Aarhus Universitets segl

Mad Men mani

Han er verdens mest indflydelsesrige mand. I hvert fald ifølge læserne af USA’s største mandeblad, der stemmer Don Draper, hovedpersonen i den populære tv-serie ”Mad Men”, ind på en førsteplads foran blandt andre præsident Barack Obama. Og for nyligt modtog Mad Men Emmy-prisen for bedste dramaserie – for fjerde år i træk.

Persongalleriet i tv-serien Mad Men. Forrest i billedet sidder hovedpersonen Don Draper, kreativ chef og kvindebedårende knudemand med lig i lasten. Bag ham står kollegerne fra reklamebureauet Sterling Cooper, blandt andet den sexede sekretær Joan i rød kjole. Bagerst i billedet med den cremefarvede kjole står Dons lettere neurotiske hustru Betty Draper. Foto: ACM Networks™

Mad Men går sin sejrsgang i USA og efterhånden også i Europa. Seriens omdrejningspunkt er et reklamebureau på Manhattan i 1960’erne. De ansatte kæmper en benhård kamp for deres plads i hierarkiet, mens de bakser med problemer i privatlivet og har talrige affærer. Det hele foregår i et autentisk 60’er-univers med grå habitter, timeglasfigurer og knaldrød læbestift.
Mad Men er blevet den helt store trendsætter og påvirker både mode, legetøj og boligindretning, ligesom tv-serien også har fundet vej ind i akademiske diskussioner. Hvorfor er Mad Men så fascinerende? UNIvers søger nogle af svarene.

Mad Men og mig

Mandschauvinist?

Amila Kalaca, engelsk, 1. semester:

– I starten kunne jeg ikke lide serien. Den var for mandschauvinistisk. Efterhånden kommer man ind i handlingen, og så blev jeg fanget. Don Draper er vildt klam, men man skal se det i forhold til tiden. Ligesom med rygning, de ryger hele tiden i serien, det er meget anderledes end i dag. Det er sjovt at få sådan et indblik i en anden tid.

Akademisk bonus

Niels Fogh, idræt og historie, 9. semester:

– Det er en superfed serie! Den viser tidens kønsroller, men på en lidt stereotyp måde. Kvinden arbejder i hjemmet, manden ryger og drikker på kontoret. Men det fungerer, for det bliver sat ind i en historisk kontekst, for eksempel Cubakrisen eller mordet på JFK. Alt sammen begivenheder, som man kender – så bliver man bekræftet i sin akademiske viden, det er en bonus.

Hverdagens små ting

Johan Berg, medicin, 2. semester:

– Jeg kan godt lide, at det historiske fylder så meget. Stemningen fra 60’erne er gennemført i kulisser og karakterer. Det gør det nemt at leve sig ind i. Umiddelbart er der ikke så meget handling, men det er også netop hverdagen, det handler om. De små ting i hverdagen er vigtige, ligesom de er i virkeligheden.

Stærke karakterer

Lise Sørensen, kunsthistorie og historie, 11. semester:

– Det visuelle udtryk og tiden, den foregår i, kan jeg virkelig godt lide. Det er fedt, at serien pisser på alt, hvad der politisk korrekt. De ryger konstant, og forholdene mellem kønnene er også meget anderledes. Jeg kan for eksempel godt lide Joan, der er enormt meget kvinde og står ved det. Det er rart med den antifeminisme, der igen sætter fokus på, at der altså er forskel på mænd og kvinder.