– Det er da et privilegium at være med til at lave en fantastisk god uddannelse. Og selvfølgelig synes vi, at vi har den bedste.
Bemærkningen falder med en mild latter, men der er ingen tvivl om, at Anne Mette Mørcke er både glad for og stolt over den nærmest revolutionerende ændring af lægeuddannelsen, der nu er ved at blive udrullet, og som hun som studieleder har været en af drivkræfterne bag.
– Vi har vendt rundt på hele uddannelsen, så de studerende nu skal have fokus på at anvende viden i praksis frem for at lære et kæmpepensum udenad, forklarer Anne Mette Mørcke, der allerede som nyuddannet cand.med. i 1999 begyndte at beskæftige sig med, hvilke praktiske ting kommende læger kan forventes at kunne efter et endt medicinstudium. Et spørgsmål, det bestemt ikke var en selvfølge at stille dengang.
Siden har Anne Mette Mørcke engageret sig i at skabe sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsliv, og hendes visionære indsats blev sidste år hædret med Aarhus Universitets pædagogiske hæderspris på 100.000 kroner.

10 bolde bliver til 20

Stillingen som studieleder på Health har Anne Mette Mørcke haft siden 2010.
– Egentlig er det en halvtidsstilling, men når man kaster 10 bolde op i luften, kommer der 20 ned, så det er nærmest et fuldtidsjob, siger hun om arbejdet med de omfattende forandringer af lægeuddannelsen.
Derfor har hun også skruet ned for sin forskning og undervisning ved Center for Medicinsk Uddannelse. Her arbejder hun med sundhedsvidenskabelig fagdidaktik – især udvikling af curriculum og undervisning.
Den interesse havde hun, før hun vidste, der var noget, der hed didaktik, som hun siger. Derfor var hun i studieårene også aktiv i en organisation, der internationalt arbejder med at udvikle lægeuddannelsen.
Arbejdet med den nye lægeuddannelse blev sat i gang for fire år siden, hvor fem store arbejdsgrupper blev nedsat til at kulegrave uddannelsen.
– Udgangspunktet var, at den ikke svarede til det, man forventer af en moderne professionel uddannelse, som at lægerne for eksempel kan have en ordentlig dialog med patienterne, og at også de alleryngste læger kan tage et ansvar på sig, forklarer Anne Mette Mørcke.
Et andet tema i arbejdet har været udslusningen af kandidaterne, fordi mødet med praksis kunne være lidt af et chok for mange af de nyuddannede læger.

Studerende skal tænke anderledes

Resultatet blev et farvel til meget terperi af teori og mere vægt på praksis.
– Filosofien er, at teorien i højere grad skal være en støtte til at begå sig professionelt i den kliniske virkelighed, forklarer Anne Mette Mørcke.
At tænke i de baner kræver meget øvelse. Derfor skal de studerende som noget nyt på kandidatdelen i hvert af de seks semestre i fuldtids praktikophold af fire til otte ugers varighed, hvor det tidligere var 38 uger på deltid.
– Allerede i de første otte ugers praktik skal de se sig selv som den yngste læge på afdelingen og teori som noget, de skal læse for at løse de opgaver, de får. De skal ikke læse for at bestå en eksamen, men fordi det er nødvendigt for at kunne behandle patienterne, fastslår studielederen, som er spændt på, om og hvordan det vil ændre de studerendes måde at tænke på deres uddannelse og fag.
– Foreløbig har tilbagemeldingerne fra de studerende været meget positive.

Balance i arbejdslivet

Selvom arbejdet som studieleder tager det meste af Anne Mette Mørckes tid, er hun også involveret i de primært universitetspædagogiske kurser, som Center for Medicinsk Uddannelse udbyder til underviserne på
Health, men også til de kliniske lektorer på sygehusene i Region Midtjylland, hvor de yngre læger lærer at undervise de studerende.
De opgaver, som centeret varetager for Health, betegnes internationalt som faculty development. Det begreb er dog ved at blive afløst af academic development, som også er et fænomen, Anne Mette Mørcke har beskæftiget sig med. Hvad det egentlig kommer til at omfatte, er ikke helt klart.
– Snakken om academic development udspringer af kravene om, at universitetsforskere både skal forske, undervise, formidle og eventuelt også have myndighedsbetjening og få det hele til at balancere på den rigtige måde. Men det er jo ikke noget, man kan lave kurser i, og de enkelte forskere ved jo godt selv, hvor skoen trykker i det daglige arbejde, forklarer Anne Mette Mørcke.
Hun mener derfor, at academic development mere vil blive diskussioner og samtaler end kurser.
– Det kunne for eksempel være i forbindelse med kollegial supervision, hvor deltagerne ud over at give og få feedback på undervisningen jo også kan diskutere, hvordan arbejdslivet i det hele taget hænger sammen.