Aarhus Universitets segl

Satirisk indhold i traditionel journalistisk form

RokokoPosten vender op og ned på nyhedsjournalistikken. AU-alumne Mikkel Andersson er en af initiativtagerne til det populære medie, og her fortæller han om idéerne bag.

Foto: Jesper Rais

– Jeg tror faktisk, det var ved det bord lige der, siger Mikkel Andersson. Scenen er Statsbibliotekets forhal uden for kantinen. Bordet, han peger på, er et hvidt, rundt bord i nærheden af garderobeskabene.
– Det var vist der, vi grundlage RokokoPosten i sin tid. Vi var alle sammen studerende, tre cand.-public.er og en fra informationsvidenskab og retorik. Vi tænkte slet ikke i kommercielle baner – vi er jo humanister – vi ville bare lave noget, der var skægt, fortæller han om RokokoPostens fødsel.

Satire med tilsigtede ligheder

I dag er Mikkel Andersson en af chefredaktørerne på Rokoko-Posten, en meget omtalt og besøgt hjemmeside, der står bag opfundne nyheder som ”To indlagt med akut Seebach-forgiftning”, ”Overklasse sultestrejker mod Operaen-besparelser” og ”Regeringen holder valgløfte”.
– I de sidste 5-10 år har dansk satire været meget karakterbunden. Piger på prøveløsladelse, Krysters Kartel og så videre er alt sammen satire, der går på bestemte typer som underklassen eller snobber. Vi tænkte nok, at der manglede noget politisk satire i det landskab, siger Mikkel Andersson.
På RokokoPostens hjemmeside kan man læse, at nyhederne er fiktive, og at ”enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet”.
– Det er jo satire, så forhåbentlig er der nogle gange nogen, der føler sig stødt på manchetterne, siger Mikkel Andersson.

Meta-journalistik

– Vi blev på et tidspunkt kritiseret for at gøre grin med Anders Breivik. Det var en måneds tid efter Utøya. Men vi ville aldrig gøre grin med ofrene. Det, vi gjorde, var at lave en parodi på mediernes dækning af det, forklarer Mikkel Andersson.
Det meta-lag, at et medie gør grin med andre medier, mener Rokoko-redaktionen selv er en vigtig grund til deres popularitet.
– De fleste mennesker kender mediernes formater og klichéer. For eksempel skriver journalister utrolig tit ”raser” i en overskrift, at en eller anden ”raser” mod nogle andre. Når vi så bruger det i en fiktiv nyhed, får det en komisk effekt, fordi folk kan genkende det fra den seriøse journalistik, forklarer han.

Rutine og praktisk erfaring

RokokoPosten har på få år fået en plads i mediebilledet og er nu det tredjestørste medie på Facebook. For ganske nyligt overhalede den populære nyhedstjeneste Ekstra Bladet og er nu kun overgået i antal fans af BT og Politiken.         Målet med hjemmesiden var dog oprindeligt noget helt andet og beskedent. For Mikkel Andersson og resten af initiativtagerne handlede det om at lave noget sjovt, der kunne gå i spænd med deres forskellige studieretninger.
– På cand.public.-uddannelsen er praktikken meget kort, så den praktiske erfaring med at skrive er for alvor først kommet gennem arbejdet med RokokoPosten.
Men at få noget fra hånden er ikke nok. Resultatet skal også være et produkt, som modtagerne vil bruge tid på at læse.
– Mange akademikere har et snørklet og formelt sprog. Men det nytter ikke noget, hvis du gerne vil have folk til at læse dine ting, siger Mikkel Andersson.

Andet end sjov og ballade

På RokokoPosten har skribenterne mulighed for at blande deres journalistiske kundskaber med en kreativ åre.
– Folk tror, artiklerne er sjove indfald, som vi ping-ponger os frem til, men det tager lang tid at udvikle historierne, at finde på kilder, brugbare citater og så at skære det hele til, så det sprogligt fungerer, siger Mikkel Andersson.
Han fortæller, hvordan han nogle gange har siddet kl. 23 og kigget TV2 News’ nyhedsstribe igennem for at finde noget sjovt at lave en artikel ud fra.
– Selve skrivearbejdet er ikke så ha-ha-klaske-på-låret, som folk tror. Men det er sjovt at få lov til at tilsætte det kreative og satiriske element til journalistikkens traditionelle form, siger han.
Det gør også, at man stiller nogle andre krav til sig selv, som almindelige journalister ikke gør. For eksempel at finde en mellemvej, så det ikke bliver for urealistisk, eller hvis en artikel simpelt hen ikke er morsom nok. Og den kreative del bliver svær at slippe igen.
– Jeg ved ikke, om jeg kan vende tilbage til almindelig journalistik igen, smiler Mikkel Andersson, det bliver jo en kæmpe udfordring, når man ikke bare selv kan finde på sine kilder. 

Mikkel Andersson: BA i historie, cand.public. fra AU i december 2011, 33 år.

RokokoPosten udgiver dagligt en nyhed og har gjort det siden september 2010. Læs mere på www.rokokoposten.dk