Som studerende skal der være noget at stå op til hver dag. En faglig eller social kontakt med undervisere og studiekammerater er det allervigtigste i undervisningen på universitetet. Formanden for Studenterrådet på Humaniora, Peter Thuborg, er ikke i tvivl om, hvor han ville sætte ind for at forbedre undervisningen for stud.mag.erne.
– Der skal være en eller anden form for struktureret undervisning hver dag, hvad den så kan bestå i, siger den 25-årige studenterpolitiker.
UNIvers har denne fredag inviteret ham med op til prodekan Arne Kjærs femtesalskontor i Nobelparken til en snak om den undervisning, som de humanistiske uddannelser tilbyder. Anledningen er den mangel på undervisning, som medierne har fokuseret på i det seneste halve år, hvor de har berettet om fag med bare fire ugentlige undervisningstimer og 12 ugers semestre. Men spørgsmålet er, om det siger alt om den undervisning, der udbydes?

Kunsten at tælle timer

Grundlæggende er den studerende og prodekanen stort set enige om, at det ikke står så slemt til på AU som andre steder. Selvom Peter Thuborg konstaterer, at det halter på fag med få studerende.
– Det går ud over studiemiljøet og øger frafaldet, siger han.
Og netop studiemiljøet er centralt for Peter Thuborg.
– Jeg vil gå så langt som at sige, at bare der er et bestemt lokale, hvor du som supplement til undervisningen kan læse og diskutere med dine medstuderende, er der tale om en form for undervisning, siger han.
– Når man tæller undervisningstimer, er det vigtigt, hvad man tæller, mener Arne Kjær.
– Undervisningen omfatter jo alle de aktiviteter, som undervisere står for. Vi kan tælle, hvor mange timer der er skemalagte i kursusplanerne. Men vejledningen hører også med. Det kan være en time til hver enkelt studerende eller tre timer til en gruppe, men omfanget af den fremgår ingen steder.
Og vejledningen fungerer godt mange steder, tilføjer Peter Thuborg.
– Men mange får ikke den vejledning, de skal have, fordi det i forhold til nogle undervisere er nødvendigt at presse ekstra på, fordi underviserne også er pressede. Og så får de svageste studerende ikke den vejledning, de har krav på. De sidder pludselig i fælden, når de på fjerde semester opdager, at vejledningen nu er den største del af undervisningen, siger han.

Organiseret undervisning

For Arne Kjær er svaret på den manglende undervisning mere organiseret undervisningstid.
– F.eks. undervisning om morgenen, hvorefter de studerende skal arbejde med opgaver i to-tre timer med mulighed for at tilkalde en underviser. Senere på dagen mødes man igen for at diskutere det, man har arbejdet med. Det vil jeg også kalde undervisningstid.
Og sådanne initiativer er rigtig gode, bifalder Peter Thuborg.
– Det er fint med læsegrupper mellem forelæsninger, hvor der er en form for sparring, man kan tilkalde. Om det så hedder undervisning eller noget andet, er ligegyldigt. Det vigtige er at føle sig knyttet til et fag og få en hverdag ud af studiet, fastslår Peter Thuborg. Han ser gerne, at fakultetet inddrager flere ældre studerende som instruktorer.
– På nogle fag er VIP’erne pressede, men instruktorer kan jo sagtens initiere diskussioner og varetage faglige opgaver, selvom de aldrig kan erstatte VIP’erne. Og så er det billigt at strukturere læsegrupper på den måde.

Varieret undervisning

Hvordan det nye Faculty of Arts vil prioritere i sin undervisningsstrategi, er endnu ikke afklaret, men den aktuelle ambition på de humanistiske uddannelser er at tilbyde skiftende undervisningsformer også inden for det samme kursus, så de studerende kan arbejde med pensum på forskellige måder. Samtidig skal de studerende i højere grad selv arbejde med stoffet, frem for at underviseren docerer, hvad de skal vide.
Det ligger dog fast, at fakultetet fremover vil satse på at udvikle undervisningsformerne bl.a. med inspiration fra entrepreneuriel didaktik, der ikke handler om iværksættere, men foretagsomhed.
– Her skal de studerende hele tiden forholde sig til problemstillinger bundet op på en faglighed og en praksis, som den faglighed skal bruges i forhold til, forklarer Arne Kjær.
Og jo mere varieret undervisningen er, desto flere studerende følger også med, siger Peter Thuborg.
– Men det nytter ikke at komme med både velvilje og gode ideer i studienævnene, hvis underviserne ikke er med på dem. Her er en kæmpe hurdle, der skal arbejdes meget med i fremtiden. Jeg er sikker på, at både ledelsen og studerende ønsker gode uddannelser. Der skal bare afsættes ressourcer til at udvikle og udbyde god undervisning.