant skifte, forklarer hun.
– Når du bliver ph.d.-studerende, får du et helt andet ansvar. Nu drejer det sig ikke udelukkende om at dygtiggøre sig selv og klare sig godt til eksamen. Andre skal også have glæde af det, du laver. Og jeg synes, det har været virkelig godt at være involveret i noget, der har et større perspektiv end bare næste eksamen. Og det har vores forskning virkelig, siger hun.