Aarhus Universitets segl

Krigsetik og patchwork-religion

Teologistuderende Jacob Bech Joensen havde en gammel drøm om en udstationering. Det endte med et halvt år som soldat i Afghanistan og et anderledes feltprojekt.

Efter udstationeringen har Jacob Bech Joensen fokuseret mere på den praktiske side af sit studium og hvordan, teologien fungerer uden for universitetets mure. Det har blandt andet resulteret i en undersøgelse af, hvorfor et stigende antal udstationerede soldater fascineres af asatroen. Foto: Lars Kruse
Sideløbende med udstationeringen i Afghanistan arbejdede Jacob Bech Joensen med at indsamle materiale til sit feltprojekt om krigens etik i praksis. Foto: Privatfoto

– Bare sig det. Det er det, som mange alligevel tænker: at teologistuderende er en forsamling af troende pacifister. Og derfor virker det endnu mere atypisk, at jeg har været udstationeret i Afghanistan, griner 32-årige Jacob Bech Joensen.
Men han er heller ikke det typiske billede på en universitetsstuderende. Før livet på AU blev Jacob Bech Joensen under sin værnepligt uddannet sergent og skrev efterfølgende en kontrakt med forsvarets reserve. Efter det arbejdede han som falckredder, indtil han i 2006 startede på teologistudiet.
– På det sidste semester af min bachelordel begyndte idéen at tage form. Jeg kunne mærke, at jeg godt kunne bruge en pause. Og fra min tid i militæret havde jeg en gammel drøm om at blive udstationeret, forklarer han.

Soldat først – studerende i fritiden

– Jeg fik lavet en særlig aftale om, at jeg kunne studere undervejs i min udstationering. Det blev indskrevet som et feltprojekt. Aftalen var, at jeg først og fremmest var soldat, og så kunne jeg være studerende i min fritid, siger Jacob Bech Joensen.
Udgangspunktet for feltprojektet var at undersøge krigens etik i praksis. Genève-konventionen har bestemte love og rammer for krigsførelse, for eksempel at man først må åbne ild under forsvar, og at man skal slå igen med den samme styrke og ikke kraftigere, end man rammes med. Og Jacob Bech Joensens idé var at undersøge, hvordan soldater i krig i praksis forholder sig til de etiske retningslinjer.
– Jeg gjorde mig mange metodiske overvejelser, inden jeg gik i gang. Eftersom jeg selv var soldat, var jeg 100 procent en del af gruppen, og derfor var der metodisk set en risiko for, at jeg ville blive for subjektiv i mine iagttagelser. Desuden var jeg sanitetsgruppefører. Så det var vigtigt, at de andre soldater kunne komme til mig med alt fra fysiske til personlige problemer uden at føle, de var forskningsobjekter.
Jacob Bech Joensen endte med en observerende taktik, hele tiden at suge til sig og så skrive observationer ned i en dagbog.
– Ud fra alle mine iagttagelser kunne jeg se, at soldater legitimerer deres handlinger etisk fra situation til situation. De kender de etiske regelsæt, de er jo uddannede i dem. Men mange af de situationer, soldaterne kommer i, er så ekstreme, at der ikke er tid til refleksioner undervejs, forklarer han.

Thors hammer og salmevers

Også efter sin hjemkomst har Jacob Bech Joensen arbejdet med sit indsamlede materiale fra udstationeringen. Det har resulteret i artiklen ”Asatro og de danske soldater”. Inden for forsvaret var det blevet observeret, at et stigende antal soldater under udstationering blev fascinerede af asatroen. Og Jacob Bech Joensen blev spurgt, om han ville undersøge baggrunden for det.
– En tatovering af en thorshammer på en soldats overarm vækker opsigt. Det er et meget magtfuldt symbol, siger Jacob Bech Joensen.
Men det kan ikke stå alene, forklarer han. Hæren bruger selv den nordiske mytologi til at manifestere sig som noget særegent dansk, når den er i udlandet.
– En af de danske lejre hedder for eksempel Camp Viking. Som udstationeret i et fremmed land, i noget så anderledes som den afghanske ørken, føler man sig meget langt væk hjemmefra. Lejren er den ramme, man lever i. Både fysisk, fordi det kan være farligt at gå uden for den ramme, og mentalt. Man vil skabe noget hjemligt og sin egen identitet under et fremmed himmelstrøg, uddyber han.
Og en måde at gøre det på er ved at sammensætte en personlig religion. En patchwork-religion, som man kalder det inden for teologi og religionsvidenskab. Man sammensætter det, man synes om, fra de forskellige religioner, uden nødvendigvis at skæve til de pågældende religioners dogmatik. Og derfor kunne Jacob Bech Joensen finde soldater med tatoveringer af en thorshammer på den ene arm, et inkasymbol på den anden og et salmevers skrevet et tredje sted.

Udstationeret med en teolog i rygsækken

Umiddelbart er det svært at se forbindelsen mellem det abstrakte teologistudium og det meget praktiske arbejde som fungerende militærmand i Afghanistan. Men afstanden er ikke så stor, som man skulle tro.
– Som studerende er vi vant til, at vores hjerner hele tiden arbejder på højtryk med at finde huller i udsagn. På universitetet er det i andres teorier. I Afghanistan kunne jeg bruge det i mit projekt, selvfølgelig. Men også til at drage de andre ind i de etiske diskussioner. Hvis der er noget, jeg har lært på universitetet, så er det jo at stille det, underviserne kalder relevante og afklarende spørgsmål, smiler Jacob Bech Joensen.
Efter hjemkomsten fra Afghanistan har han fortsat sit liv som universitetsstuderende. Men udstationeringen har også haft betydning for hans studium. For eksempel for den mere praktiske side af teologi.
– Altså for, hvordan det teologiske felt virker ude i virkeligheden. Der går meget tabt i trinnet mellem vores tænkning på universitetet og folks forståelse af det, vi vil formidle ud til dem. Og jeg har fået blik for det, der går tabt i den proces. Og for at formidle mit budskab ud, så det bliver til at forstå. Det har været en stor erkendelse for mig.