Angstens grimme ansigt
De fleste studerende oplever at blive nervøse til eksamen, men nogen lever med en direkte angst for det grønne bord. Eksamensangsten hænger sammen med et ønske om perfektion – og med frygten for ikke at slå til.
Hjertet hamrer løs i brystet på Camilla. Det suser for hendes ører, mens blodet drøner igennem dem. Hendes håndflader er varme og klæbrige af sved. Hele kroppen er i alarmberedskab, og hun har lyst til at flygte fra stedet – men så skal hun jo bare igennem situationen senere.
Hun er til sin første mundtlige eksamen på universitetet. Men selvom hun har forberedt sig til perfektion, rammer beskeden hårdt: Det fem minutter lange oplæg, hun har forberedt, er ikke langt nok. Hun skal tale i meget længere tid, siger eksaminator. Dér går klappen ned. Den berygtede sorte klap.
– Jeg brugte så mange kræfter på kampen med mig selv, at jeg ikke kunne koncentrere mig om, hvad de sagde til mig. De kunne lige så godt have snakket russisk, siger Camilla.
Camilla mister følelsen af kontrol over situationen, og bekymringen for, at hun måske ikke kan svare, spænder ben for hende.
– Man vil gerne gøre det godt, men så bliver man så forhippet på det, at det i sidste ende får den modsatte effekt, siger Camilla.
Fokus på at præstere
Camillas situation er ikke enestående. Rigtig mange studerende lider nemlig som hende af eksamensangst.
Marlis Dall er afdelingsleder og psykolog i Studenterrådgivningen i Aarhus, og hun forklarer, at folk, der er eksamensangste, ofte er overfokuserede på at blive bedømt og på at præstere.
– Det er en form for social angst. En angst, der er knyttet til det at føle sig vurderet af andre. Det, som ofte gør, at nogen er mere end almindeligt nervøse for at gå til eksamen, kan være, at hele deres selvværdsfølelse er knyttet til det at præstere, også langt ud over bare eksamenssituationen, siger Marlis Dall. Hun uddyber, at mennesker med eksamensangst har en ubalance mellem de situationer, som rent faktisk er hængt op på at præstere – for eksempel når man arbejder eller studerer – og på situationer, hvor mennesker ”blot bør være” og holde fri.
Dette kan Camilla nikke genkendende til. Hun beskriver sin angst som en generel frygt for ikke at slå til.
– Det handler meget om, hvorvidt folk kan lide mig. Hvad nu, hvis de ikke kan? Det har altid spillet en rolle i mit liv i større eller mindre grad. Det er ikke en isoleret angst for eksamen, men en generel angst for at blive bedømt eller vejet og fundet for let, siger Camilla.
Rette perspektiver
Selvom Camilla består sin eksamen, har oplevelsen med den sorte klap sat sine spor i hende, og hun beslutter sig for, at hun ikke vil risikere at opleve det igen. Derfor opsøger hun Studenterrådgivningen og begynder til samtaler med en psykolog og senere i en selvhjælpsgruppe med to andre, der har nøjagtig de samme symptomer som hende selv.
– Det hjalp mig meget og gjorde en stor forskel. Jeg har lært at blive bedre til at afveje min angst med fornuft og positive tanker, formuleringer og følelser. Hvor det førhen ville være en katastrofe, hvis jeg dumpede, kan jeg tage det mere afslappet i dag – det gør mig jo ikke til et dårligt menneske, siger Camilla.
At Camilla har lært at sætte tingene i det rette perspektiv, er netop vejen frem for studerende, der lider af eksamensangst, fortæller Marlis Dall.
Først og fremmest skal den studerende lære at holde fri, fordi det er vigtigt at adskille sig selv som person fra det, man præsterer i eksamenslokalet – altså at man ikke binder eksamenskarakteren op på, hvem og hvordan man er som menneske. Når en studerende opsøger hjælp til eksamensangst, er det dernæst vigtigt at sætte ord på sine ambitioner og forventninger til sig selv og gøre disse realistiske, så man ikke lægger et unødvendigt stort pres på sig selv.
– Det er vigtigt, at de studerende gør sig klart, hvad det er, de bliver bange for, og lytter til de angsttanker, de får. For når det kommer til stykket, kan de fleste godt selv høre, at de nok ikke ender som tabere på en bænk med en guldbajer i hånden, hvis de dumper til en eksamen, siger Marlis Dall.
Derfor handler der om at tale fornuft til sin angst – ligesom Camilla. I dag kan hun ”leve en normal hverdag” op til eksamen, selvom hun bliver angst.
– Det handler om at øve sig. Det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre, siger hun.
Camilla er et opdigtet navn.
Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.