Vi taler om ”vidensproduktion” og ”kompetenceudvikling”. Om, at universiteterne skal bidrage til ”vækst” og være med til at gøre os ”konkurrencedygtige” i den globale virkelighed. Men hvor er ordet ”dannelse” blevet af?
Det er det spørgsmål, lektor Finn Thorbjørn Hansen fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier rejser i to bøger, der netop er udkommet. Den ene hedder Dannelse. Tenkning, modning, refleksjon og er udkommet på norsk, mens Universitetsundervisning i det 21. århundrede er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
Begge bøger tager fat på den udvikling, der ifølge flere af forfatterne risikerer at reducere universiteterne til fagskoler og servicecentre, som skal løse de opgaver, samfundet har lige her og nu.

Sæt fagligheden på spil

– Jeg oplever, at vi har fået en mere teknokratisk forståelse af, hvad uddannelse og forskning går ud på. Vi har glemt, at der også er en kulturel, artistisk og eksistentiel dimension i universitetslivet, hvad enten man er studerende eller underviser og forsker, siger Finn Thorbjørn Hansen.
Han hæfter sig ved, at ledelsen på Aarhus Universitet netop selv sætter ”innovativ faglighed” øverst på dagsordenen, og derfor er der netop brug for andet end at kunne analysere og kritisk reflektere.
– Man må også – som kunstneren – kunne stille sig i det åbne og følge en anelse og intuition og lade sig lede af, hvad man dybest set længes efter og erfarer som meningsfuldt. Men det kræver, at man også kan sætte sit fag og sin viden ind i større kulturelle og etiske og værdimæssige sammenhænge, siger han.
– Vi skulle meget gerne være et sted, hvor det stadig giver mening at stille de store spørgsmål som: Hvad er den dybere mening med det arbejde, jeg laver, og det studie, jeg følger? Og hvordan kan mit studie eller min forskning være med til at gøre verden bedre? lyder det fra Finn Thorbjørn Hansen, der mener, at det netop er ved at appellere til idealisten i os, at vi tænker ud af boksen og er mest kreative.
Hvis universiteterne derimod kun løser her og nu-opgaver for samfundet og producerer ”bestilt” viden, er det ifølge Finn Thorbjørn Hansen ret usandsynligt, at vi overhovedet når frem til den radikalt nye viden, der ellers ville sende AU i verdensklasse.
– De helt store spring sker, når vi standser op og tør sætte vores faglighed på spil – når vi med andre ord tør overskride os selv, siger han og sammenligner med jazzmusikerne, der først bliver helt sublime, når de både mestrer teknikken og håndværket, men også tør overskride det velkendte og sikre.

Viden guidet af visdom

Som Finn Thorbjørn Hansen ser det, skal der derfor skabes rum for, at man engang imellem tør standse helt op og spørge, hvordan studie eller forskning hænger sammen med ens idealer og visioner for det gode liv.
– På en international forskerkonference for higher education research sidste år var det overordnede tema ”Where is the wisdom we have lost in knowledge?” I udlandet er man begyndt at få øje på det barn, som blev smidt ud med badevandet, da man ville modernisere universiteterne med diverse lærings- og kompetencebeskrivelser. Det barn hedder dannelse og visdom og har med de dimensioner i tilværelsen at gøre, som vi mennesker ikke kan kontrollere og bemestre, men snarere bør besinde os på og tage ved lære af, siger han.
Finn Thorbjørn Hansen er derfor optaget af, hvordan man på universitetet og højere uddannelser kan give plads for ikke kun systemets og fagets stemme, men også for den studerendes egen stemme.
– Hvis vi vil skabe visionære, kreative og originalt tænkende studerende og forskere på AU, så må vi også i forskningen og undervisningen give plads for spørgsmål om, hvorfor denne vidensproduktion og læring kan skabe et smukkere og visere liv for os alle. Det handler dannelse om. Sat på spidsen vil jeg sige, at hvis man ikke er bevidst om, hvad det er, sagen kalder en til, så bliver det ikke et godt studie eller god forskning, siger han.

Forsøg med kundskabsværksted

Finn Thorbjørn Hansen oplever, at mange uddannelsesforløb er alt for langt fra den studerendes egen livsverden, og at det kan være dræbende for mange, hvis afstanden bliver for stor.
– Mange begynder jo at studere, fordi der er noget, der optager dem. Men når de begynder på studiet, bliver de mødt med masser af teori og metode, mens der slet ikke er plads til deres egen praktiske viden og erfaringer af visdom, siger han.
På det tidligere DPU forsøgte man derfor i 2010 at indføre et såkaldt ”kundskabsværksted”. Mange af de studerende kom netop med en praktisk viden i bagagen, og det var den, der var udgangspunktet i værkstedet.
– Så i stedet for at begynde med teorien begyndte vi altså her med praksis og egen undren. Hvilke erfaringer havde de studerende med sig fra den pædagogiske virkelighed, og hvad havde det ført med sig af spørgsmål og undringer? Det var udgangspunktet – og på den måde følte de studerende sig mødt og havde derfor også en større appetit på at finde frem til de teorier, der kunne sætte deres egne erfaringer ind i en større sammenhæng, forklarer Finn Thorbjørn Hansen.
– I virkeligheden handler det jo om, at universiteterne skal have blik for, at vil man innovativ faglighed og kreativitet, så må denne faglighed grundes i en mere værens- og undringsbaseret tilgang, siger han.

Læs mere om dannelse

Bernt Hagtvet og Goranja Ognjenovic (red.)
Dannelse Tenkning Modning Refleksjon.

Jakob Egholm Feldt& Nina Bonderup Dohn (red.)
Universitetsundervisning i det 21. århundrede