Erik Østergaard,

institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik:

– Det er en god idé, at vi nu lige stopper op og ser på, hvordan det går, og om vi gør tingene på den rigtige måde. Samtidig er det vigtigt, at det er institutterne, der er fokus på, for det er institutterne, der er krumtappen i universitetet. Det er her, undervisningen, forskningen og myndighedsbetjeningen foregår. Derfor er det også vigtigt, at der er en generel forståelse af, at det er institutterne, der skal have støtte, og her oplever vi nogle udfordringer omkring den administrative support.
– Mange steder er administrationen blevet bedre og mere professionaliseret. Det gælder for eksempel på HR-området, hvor det ikke længere kun er helt elementære ting som ansættelse og fratrædelse, man kan få hjælp til. Men der er mange ting, vi skal vænne os til, fordi de administrative medarbejdere er rykket væk fra institutterne og sidder et andet sted. For eksempel sad økonomimedarbejderen lige inde ved siden af før, og man havde et ansigt på vedkommende. Samtidig oplever jeg, at de administrative enheder har haft et naturligt behov for at kigge meget indad her i starten og få bygget sig selv op, men at de nu er begyndt at åbne mere op, så der bliver mere dialog, så der nu også kan komme et fokus på, hvilke ydelser institutterne har brug for.
– Front offices skal være helt tæt på institutterne, for afstand betyder rigtig meget. Derfor tror jeg, at idéen med partnermodellen indenfor de forskellige vicedirektørområder, hvor partneren vil være i miljøet en del af tiden, er helt rigtig.

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Science and Technology

Fusion af: Molekylærbiologisk Institut (undtagen de faglige grupperinger inden for Lipid Biokemi og Engineering) og Institut for Genetik og Bioteknologi (de faglige grupperinger Molekylær Genetik og Bioteknologi, Molekylær Genetik og Systembiologi, Kvantitativ Genetik samt Statistik)
Antal videnskabelige medarbejdere: 193
Antal teknisk-administrative medarbejdere: 87
Antal ph.d.-studerende: 111
Antal studerende: 533

Niels Lehmann,

institutleder ved Æstetik og Kommunikation:

– En af de helt store udfordringer er, at institutterne er blevet så store i dag, at man som institutleder risikerer at komme for langt væk fra de faglige nærmiljøer i hverdagen. Jeg har nogle gange kaldt de nye institutter for ”fakututter” og lederen for ”institutlekan”, for i virkeligheden har mange af de nye institutter jo en størrelse som nogle af de tidligere fakulteter, så institutlederens rolle har derfor også forandret sig.  Jeg mener, vi har en opgave nu, der går ud på at sikre, at medarbejderne ikke på den baggrund oplever mangel på synlig ledelse i dagligdagen. Vores opgave er derfor nu at få det næste niveau på plads, så vi undgår et ledelsesunderskud. Det vil både hjælpe medarbejderne, men også institutlederen i forhold til at have fingeren på pulsen.
– En af de andre udfordringer, jeg har peget på, er den store kompleksitet, der præger organisationen i dag. For det første på de indre linjer, hvor det nye institut er blevet til på baggrund af en fusion af en række tidligere institutter og en meget bred vifte af fagligheder, som nu skal blive til en enhed. For det andet er der også en kompleksitet på de ydre linjer, hvor man nu som institutleder for eksempel skal forholde sig til en ny administration med front- og back office og forsøge at orientere sig i forhold til de tværgående bånd. Som jeg ser det, er vi nu der, hvor den formelle del er på plads i forhold til den nye organisering. Nu er opgaven så at få det hele til at spille.

Institut for Æstetik og Kommunikation

Arts

Fusion af: Institut for Informations- og Medievidenskab, Nordisk Institut, DPU (Børnelitteraturstudier, IT-didaktisk design), Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Institut for Æstetiske Fag samt Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (Lingvistik)
Antal videnskabelige medarbejdere: 183 årsværk (inkl. Børnelitteratur – og inkl.
stillingstyper som videnskabelige assistenter, postdocer etc.)
Antal teknisk-administrative medarbejdere: 41 årsværk
DVIP: 32 årsværk (eksterne lektorer, undervisningsassistenter, studenterundervisere)
DTAP: 12 årsværk
Antal ph.d.-studerende: 56
Antal studerende: 4.714

