Da Aarhus Universitet endnu var ungt, og en uddannelse på universitetet kun for de få, drev lysten ofte studerende til at krydse faggrænser for at suge viden til sig. Mange års politiske fokus på studiumtider har i dag stort set stoppet den trafik.
Måske den nu er på vej tilbage på nutidens masseuniversitet – ikke som en lystdrevet studieforlængelse, men som et resultat af tidens krav om tværfaglig uddannelse og forskning.
Den studerende som en nomade er i hvert fald dukket op som figur i de scenarier for fremtidens uddannelser, der udrulles i forbindelse med den faglige udviklingsproces på AU. Her er et af målene endnu mere af den tværfaglighed, de studerende allerede bliver tilbudt.
Men hvordan skal der tænkes mere på tværs, og hvilke konsekvenser har det?

Jobparat med tværfaglighed

Tilbud om flere tværfaglige kompetencer har i flere år været et mål på Det Humanistiske Fakultet, der nu indgår i det nye Faculty of Arts sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Teologiske Fakultet. Og mange stud.mag.er udviser allerede nomadelignende adfærd. Omkring hver anden springer nemlig fra sin grunduddannelse og vælger ofte en af de efterhånden mange tværfaglige kandidatuddannelser.
Nu skal en ny studiestruktur skabe endnu mere tværfaglighed på de mange humanistiske fag. På tredje semester skal de bachelorstuderende så vælge sig ind på et tværfagligt såkaldt HUM-fag, der er et specielt udviklet, projektorienteret forløb.
På kandidatuddannelsen skal de studerende tilbringe et helt semester på et såkaldt profilfag, hvor de profilerer deres fag i forhold til den type job, de vil søge.
– Profilfaget er tværfagligt, fordi de studerende bringer deres egen faglighed i spil i forhold til profilfaget, men også møder andre fagligheder. Hensigten er, at de skal skærpe forståelsen af, hvordan deres humanistiske faglighed kan bruges på arbejdsmarkedet, forklarer prodekan Arne Kjær.

Ingen shopping

Netop de krav sætter også grænser for, hvor meget de studerende får mulighed for at shoppe rundt mellem fag, siger Peder Øster-gaard, der er prodekan for uddannelse på Aarhus School of Business and Social Sciences (ASBSS). Det synspunkt er der bred opbakning til blandt dem, UNIvers har talt med.
– Det frie valg på hylderne kan have en fremtid i mindre omfang, men kan nemt udviske de brands, vi har nu. Der vil også være problemer med at få anerkendt uddannelser, hvor fagligheden fra en bachelor ikke passer med fagligheden på kandidaten, fastslår prodekanen.
– Det er også et stort ansvar at give unge mennesker, at de selv skal stykke en uddannelse sammen, tilføjer han.
– I det omfang uddannelser skal være tværfaglige, taler vi om nye uddannelser, siger Peder Østergaard og peger på fakultetets nye sociologiuddannelse som model for en tværfaglig uddannelse.

Politologer på Folkesundhed

Den model har Faculty of Health Sciences også benyttet sig af. Sammen med det Naturvidenskabelige Fakultet udbyder fakultetet nu en femårig uddannelse i molekylær medicin og en kandidatuddannelse i biomedicinsk teknik, som ingeniør- og medicinbachelorer kan søge ind på.
Senest har Institut for Folkesundhed søsat en femårig kandidatuddannelse i folkesundhed, som er udviklet i samarbejde med sociologer og politologer fra Institut for Statskundskab. Filosofi bidrager også til undervisningen.
– Modellen med en specifik uddannelse, der trækker på andre fag i et struktureret forløb, er med til at sikre den faglige progression sammen med tværfagligheden, siger institutleder Søren K. Kjærgaard. Og han kan sagtens forestille sig, at studerende fra Statskundskab eller Økonomi også kunne trække på undervisningen på Folkesundhed - f.eks. det kursus i sundhedsøkonomi, der bliver en del af kandidatdelen på den nye uddannelse.

Frugtbar tvang

På Institut for Historie og Områdestudier (IHO) glæder studieleder Søren Hein Rasmussen sig over, at ledelsen på AU i de seneste år er blevet mere klar i mælet om tværfaglighed. Det var nemlig ikke den, der var i fokus, da Det Humanistiske Fakultet fra 2002 til 2004 reducerede 23 institutter til 7.
– Det har været rigtig frugtbart, at en lang række fagligheder mere eller mindre blev tvunget ind mod hinanden, mener studielederen.
Han peger på, at fagene på IHO i større eller mindre grad har ændret sig til det bedre – bl.a. i kraft af nogle tværfaglige undervisningsforløb.
– Det viste sig, at vores fagligheder måske heller ikke er så voldsomt forskellige, som vi troede. Generelt er der jo en frygt for tab af det, der bliver opfattet som rigtig faglighed, og tværfaglighed bliver betragtet som noget, der tjener andre formål end det, universitetet burde dreje sig om, siger Søren Hein Rasmussen.
Han peger på, at arbejdet med nye uddannelser har været drivkraften i mødet mellem forskere med forskellige baggrunde.
– Det har været positivt og skabt bedre fag, mener studielederen.

Mudret modeord

Tværfaglighed er egentlig et mudret modeord, mener Torben K. Jensen, der leder Center for Læring og Uddannelse på ASBSS.
– Jeg har aldrig rigtig forstået diskussionen om tværfaglighed. Man burde tale om flerfaglighed både inden for den enkelte uddannelse og mellem uddannelser. Det er den, der kommer i spil, når vi analyserer komplicerede problemstillinger, siger han og pointerer, at man skal være dygtig på et fags egne præmisser, før man kan bringe sin faglighed i spil i forhold til andre.
Derfor er han også tilfreds med, at tværfagligheden ikke har antas-tet uddannelser som jura, statskundskab, økonomi og psykologi.
– Når vi taler faglig udvikling, skal vi huske, at der skal være en progression i en uddannelse. Vi sælger ud af kronjuvelerne, hvis vi skaber et marked, hvor bachelorer fra et sted frit kan krydse til en kandidatgrad et andet sted.
For Torben K. Jensen er kronjuvelerne kandidater, der håndterer viden kyndigt, dvs. kandidater, der ved, hvornår noget er velunderbygget efter videnskabelige standarder.
– Derfor skal de beherske forskningsmetoder. Det gør dem i stand til at holde deres viden ajour og at kunne forandre sig selv og deres arbejdsplads og dermed være en akademisk løn værd.
Og måske skal vi midt i alle de tværfaglige tiltag på universitetet alligevel overveje at se tværfaglighed i et helt andet perspektiv, foreslår Peder Østergaard. Måske den først skal folde sig ud, når de færdige kandidater har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet.
– I et samfund med livslang læring skal du måske tage to-tre masteruddannelser for at være klædt på til de udfordringer, du møder i arbejdslivet. Og så kan vi dyrke tværfagligheden, når folk har en fornemmelse af, hvilken tværfaglighed de har brug for.