Thomas Pallesen,

institutleder ved Institut for Statskundskab:

– Mit ønske er, at vi kommer til en situation, hvor vi virkeliggør den vision, der var i reorganiseringen: institutterne som den bærende enhed.
– Det er min oplevelse, at ikke alle institutledere har samme frihed og autonomi til at lede deres institut. Det er en hæmsko, når vi skal skabe mere forsknings- og uddannelsessamarbejde på tværs, sådan som det var intentionen med reorganiseringen.
– Autonomi og frihed er grundlaget for, at vi som institutledere kan træffe de beslutninger, som er strategisk vigtige for os, og være selvkørende – ikke mindst, hvis vi skal skabe fælles tiltag. Det forsinker initiativer – et eksempel kunne være en fælles ansættelse – hvis den ene institutleder først skal have sin dekan ind over beslutningen, mens den anden har beføjelsen til selvstændigt at gøre det. Og måske ender det med, at det er alt for sent at få den person ansat, man havde i kikkerten, fordi vi ikke har kunnet handle hurtigt.   
– Vi skal derfor have samme vilkår, samme frihed. Og frihed og autonomi har vi kun, hvis vi hver især har et klart og tydeligt økonomisk råderum. Det giver den økonomimodel, vi har på BSS. Og den giver også transparens, så vi alle kender de givne rammer.
– Der kan være tilfælde, hvor der vil være brug for at få dekanatet ind over, men som udgangspunkt mener jeg, at beslutningerne bør træffes så lavt nede i organisationen som overhovedet muligt. Det mener jeg, vi har setuppet til nu. Frihed og autonomi skal nu følge med i det led i hele organisationen.
– Alt i alt, institutlederne skal have frihed, ansvar og beføjelser til at være de reelle ledere af institutterne.

Institut for Statskundskab

School of Business and Social Sciences

Instituttet har det overordnede ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.), kandidatuddannelsen i samfundsfag (cand.soc.) og sidefagsuddannelsen i samfundsfag. Instituttet medvirker desuden i Fleksibel Master i Offentlig Ledelse (FMOL). Har desuden tilknyttet Dansk Center for Forskningsanalyse.
Antal videnskabelige medarbejdere: 69
Antal teknisk-administrative medarbejdere: 14
Antal ph.d.-studerende: 27
Antal studerende: 1.328

Søren Kjærgaard,

institutleder ved Institut for Folkesundhed

– Jeg synes, det er helt rigtigt, at vi i den nye organisation har de tværgående bånd, hvor der udtænkes og udpeges strategiske satsninger for vores kerneaktiviteter forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Og jeg har også det indtryk, at båndene er godt i gang og fungerer. Men på institutterne ved vi bare ikke, hvad der foregår i dem. Vi bør blive involveret i dem, for vi kan kvalificere de beslutninger, der træffes.– Vi har blandt andet på ledelsesseminaret haft en diskussion om, hvordan vi som institutter skal spille ind i forhold til de tværgående bånd. Jeg og de andre institutledere er enige om, at det er en helt rigtig idé, fordi vi bør have strategier, der går på tværs af vores kerneaktiviteter. Men udfordringen lige nu er, at vi ikke er med i det arbejde. Og vi repræsenterer maskinrummet på universitetet, så det vil være helt forkert, at vi ikke bidrager.
– Der skal være tættere kontakt, en tæt dialog mellem os institutledere og båndene, og det er et fælles ansvar at skabe den. Vi har på institutterne haft meget at se til på vores eget område siden reorganiseringen, men vi er i en konsolideringsfase nu og kan nu tage vores del af ansvaret for, at vi bidrager til diskussionerne i båndene.

Institut for Folkesundhed

Health

Instituttet er dannet ved fusion af de tidligere institutter Almen Medicin, Biostatistik, Epidemiologi og Socialmedicin, Miljø- og Arbejdsmedicin og sygeplejevidenskab samt de selvstændige uddannelser Master of Public Health og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, cand.scient.san.       
Antal videnskabelige medarbejdere: 98 årsværk
Antal teknisk-administrative medarbejdere: 64 årsværk
Antal ph.d.-studerende: ca. 58
Studerende: 741